Tag-arkiv: Go Play

Fredenscon 2012

Peter holder en lille bitte con i sit hjem i Viborg hver år. I år var det i sidste weekend. Det var super fedt. Vi spillede super meget rollespil. Læste lidt tegneserier og spiste noget fantastisk mad – hjortesteg med en åndssvag lækker dessert (tag den rå Fastaval-kylling).

Jeg fik spillet og nu giver jeg dem stjerner (max er 5):

  • In a Wicked Age (fredagaften) ***
  • Psy*Run (Lørdag formiddag) *****
  • Mechaton – som er et lego-figurspil (Lørdag eftermiddag) **** <- jeg vandt.
  • Dungeon World (Lørdag aften) ***
  • Microscope (Søndag) ****

Microscope var så interessant at jeg købte det på pdf og læste det på hjemturen. Måske var meningen at jeg faktisk skulle havde læst Burning Wheel på hjemturen, men sådan kan det jo gå.

Det var utrolig godt og jeg fik spillet to ud af mine fem Go Play 2012!-spil.

Go play 2012!

2012 er indieåret.  Jeg ved ikke hvordan, men jeg skal ha’ prøvet de fem nedenstående spil plus tre andre.

  • Apocalypse World
  • 3:16
  • MicroScope
  • Dogs In The Vineyard
  • In a Wicked Age

 

Plus tre andre, som jeg endnu ikke fastlagt mig på.

Hvem vil være med? Hvad skal de tre andre være?

[Genfødsel] Mekanik

Før man læser denne post, læs [Genfødsel] Warhammer på lørdag & [Genfødsel] Historien. (Måske også [Genfødsel] Jorn).

Jeg har ikke hele mekanikken på plads, men det får jeg i løbet af dagen. Kommentarer er velkommen.

Exp:
Som jeg allerede har beskrevet i den foregående post, så få begge par af spilpersoner exp. Sikkert lige mange. For en af pointerne, er ligesom at de spilpersoner der opsøger heltene, i dokumenter, faktisk er ligeså seje som heltene de læser om(i alle fald på stats). Men der er alligevel forskel på de to par spilpersoner.

FP:

Der er noget der hedder Faith Points i Warhammer, de er vigtige. Det er kun spilpersoner der har dem, fordi de er heltene. Det er måske det smarteste i systemet, da det er en mekanisk måde, at sætte fokus. Fordi man har disse point kan man med, ellers ret ynkelige helte, stadigvæk være episke.Nu handler den fortælling, jeg ønsker, om fortidens helte, forstået af eftertiden. Og vi møder kun fortidens helte igennem 2522spilpersonernes øjne. Det betyder ikke at vores 2428helte er sejere end 2522spilpersonerne, de er bare helte. Og Faith Points er det stof helte er lavet af, derfor kan spillerne vælge, at overfører Faith Points fra deres 2522spilpersoner til 2428heltene. Det er en mulighed som spillerne skal være klar over, selvom det måske ikke bliver nødvendig eller 2522spilpersonerne når at bruge deres Faith Points før 2428heltene når at løbe tør, så er det en måde at fortælle spillerne at 2428heltene er vigtige.

Hvorfor kan 2522spilpersonerne nu også det?
Jo, det ville du vide, hvis du nogen sinde har læst en knaldroman eller været religiøs. Jeg har været og gjort begge. Og hvis der er noget jeg husker så er det, at for min tro (om det så var på Jesus eller en fiktiv helt) hang sammen med fortællingen. Ranciére har sagt: ”Det reelle skal gøres til fiktion, før man kan forstå det”, det tror jeg på! Det fiktionelle er ikke modsætning til det reelle, men en præmis for det, erkendelsesteoretisk. Og Faith Points handler jo om tro, troen på Sigmar, som er en tro på helte.

Helte->gude Point:

Det hedder de i mangel på en bedre betegnelse, nogle forslag?

Udover grebet med Faith points vil jeg lave nogle Helte->gude point. For en af 2428heltene er jo måske Sigmar og det er vigtigt. For at vise det, har jeg brug for nogle mirakler, der sker omkring 2428heltene. Selve miraklerne skal spillerne digte frem. Mekanisk foregår det ved at de bruger Helte->gude point og slår terninger. Et mirakel kan komme til udtryk ved forskellige ting – helbredelse ved håndspålæggelse, ild fra himmelen, gang på vand eller fjender der selvantænder. Når man vil lave et mirakel, så slår man sin Helte->gude pointe i tisidede terninger, hvis man slår bare en ti’er, så sker der et mirakel. Også kan man få lov til at digte. Man bruger et Helte->gude pointe hvis man ikke slår nogle ti’er, men ingen hvis det lykkes.

