Scenariet blev læst et par dage før jeg skulle spille det og jeg fik seje tips til hvordan det skulle køres af Frederik Johs. Jensen. Frederik havde allerede kørt det.

Crossroads er et story game med et Brødrene Cohen feel. Det er ret nemt at spille. Spilleren finder på hvad spilpersonen ønsker atgøre. Fortæller løs og på passede tidspunkt introducere spilleder og spiller en konflikt i fortællingen. Så bliver der slået terninger. Systemet er super simpelt og hjælper med at åben op for en videre fortælling. Det er alt sammen meget elegant.

Plottet er måske ikke helt så elegant. Det er overhovedet ikke dårligt, men lidt tænkt i det. Spilpersonerne har en motivation, som en djævle artig figur ”the man” kan opflyde for dem, hvis de gør en tjeneste for ham. Tjenesterne er ting a la spræng en butik i luften eller få et barn afhængig af stoffer. De hænger ikke sammen med spilpersonernes motivation eller spiller heller ikke op imod dem. Det kunne godt være mere elegant, men på den anden side var det heller ikke noget der på nogen måde ødelagde oplevelsen for os.

Selve spillet gik rigrig rigtig godt. Vi havde lidt svært ved at begrænse os. Det er meningen at hver spilperson ligesom skal udspille sin historie på igennem tre scener – vi brugte væsentlig flere og kom langt omkring i vores fortælling. Historien blev altså ikke så skarpt som Per havde tænkt den, men den blev alligevel utrolig fin og vi fik lavet en del fine, sjove og smukke scener.

Scenariet hedder Crossroads, fordi man fortæller fire forskellige historier (en for hver spilperson) som krydser indover hinanden, men som alligevel er adskilte forløb. Jeg ved at andre har haft svært ved lave disse krydser i deres historier. Vi gjorde det, at hver gang et sted eller person blev introduceret i en af fortællingerne, så skrev jeg navnet på cafeen, butikken eller mand osv. op på den tavle der var i spillokalet. Jeg fik også sat et par steger mellem disse navne undervejs. Det virkede godt og spillerne var gode til gribe tidligere introduceret steder og navne.

Vi havde et utrolig godt spil. En spiller havde kun prøvet rollespil på Fastaval og dette scenarie var tredje gang han prøvede rollespil. Han var helt vild med spillet. Det ramte både i tema, spilstil og han fik bragt nogle personlige erfaringer/problemstillinger ind i spillet på en elegant måde, der dog ramte dybt. Det var meget fint.

spiller

spilleder

spiller

spiller

spiller

spilleder

Her Brynnum+Rudkjærs foromtale:

Fastaval er invaderet af zombier og den eneste overlevende spilgruppe må tage kampen op mod Zombie General Bo og hans hjerneædende horder, kun bevæbnet med terninger, cola og tåååst.

Her er Tim Slumstrup Nielsen som Zombie:

Jeg tror det er et godt spil og jeg synes du skal tag og spille på det Fastaval 2012, du.

Jeg kunne skrive om 1000er minder fra rpgforum.dk, men vil holde mig til fire minder og en, for mig, særlig vigtig tråd.

1: Jeg opdagede forumet i 2002, hvilket måske var lidt efter dets storhedstid. Det var fantastisk at det alligevel var et vindue til et miljø, der ligesom mig tænkte at man kunne noget andet og mere med rollespil. Det var ikke det miljø jeg ellers kendte fra dem jeg spillede med hjemme i Aalborg i rollespilsklubben TRoA.

2: Vi gav hinanden læservejledninger:

“Når der er en lang tråd behøver man ikke læse det hele. Man kan læse dele af den:  en post, et svar og et modsvar. Peter Brodersen -> Caitlin (Jhez Salin) -> Peter Brodersen eller Anders Skovgaard-Petersen -> Michael Erik Næsby ->  Anders Skovgaard-Petersen.”

Det var en smart måde at læse på, men selvfølgelig læste vi det hele.

3: Jeg startede med at kalde mig “fætterbusted”, men fandt hurtigt ud af at på rpgforum brugte vi vores rigtige navn og vi var nødt til at stå ved det vi skrev. Jeg har dummet mig mere end de fleste og måtte senest bøde for det på Fastaval. Det var godt.

4: Jeg har brugt hele og halve eftermiddage på at opdatere sitet så man kunne læse nye sjove “klogeord”.

Fx: “Og det var så den sidste side på RPGFORUM.dk” (Var RPGforum, som enhver god ungdomsklub, se bare Ungern,  ikke altid allerede lige ved at blive lukket?).

