Tag-arkiv: Fastaval

Fastaval og træt som et ondt år

Dømmeriet

I år gav jeg den som Ottodommer og dead tired man walking på Fastaval. Bedømmelsen af scenarierne gik vigtig godt. Vi var uenige, men ansvarlige i vores dialog både omkring scenarierne og vores uenighed. Personligt rykkede jeg mig en del i mødet med andre perspektiver og gode argumenter. Jeg blev aldrig tromlet og det er min klare opfattelse at de andre dommerne havde det på samme måde. Det er sådan med beslutningerne om nomineringerne og også selve ottovinderne at de opnås via konsensus. Alle dommere skal kunne stå 100% indenfor begge dele og det kan pga. en virkelig god bedømmelsesproces. Jeg var også dommer for ti år siden og der var processen mere bumlet.

En grund til at processen blev så god i år var at overdommeren Asbjørn var god til at få nye perspektiver frem og gøre alle fordele og ulemper ved scenarierne tydelige for alle dommerne. Som overdommer gik han ind og blev en slags konsulent, der kørte en workshop og brugt en række værktøjer og metoder til at få os alle til at tale om scenarierne på en konstruktiv måde. En del af disse metoder og værktøjer er blevet udviklet af Klaus, da han var overdommer og her er der altså endnu et område, hvor Klaus har gjort en kæmpeforskel.

Det var en fornøjelse, men det er hårdt at bedømme scenarier og derudover er der en række praktiske gøremål og interaktioner med andre arrangører, som tager tid og (ikke mindst) energi. Derudover er man allerede presset før Fastaval, fordi man skal læse (og genlæse) mellem 1200-1600 sider og er mig, dvs. en der forsøger at være en nogenlunde far, en ok kæreste og bare forsøge at passe sit arbejde engang imellem. Jeg var nok allerede lidt træt før Fastaval.

Spilleriet

Jeg kommer på Fastaval for at spille rollespil. Det er mit primære formål for at komme der. Resten, altså hængning ud med venner og bekendte, druk, dans, brætspil, arrangørarbejde og venten på mad svinge mellem at være en dejlig bonus og en lettere irritation. Hvilke dele der er hvad kommer rigtig meget anpå mit humør og overskud. I år havde jeg ikke meget overskue, så det sociale udenfor dommergruppen var fint, men ikke oppe at ringe, men jeg havde fire virkelig gode rollespilsoplevelser.

Jeg startede med at køre 2 gange Fastaval Jr., hvor jeg og 2 gange 5 børn i alden 6-8 år, spillede Golembyggende. Der var både spilpersoner, terninger og lego. Det var madness, det var en fest. Desværre var ungernes frokostpause-pizza mindre heldig, men hvad gør det når superseje Mette og Maya + hjælpere disker op med smør selv rugbrød og kiosken har toast?

Derudover spilledte jeg Kristian og Stefans vidunderlige Dronningen på Smaragdtronen, der er en tour de force igennem en gaimansk fortolket lovecraftansk Europa. Det er et rigtig godt scenarie, med en solid tung mekanik og rum til at spillederen kan sætte fantasifulde scener undervejs. Jeg fik også en dejlig spilgruppe og vi havde det sgu sjov, synes jeg.

Det sidste spil jeg spillede var Joan the Vampire Slayer fredag aften, hvor jeg var megatræt. Hele dagen overvejede jeg at melde fra (læs: lade være med at møde op), men besluttede mig heldigvis at møde op. Det var awesome. En fantastisk spilgruppe og det dejlige scenarie gjorde lige det det skulle. Jeg fik fx lov til at fortælle action og en godt konstrukteret story arc, hvilket gav mig sygt meget energi.

Sovesal, druk og soveriet

I år var det rigtig hårdt at sove i sovesal. Normalt er det ok – måske fordi jeg normalt alligevel har plads i mit program til at stene lidt i løbet af dagen. I år var der et stramt program og jeg havde ting som jeg skulle stå op til forholdsvis tidligt hver dag. Så når jeg vågende kl. 7, som jeg gør, kunne jeg ikke falde i søvn igen, pga. smålarm, lys fra nødudgangene og det faktum at der alligevel ikke var længe til at jeg skulle op.

Jesus, jeg var træt.