2428heltene starter ikke med nogle helte->gude point, men får dem ved at 2522spilpersonerne fortælle andre, npcer, om de helte(2428) de har læst om. En helt er kun så stor som sit ry og så mange der tror på ham. Derfor jo flere, der tror på helten, jo mere flere helte->gude pointe har helten. Jeg har tænkt over at i starten får spillerne et Helte->gude point bare ved at fortælle en anden om 2428heltene. Men det skal ikke være en til en, sådan at for hver ny der hørte om vores helte, får de et point. Sådan at det er et større antal mennesker der skal høre om 2428heltene, før at de kan gå fra 4 til 5 i helte->gude point, end når de går fra 1 til 2 i helte->gude point.

Udkast til et skema kunne være:

0 -> 1 Helte->gude point: en npc høre om vores helte.
1 -> 2 Helte->gude point: en lille gruppe høre om vores helte.
2 -> 3: en hel kro bliver underholdt om vores heltes historie.
3 -> 4: en landsby.
4 -> 5: en by kender til dem, og fortæller videre.
5 -> 6: en storby (fx Middelhiem eller Aldorf).
6 -> 7: en provins (fx Reikland)
7 -> 8: Vores helte er kendt i flere provinser i Imperiet.
8 -> 9: Vores helte er kendt i hele Imperiet.
9 -> 10: Vores helte er endda også kendt udenfor Imperiet.

Når heltene forsøger at udføre mirakler der ikke virker og derfor mindste en terning, så mindste de også folk der ”tror” på dem. Og vores 2428spilpersoner skal til, at overbevise disse mennesker på ny.

Til slut vil jeg indfører plot point:
Tyvet fra Morten

Ved at bruge plot point kan man:

Ønske en særlig (personlig) scene og udfald, man kan trække en hjælper fra krukken* eller man kan finde et dokument (som man selv beskriver hvor det findes henne og hvad det omhandler/ hvordan det er farvet). Derudover kan et point bruges til at veto’e noget dumt jeg finder på. Disse point er spillernes egne (ikke spilpersonernes) point.

Man får plot point ved at:

  • Spille en gennemgående biperson.
  • Gruppen får et plot point for hver rundebeskrivelse*, som de skal fordele (eg. give til den de synes beskrev noget rigtig godt).
  • Og måske det Morten beskriver her, som jeg ikke har fået læst helt endnu.

*) Dette er fortællerteknikker jeg har hugget fra Lars Vensilds kampagne, hvor jeg er så heldig at være spiller. Men mere om hvad ”krukken” & ”rundebeskrivelser” er for noget i næste post.

Jorn:

2428Dværgen har ingen Faith points, men til gengæld kan han ikke død. Han kan miste arme og ben. Hans hoved kan komme til at ligne noget der er lyv, men han kan ikke dø. Det fortæller jeg spilleren.

En sjov ting er at dværgen, er at 2522versionen ikke har mistet nogle ben eller arme, eller har nogle ar for den sags skyld, selvom 2428versionen måske mister arme og ben til H og V i fortællinger. Hvorfor? Jo, der sker ting når man rejser med helte, der måske er guder og fik jeg sagt at dværge er magiske?

2522versionen af dværgen starter også uden Faith points, men får et for den første fortælling de læser. Derefter får han et for nummer 3, så igen et for nummer 5, et for nummer 10 og nr. 20. Derefter får han først ved nummer 50 og 100 igen. Men det er mange faith points, især for en dværg.

Dværgen får ingen Helte->gude point, og plot point gælder på samme måde for ham, som de andre spillere.

Næste post handler om fortællerteknikker og derefter kommer der nok en efterspilsrapport.

[Genfødsel] Jorn

Jubii! Jorn vil gerne lege med os på Lørdag, så der er tre spillere. Det er fedt, for så kan dværgen med hukommelsestab komme i spil.

Det er dog ikke sikkert det er Jorn der kommer til at spille dværgen. Det må spillerne selv finde ud af. Men et er sikkert:

Spiller A skal lave en dværg med hukommelsestab, Spiller B skal lave en student, der hedder von Holzenburg til efternavn og Spiller C skal lave en aldelig, der også hedder von Holzenburg. Derudover skal Spiller B og C lave en ekstra spilperson, nemlig den aldeliges barndomsven (spillet af Spiller B) og studentens følgesven (spillet af Spiller C).