Det var det vildeste tidsspild, men alligevel mere meningsfuldt end Facebook.

Men allervigtigst så lærte jeg en masse mennesker at kende over rpgforum. Det var ikke så farligt at snakke med dem på Fastaval, fordi man havde “mødt” dem på nettet. Og det var en side som jeg så på en gang om dagen de sidste ni år.

1000 Tak.

Og nu:

De 100 heste danske rollespilsscenarier!

(I april 2010 fandt rpgforumsbrugere i fællesskab over 100 scenarier med heste).

1: Salvation af Simon Steen (skamridt!).

2: Svanevang af Mikkel B. (brevheste).

3: Kongemord af Mikkel B. (“Mit kongerige for en hest!”).

4: Dyst af Kristo, Anders og Morten (mange pæne heste, flere af dem bliver ofte forgiftet).

5: Før Høsten af Jonas og Klaus (Fræk hestekvinde med fræk og farlige heste).

6: Hul af Peter F. (valgfri heste er også heste).

7: De Helliges By af Mikkel B. (masser af heste, arabere og andet godtfolk).

8: Hvor Ånderne Danser af Mikkel B. (et flashback med en hest, der er syg. Nice).

9: Den Mørke Ridder af Lars Kaos (“De fem riddere og deres væbnere gør deres heste klar. De ridder på deres krigshingste. Store brede heste, den tids kampvogne. De er alle i rustning og har lansen parat.” Wow).

10: Le Dernier Combat af Munkholt og Lars Kaos (der er sgu endda en hest på forsiden. Det er god hestestil).

11: My little pony (fuck yes!).

12: Ascalon-dynastiet af Pedersen+Petersen (riddere, rytterfolk og assorterede plyndringstogter til hest. Og adelshuset “Hestenshus”).

13: Den røde Pest af Lars Kaos (Chaos Knights = Kaosheste).

14: Paladins Lampe af Apollo (Sølvmanke).

15: Fucking Mental! af Apollo og Kristo (beredent politi).

16: At heste eller ikke at heste… af Jesper Buhl (Hest i titlen, så bliver det ikke meget bedre).

17: Ånden der vandrer af Olle, Vensild og Lillefar (Hero, det 21. Fantomets lynhurtige hvide ganger).

18: Reservoir Elves af Kristian D&D (heste(vogns)jagt).

19: De hensynsløse af Jost Hansen (blandt andet heste der drukner i en flod).

20: Blod, sved og bly af Niels Geckler (også Max hestegaranti).

21: Daltons Vender Tilbage af Peter Bengtsen (der er heste, og en hestejagt, men Jolly Jumper nævnes end ikke!).

22: Asgoth, den 7. engel af Wøldiche (dødenglen rider på en hest i scifi. Nice!).

23: Naar døden danser af MC. Molbech (man rejser til byen hvor døden danser på hest, skrevet til RusCon).

24: Ta’ del i Chancen af Bo Jørgensen og Kristian List (der er både en diligence (“Tag diligencen”) som jo trækkes af heste, selvom det ikke nævnes specifikt, samt en 300 m2 stor hestefold med 9 flotte heste.).

25: Det Halve Kongerige af Tobias (nogen rørte en hest).

26: Nevermore af Henrik Vagner (lægen og sygeplejersken ankommer i en hestevogn i den første scene).

27: Vogterens Arving af Næsby (et segl med to ryttere på en hest).

28: Tidens Ritual af Lars Kaos (Der er et sendebud på en hest i en personbeskrivelse og i selve scenariet er der en halvt spist hest på en trappe. Det er vidst vores første døde hest!).

29: Påskemorgen Røde af Paul H. (gruppen forlader Zahlé til hest kl. 6 om morgen).

30: Nibelungentreue (der er hest!).

31: Efter Drømmen – Sorte Rose I (der er en spilperson der drømmer om at ride væk på sin hest).

32: Skyggernes Spil af Maria og “Malle” (heste i en stald).

33: Childsplay af Næsby (der er en hest og den er et statussymbol).

34: Afgalns af Kasper Risbjerg Eskildsen (hest).

35: Maskefald af Olav (en deling til hest).

36: Ad ærens vej af Jacob Berg og Thomas Jakobsen (hest)

37: Dødens Skygge Jacob Berg og Thomas Jakobsen (hestelugt).

38: Envírôn Daniel Benjamin og Jesper Sandal (6 elite tropper til hest).