Fordi jeg var træt og fordi der var en del på mit program, så brugte jeg ikke særlig meget tid i baren. Det var faktisk meget fint. Men det betød også at jeg fx ikke fik danset og jeg elsker at danse når jeg er til fest.

Festeriet

Og angående fest, så er det for mig sjovere at være med til at lave fest end blot at være ottodommer og tilskuer. Desværre er dem, der laver fest pt. ret gode til det og her kan jeg ikke tilbyde særlig meget.

Men måske kan jeg hjælpe med en ting:

Man har forsøgt at brede ud i hvilke type fastaval-deltagere, der kommer på scenen de sidste par år, og derfor er der to-tre priser som bliver delt ud af ikke-forfattere (ofte nogen fra kiosken, åbenbart). Det er en politisk beslutning, som både bringer gode og dårlige side-effekter med sig.

En af de mindre heldige side-effekter er at de stakkels kiosk-folk ikke nødvendigvis ved hvordan man udtaler de stakkels forfatte-folks navne. Det eneste de har at støtte sig til er de sedler som dommerne har skrevet og som de får med op på scenen (og som lidt var noget rod i år, sorry). Der ligger noget vigtig og hemmelig kommunikation, i disse sedler, som det er fint at den der skal præsenterer først får når personen står på scenen, nemlig: ”Dommerne sagde”, ”Spillerne sagde” og selvfølgelig vinderen. Men der bliver også kommunikeret noget vigtig og ikke-hemmelig viden på sedlerne, nemlig definitionen af prisen og de nominerede (scenetitel og forfatternavn). Og ofte er det netop forfatternavnene (og så Rasmus’ scenarietitel ) der er svær at udtale.

Jeg vil gerne tilbyde Troels og Natascha at jeg øver scenariedefinitioner og de nominerede med dem der skal præsentere priserne. Selvfølgelig kun dem af dem, der har lyst, og bare sådan at de føler sig bedre klædt på når de står på scenen. Jeg vil helst ikke være med til at beslutte hvem der skal på scenen, det er der nok folk som har en mening om, men jeg vil bare gerne hjælpe dem som skal på scenen (om de er fra kiosken eller er tidligere vindere), så de ikke falder igennem i noget så banalt som udtalen af et forfatternavn eller to.

Det var, hvad det var (Fastaval 17)

I år var et Fastaval, hvor jeg drak lidt mindre, spillede lidt mere og var væsentlig mindre nostalgisk end jeg har været de sidste par år. Otto-festen var perfekt: fine små tekniske fejl, som blev slået hen med en joke og en kommentar om at: ”det er, hvad det er” af de fantastiske værter. Det vildeste tv-hold, der allerede her på deres første Fastaval viste et voldsomt overskud. Mads vandt to ottoer. På trods andre fine takketaler, de sjove værter og gode tv-indslag var ottovinder-mads det sjoveste, der har ramt den scene i flere år. Nu skal Mads bare også til at vinde scenarieottoer (igen), så vi kan se ham endnu mere på scenen.

Efterfølgende blev der snakket, drukket og danset. Ov manner, jeg elsker at danse.

Nå, men hvad spillet du, Johs?

 

The Pill

Et oplysnings-/terapiscenarie med det formål at man bliver en mere lyttede og sympatisk i sine parforholds skænderier. Rasmus og jeg blev bekræftet i at vi er bløde og lidt konfliktsvage mænd, der nok i virkeligheden ikke har brug for stoffer for at løse vores parforholds skænderier. Det var et fint lille scenarie, som kan noget. Noget godt.

Heksefeber & bar-quiz

Hekseafbrændingsscenarie sat i Warhammer universet.

Jeg var tilmeldt som spilleder til Heksefeber to gange, men kom “kun” til at spilledte det en gang. Det betød at jeg (sammen med nogen utrolig vidende folk) kunne vinde bar-quizen og samtidig opdigte en nørde-quiz. Vi er enige om at vi laver en bar-quiz kun med nørdespørgsmål næste år, ikke?

Nå, men jeg kom jo også til at spille Heksefeber og vores spilgang havde en virkelig fed 1. akt, en lidt tam 2. akt og en fin 3. akt. Jeg synes det virkede som om vi havde det lidt svært med at kæmpe os tilbage efter 2. akt, men der var mange sjove og smukke scener især i 1. og 3. akt. Det kunne være interessant at se scenariet udfolde sig anderledes, i en anden spilgang. Scenariet er på min liste over ting jeg bør spille igen (jeg har heldigvis også glemt at aflevere de fine træbrikker tilbage til Kristo, Anders og Simon).