Tre spillere og fem spilpersoner i alt, det er godt det er så hyggeligt at lave spilpersoner i Warhammer.

[Genfødsel] Historien

Der er en post der går forud for denne nemlig: [Genfødsel] Warhammer på lørdag. Det er nok en god idé at læse den først.

Historiens start

Denne historie handler om Sigmars genfødsel – intet mindre.

Jeg vil gerne både vise og danne warhammer-verden sammen med mine spillere. Altså en historie, der i høj grad handler om selve verden. Nu er en verden ikke særlig interessant rollespil og det er helt umuligt at spille en så stor verden som the old world (eller blot Imperiet), derfor har jeg valgt at gøre to ting. Den ene er forsøge at skabe en åbenhed (læs: spillerbestemmelse) i fortællingen. Den anden er kun at vælge en lille del af verden som udgangspunkt.

Imperiet har en lang historie og jeg vil gerne havde denne i spil, især fordi jeg ikke synes metaplottet i den nye udgivelse er særlig interessant. Den handler krigen imod kaos (stormen) og noget med en Npc måske er, måske ikke er, Sigmar i genfødt form. Historien om Sigmars evige genfødsler er interessant for episk rollespil, men er det kun for så vidt at det er en spilperson, der finder ud af han/hun er guden. Det er en fed helte historie, synes jeg, så den vil jeg gerne spille med drengene.

Så vores historie starter i Aldorf, hovedstanden, i Imperiet. År 2522 – lige efter stormen. På universitet sidder professor Wigandus Gladischer og forsker i historie, teologi og heraldik. Han er en gamle xflagellant og er ikke blevet mindre religiøs efter stormen. Han har fundet et dokument, der beskriver en helt, der kunne være ukendt genfødt Sigmar. Kirken vil selvfølgelig ikke høre tale om det og han har ingen andre beviser end dokumentets forfatters overvejelser. Dokumentet handler om en mærkelig begivenhed i forbindelse med et landevejsrøveri lidt udenfor Rottfurt, Reikland. Det er noget med noget mærkeligt lys og sang fra himmelen. Alt sammen guddommelige tegn og det er god forskning. Med flere “beviser”, dvs. flere dokumenter om den helt, vil helt sikker være grundlag for at Gladischer kan skrive sit hovedværk. Et hovedværk der vil huskes for altid i akademika. Eller det er i alle fald en gamle, lidt for religiøs, professors håb.

Gladischer er gamle. Han kan ikke søge efter dokumenterne selv og derfor sender han en af sine studenter, von Holzenburg, en af spilpersonerne, for at søge efter dem. I dokumentet står der omtalt den lille fattige by, Rottfurt omtalt. Den ligger i Reikland og derfor ikke langt væk fra Aldorf. Men fordi akademiker, på så vigtig en rejse, ikke kan rejse alene, får den studenterne også en ledsager med på turen (eller flere alt efter om Jorn kan på lørdag). Ledsageren er start spillet med, at være pivfattig og derfor kan personen købes til denne opgave. Det er warhammer, så vores helte starter selvfølgelig pisse ynkeligt ud. De får lidt penge, ikke meget og slet ikke nok til den lange rejse som de er på vej til at blive kastet ud i. De får også dokumentet med, som de kan læse på rejsen.

Når spilpersonerne begynder at læse dokumentet, så laver vi en cut-scene til det dokumentet beskriver. Denne spilles med spillernes andre spilpersoner, eg. den adelige og den sidste valgfrie.

Det er som sagt, et landevejsrøveri på vejen mellem Aldorf og Rottfurt, sommeren 2428 (altså ca. 96 år før vores første set af spilpersoner feder rund). Den unge adelige von Holzenburg, har været i Aldorf og besøgt familie og nu er han på vej hjem til Rottfurt og hans faders slot. Det skulle være en ganske uformel tur, så han har blot sin barndomsven, den sidste spilperson, med som følgeskab. De er kommer til at tabe deres heste i spil i Aldorf, så de har været nødt til at tage en vogn (hvilket vi spiller i flashback senere). I vognen er der også den smukke unge Pauline Champollion og hendes halfling Bodyguard Adolf Rothbart-Kustermann. Men da de andre ikke er meget bevendt, så går vores helte forhåbentligt i aktion. Her er det så, at den der sang og lys kommer til syne. Og nu klipper vi tilbage til studenten og hans ledsager, da der ikke står mere i dokumentet.