39: Bøh-mænd af Ole Frej Christiansen og Svend Jensen (Læse/Skrive Dukke sig for slag Udstyr Hest & vogn Kårde Baggrund).

40: Zarathustras sidste vinter af Jesper Sandal (Zarathustras hest?).

41: 2092 af Flemming R. P. Rasch (mekanisk hest!).

42: Mord paa Gammel Torv Bjarne Sinkjær og Peter Sebastian Winslow (…paa hest kom Valdemar ridende…).

43: Et Navn af Sanne Harder Flamant og Martin Uhlig (billedet af to heste).

44: Stjernekrig af Flemming R. P. Rasch (tegneseriesuperhelteheste?).

45: Frygtens tid af Ole Frej Christiansen og Thomas Bregnegaard Knudsen (hestedrab).

46: Håbets Illusion af Kjeld Johansen (Malm har mistet sin hest, og bærer derfor saddel og …).

47: En voldsom død af Thomas Bregnegaard Knudsen (… i en sort tillukket vogn trukket af to heste kørt af Felix Weltschmertz. Gad vide ham Felix W er ond).

48: Drømmen om en konge i gult af Jakob SM. (en hest galopperer gennem gaden).

49: Fleurette – Le Vampire Slayerette af TSRrollespilsklub (“…og de fleste har også en hest (bil).” En hest (bil) – wtf?).

50: Blændværk af Næsby (skinnende rustning på en stor hvid hest. Flot!).

51: En uventet død (scenariet der fastslår at ” Tempelridderne er til hest og røverne til fods.”).

52: Hedengang af Mike Ditlevsen og Thomas Jakobsen (hest ikke kun som udstyr).

53: En gejstlig død af Thomas Bregnegaard Knudsen (…sammen med mindst 15 bæstmænd og to heste. Kaosheste igen?).

54: Dobbelt A af os (der er åbenbart heste. Wow – det vidste jeg ikke og jeg har medskrevet det).

55: Dragens Dom af Mette (den smukke, hvide hest Dømmer. Dømmer gør kunster).

56: Burgundia af Denno Bornholmer (en trebenede hest i flammer!).

57: Guernica af Klaus M. (en fascistisk patrulje til hest).

58: Tilbage til Sortsand af Claus Kliplev (Du er til hest (selv om det er dig lidt uvant)).

59: Ulfheðnar af Alex (der er en modvillig hest).

60: Tre Brødre af Stefan Lægteskov (der er hest).

61: Katedralens krigere af Lars Kaos (der er en der ser en hvid hest).

62: Grimme ællinger af Peter Bengtsen (et græskar bliver forvandlet til heste. Godt bytte).

63: Sparta af Kristo og Morten (den der træhest).

64: Pigen uden navn af Thomas Jakobsen (der er deadlandsheste).

65: Legenden om… af Pedersen+Petersen (der er S&Shest).

66: Imperiet af os alle sammen (der sgu også hest).

67: En ridders fortælling af Louise Frellsen (dårlig stil at hugge heste).

68: Nangijala af Uffe (der er endda hest i foromtalen. Dejligt).

69: Cannonball Run af Per Frederiksen (karetheste kører warhammerkapløb).

70: Revisor Nr. Et’s Sørgelige Kortslutning af Næsby (en hest i et badekar).

71: Høst af Jonas slid Harild & Denno Gade A. Kofod (hestejagt).

72: Kappestriden af Mads Lunau (Morten Korchscenarie og er det ikke noget med at man skal plove med hest?)

73: Det Sidste Korstog af Ask Agger (der er et dødt æsel).

74: Lømler af banden (der er en figur af en Enhjørning).

75:Tusmørkets Smådjævle I af Henrik Bisgaard, Claus Bloch og Lars “Georg” Evald Jensen (der er spell’en Summon Byakhee. En Byakhee er en slags rumhest. Måske).

76: The Four Horsebabes af Christian Kjærgaard (hest i titlen, sikkert også hest i scenariet).

77: Når Et Barn Elsker af Kasper Nørholm (der er heste overalt i landsbyen Kagerup i Nordsjælland).

78: En Duel til tiden af Ussing (nogle duellanter rider ud til en berømt duel).

79: Shamanens Kurér af Ussing (5000 mongoler til hest! Sådan!).

80: Toon til VC 2004 af Ussing (Buffalo Bill’s Wild West Circus: ride på en vild hest og Annie Oakley laver kunstskydning stående på to heste. Torben formår at bruge sine heste godt!).

81: De Navnløse af Thais Munk (en hest med i Ridderens baggrundshistorie).