Junior

Jeg kørte mit og Martins Magiskolen Rothfuss-scenarie to gange. Det var fint. Første gang spillede vi det lidt for hurtigt, så jeg digtende en forsættelse med havfruer og ubåde som vi også spillede. Næste år laver jeg et længere scenarier – evt. noget med en række missioner, hvor man kan, men ikke behøver spille dem alle sammen.

Anden spilgang var, blandt andet, med mine to ældste døtre og jeg blev lidt ”forældreblind” overfor hvor genert min ældste datter kan være. Ift. Rollespil er forældreskab sgu svært.

Vores scenarie var skrevet til de mindste og en del af dem har endnu ikke lært at læse. Derfor læste jeg deres spilpersoner højt for dem (de er ikke lange) og tegnede deres skills/evner med ikoner på papiret ved siden af evnernes navne. Næste år vil jeg fokusere mere på ikke skriftlig kommunikation i spilpersonerne – fx ikoner for evner og måske kan spilpersonen formidlet som en tegneserie?

Junior starter tidligt og det betyder at man ikke kan være sent i baren torsdag. Derudover man misser en dagsblok om fredagen, men det er fedt og dejligt at kunne havde sine unger med på Fastaval – uden at de skal være det hele tiden.

Vinterulvene

Jeg spilledte Kristian rock n roll warhammer jagtscenarie Vinterulvene lige efter mine børn havde kørt fra Hobro. Det er et fedt og hårdtslående scenarie. Den slags scenarier som jeg er allerbedst til kører. Det gik perfekt med nogen dejlige energifulde spillere. Perfekt.

Små problemer

Små problemer er et sjovt og velstruktureret D&D 5.ed. humorscenarie.

Samme aften (fredag) som Junior og Vinterulvene var jeg spiller på det. Jeg var lidt træt efter 3 gange spilleder, men blev overraskende glad, da jeg opdagende at jeg ikke kendte nogen af de andre spillere ved spilopstarten. Jeg kom på hold med scenariets forfatter Jesper som spilleder og han var den eneste i lokalet, som jeg havde prøvet at spille med før. Fedt!

Noget af det fedeste ved Fastaval er mødet med noget ”nyt”. Det kan være en ny slags historie, et nyt system eller ny mekanik. Her var det helt nye, søde og hyggelige medspillere. Så selvom det er også er cool at spille med kendte ansigter og mine venner er awesome, så er der noget magisk ved at sætte sig i klasseværelse og havde en fest med helt fremmede rollespillere.

I Will Know My Name

Man spiller klanledere (altså adelige) i 1600-tallets Irland imens den engelske overmagt voldtager landet – herunder spilpersonerne. Det var connens sidste scenarie for mit vedkommende. Jeg kunne høre på spillerne fra andre hold at det er et godt og stærkt scenarie, men vi fik det ikke rigtigt op og ringe. Måske var det spillersammensætningen (herunder mig selv), måske var det de mange handouts, måske var det bare sort uheld, jeg ved det ikke, men vi fik det ikke op at køre.

Ret ærgerligt.

Nå, men hvad spillede du?

How about them Fastaval?

For et par dage/uger/livstider siden var jeg på Fastaval. Fra det har jeg taget et par erfaringer omkring hvordan jeg arrangerer familie og at det er ok jeg ikke drikker ligeså meget i baren, som jeg gjorde i min heyday. Jeg er blevet ældre og synes næsten det er lettere at finde givende samvær over et brætspil end i baren. Jeg er rimelig ekstrovert og elsker samværet på Fastaval, men glemmer hver år hvor hårdt det er og hvor let det er at være ensom i blandt et hav af søde mennesker. Måske er det lettere som introvert? Måske er Fastaval ikke let for nogen?

Rollespillet

Selvom hele Fastaval-oplevelsen fylder meget, så er det rollespillet jeg deltager for. I år spillede jeg: ”Den uendelige, tomme by”, ”Artemis”, ”Drillehobbitter”, ”På røven i Marienburg” og ”Byen og bæstet”. Det var fem kick ass oplevelser, som jeg gerne ville knytte et par ord til.