Resten af spillet er, så at spilpersonerne(år 2522) løber rundt og finder dokumenter omkring hvad spilpersonerne(år 2428), har lavet. Når de finder et sådan spilles det. Der er selvfølgelig også en masse normale forviklinger, småplots. Fx er det ikke et tilfælde at Pauline er med vognen, at den bliver overfaldet og ej heller at spilperson(år 2428) ”tabte” deres heste kort, så de var nødt til at tage vognen. Jeg har lavet mulighed for plotspil, men ideen er, at bruge noget enkelt mekanik til, at give spillerne indflydelse.

Historiens muligheder

For som sagt handler denne historie om Sigmars genfødsel og det er meningen at en af de to helte i år 2428 netop måske er Sigmar genfødt. Alt efter mekanikken. Ligesom at det er meningen, at de to von Holzenburg’er (studenten i år 2522 og den adelige i år 2428) er i familie. Og efter hånden kan de møde hinanden når de drømmer, det er derfor de skal spilles af hver sin spiller. Ligesom jeg går og lever med tanken om, at von Holzenburg(2428) kan overtage studentens liv i korte øjebikke.

På samme måde handler historien også om Imperiets historie, også de storpolitiske ting. År 2522 har Blanck Industries virkelig forsøgt at sælge som et interessant år. Der er monster i skovene og store helte over alt. Men faktisk synes jeg, Imperiet år 2522 er interessant som en forfaldsperiode. Krige er fede historier, men aldrig fede at leve under eller lige efter. I Sigmar’s Heirs (udgivelse) beskrives Imperiet meget ødelagt, derfor synes jeg der er noget smukt i en fortælling om to personer, der virkelig leder efter historier om to Imperiets store helte. Især fordi, de jo også selv er helte.

År 2428 er nemlig ikke uinteressant. På det tidspunkt ligger hovedstaten stadigvæk i Nuln og Dieter Unfähiger IV er kejser. Men han fratages magten efter han sælger Marienburg til dets borgere i år 2429. Intet mindre end en politisk skandale. Bagefter bliver Grand Prince Wilhelm III of Reikland kejser. Denne skandale og de politiske kampe bagefter, kunne det være interessant, hvis 2428spilpersonerne kunne spille ind i dette magtspil.

Men hvad 2428spilpersonerne skal lave, kommer helt an på hvor og hvordan 2522spilpersonerne finder dokumenter (og fra hvem).

En sidste ting, er at 96 år er meget i middelalderen, men ikke når vi også har andre racer og troldmænd i spil. Nogle fortællinger kan være, personlige vidneudsagn, som npcer kan fortælle. Hvilket er vigtigt at tænke over når man skal spille scenerne.

Jorn:
Det er her den der gamle dværg med hukommelsestab kommer i spillet. For hvis der er en tredje spiller med (hvilket jeg håber), så får Jorn det hemmelige character sheet, når vi spiller 2428spilpersonerne. For dværgen indser at det er hans liv der bliver beskrevet i dokumenterne og når han læser (eller får læst højt), så husker han.  Jo mere vi spiller 2428, eg. jo mere 2522spilpersonerne læser og lærer om 2428spilpersonerne, jo mere kan dværgen huske.

Og på længere sigt kan dværgen kun lærer ”nye” ting ved at hører om, hvad han engang kunne. Også ift. fysiske stats. Dværge er nemlig magiske væsener, hvis primære evne er at huske i warhammer. Første spilgang er det ikke så vigtigt. Men hvor de andre spillere får exp både til deres 2428spilpersoner og 2522spilpersoner, så får dværgen kun exp til sin 2428spilperson, men de stats, og på længere sigt professioner, 2428dværgen får, får 2522dværgen også automatisk. 2522dværgen kan ikke lærer nye ting, da grundlaget, hans fortid, ikke er i orden. Han kan kun genlærer ting. 2428dværgen har ikke hukommelsestab (endnu) så han kan godt lærer nye ting. At lærer en dværg med hukommelsestab nye færdigheder, ville være at bygge et hus på sand eller noget i den stil. Det er et ordsprog, det er dværge nemlig glade for.

Næste post handler om (mere) mekanik.