Den uendelige, tomme byI-Am-Legend

Er et fortællerrollespil med en fuldfed mennesketom urban sci-fi setting, hvori der udspiller sig en fin lille fortælling om følelser såsom håb og fortabelse. Mine medspillere var rigtig gode til at fortælle og der var en interessant fortællerregel. I scenariet måtte man ikke italesætte tanker eller følelser, istedet skulle man fortælle alt i et realistisk og objektiv fortællersynpunkt. Det gik rigtig fint, men det var fortællerrollespil, hvilket åbenbart skal gå langsomt, være sagtmodigt og lidt for selvhøjtideligt. Hvilket især i denne fortælling var en skam. Jeg har aldrig oplevet et fortællerrollespil, hvor vi ikke talte virkelig langsomt med få temposkift. Det ville ellers være en interessant udfordring.

Artemis

Er et slags liverollespil, hvor man flyver et rumskib i fællesskab. Det kan klart anbefales.boom

Drillehobbitter

Var et fantasy scenarie jeg havde med til det glimrende Fastaval junior. I to timer spillede jeg sammen med fem piger i alderen 6-8 år. Jeg kan faktisk ikke huske om vi spillede 1. person rollespil, men de var gode og vi havde det fedt. Undervejs fik vi også farvelagt tegningerne af spilpersonerne, hvilket er første gang jeg har gjort det i et scenarie. kanon Fire ud af fem af dem var næsten bedre til at fange scenariets præmis som din gennemsnitlige fastaval-spiller. Når jeg får fået lidt tid vil jeg forsøge at rentskrive mine scenarienoter og måske vil jeg endda skrive et par af mine erfaringer ind i det. Stay Tuned.

På Røven i Marienburg

HereDette scenarie om fem tåbelige taberelvere kan ikke roses nok, men på den anden side kan jeg heller ikke overskue at skrive om alle de gode ting i scenariet. Der er så mange! Jeg er pænt fanboy og vil ikke udelukke at mine fem kick ass awesome spillere på Fastaval også gjorde sit til at det blev en virkelig god oplevelse. Scenariet er meget åbnet og måske i virkeligheden mest af alt en fantastisk rollespilsskabende motor, som spillere og spilleder styrer i fællesskab. Samtidig er det driftsikkert as fuck. Også er der settingen, tonen, tegningerne… som sagt man ikke rose scenariet nok, så jeg stopper her.

Pt. ligger originale spilpersoner, de har tre skrabefelter hver, og terninger på mit lokale posthus, så jeg kan få spilledt scenarie igen. Det glæder jeg mig sygt til.

Byen og bæstet

Jeg havde Mikkel som spilleder på et fantasy forfaldsepos. Mikkel kører altid sine egne scenarie godt. Min medspillere var også virkelig dejlige og havde nogen virkelig gode idéer til hvordan vi fik fortalt den bedste historie. Der var en del frihed til spillere til at forme scenariet, men det var ikke et fortællerscenarie som sådan, hvilket gjorde at stemningen ikke blev dræbt selvhøjtidelig sagtmodighed. Det kunne jeg meget godt lide.
Derudover var forfaldseposset en god historie.Dog

Det var rollespilsmæssigt en virkelig god Fastaval for mig.

[Aprilsnar] Moonstone-scenarie til næste Fastaval

Johs + thorMin helt store oplevelse på årets Fastaval var Kristoffer Mads’ commodore-café, hvor man kunne spille på gamle Commodore 64’er og Amiga 500’er. Jeg vidste ikke at jeg havde savnet det spilunivers så meget, men det havde jeg åbenbart.

Moonstone - A Hard Days Knight_3I forbindelse med Fastaval havde Lars Kaos Andreasen og jeg leget med tanken om at skrive scenarie sammen. Vi havde snakket om et Blood Bowl-scenarie, men grundet min oplevelse i commodore-caféen og Lars’ varme minder med det klassiske Amiga 500-spil Moonstone har vi valgt at skrive et Moonstone-scenarie. Vi får ydermere Thor Fejerskov med på forfatterholdet for ekstra pondus.

Moonstone_-_A_Hard_Days_Knight_2Det bliver en varm halv bækgaard’sk, halv tarantino’sk fortælling om fire outlaw riddere (blå, grøn, rød og orange) i Moonstone-universet tilsat D&D og tævesex med moselig.

 

Det bliver skide godt.