82: Palladiet af Klaus Kristiansen (dér kører man en del i hestevogn).83: En Fandens historie af Jorgo, Pondy og Ana L. (hestevogn med chauffør).

84: Udødelighedens Pris af Ulrik Kristiansen (Highlander-Immortals til hest og i tog).

85: AD&D (Lux-Con ’91) af Anders Tønnesen (Kasper red på hest).

86: Don’t Lose Your Head af Daniel Sejer og Glenn Weinold (Kasper synes der er hest).

87: Heksejagt af Søren Petersen (korsriddere).88: Boot Hill (Lux-Con ’91) af Mikkel Rosenberg (Western).

89: Die Faunenberg – et satyrspil af Martin Svendsen (narko, dæmoner og en hestevogn).

90: Aske – Tilbage til Stahlbrügge af Martin Svendsen (dø og hest).91: Skyggespil af Martin Svendsen (hest og krigshammer).

92: Tidsvogterne af Anne Vinter Ratzer (det vilde vesten).

93: Rakkeren fra Hald af Lars Andresen (foromtale: “De fem ryttere sås først som silhouetter gennem regndisen. Deres heste traskede dovent afsted, men de havde selv trukket deres tykke kapper godt op omkring dem.”)

94: Lydias bryllup af Daniel Benjamin Bjørn Clausen, Peter Cornelius Møller og Jesper Stein Sandal (“Horse Riding (11)”)

95: Død mands sølv af Thomas Jakobsen (Deadlands scenarie, foromtale: “Fem heste traver af sted på en støvet skovvej”)

96: Døde børn skriger ikke af Thomas Jakobsen (Deadlands scenarie, foromtale: “De fire ryttere er alle fire klædt i sort”)

97: Pigen uden navn af Thomas Jakobsen (Deadlands scenarie, foromtale: “De fire kommer ri-dende til byen”)

98: Robin Smølf: Fulde titel: “Robin Smølf: Smølfer i smølfen / Den Sorte smølf – en sag for Riddersmølferne” af ukendt forfatter (hvad fanden er smølfehest?).

99: Rock Hill – 1868 af Wøldiche (westernhest).

100:Rock Hill – 1878, Efteråret af Wøldiche

DET VAR 100!!!

Det kunne RPGforum.dk også…

Enhver Given Festag er et scenarie jeg skriver til F2012, læs om det her.

Jeg arbejder stadigvæk på en løsning af hvad der skal ske, hvis spillerne er så uheldige at de taber deres anden kamp i scenariet. For et par uger siden var min ven Ask på besøg og jeg tror vi fandt en løsning. NU vil jeg gerne hører hvad I synes om den og om der er lidt for meget tag-ved-næsen-forfattermagi i den.

Hvis Wolfenburg Zealots taber deres anden kamp, imod Middenheim Marauders, så får hver af spilpersonerne et tilbud fra forskellige magtfulde aktører. Fælles for tilbudene er at disse aktører kan hjælpe Zealots til at gå videre selvom de tabte kampen.

“Alle kan jo ha’ brug for en chance til”

Eksempler på magtfulde aktører kan være nobles, gangster og (dødemands)troldmænd. Alle sammen nogle som i forvejen er beskrevet i de respektive spilpersonernes baggrundsmateriale. For at gå videre skal spilpersonen gøre noget umoralsk som han, som udgangspunkt, er modvillig til at gøre. Alle spilpersonerne får som sagt hver deres tilbud og kun en af dem behøver gøre noget umoralsk. Jeg tænker at der kan komme nogen interessante forhandlingssituationer ud af det, hvis det spilles forholdsvis åbent.

Selvom spilpersonerne skal gøre noget de er imod, fx dræbe en uskyldig, så må det gerne udspille sig på en sejt og cool måde. Det er vigtigt at det ikke bliver en straf til spillerne, fordi de tabte kampen, men en fed historie om heltes moralske fald.

- hvad så hvis ingen af spilpersonerne tager imod tilbudet?

Så er scenariet stadigvæk ikke ødelagt. Vi spiller at holdet tager hjem og en slutscene, hvor de møder Middenheim Marauders i en ny turnering fire år efter. Denne kamp spiller vi som fortællerollespil og det er op til spillerne om de taber eller sejrer denne gang. Alt kan jo ske enhver given Festag.  Det er ret usandsynligt at kommer til at spille denne slutning, men hvis vi gør, så er det ikke bare fordi terningerne var imod spillerne. Nej, de har selv bevidst valgt den.

.
.

Der er mange gode tanker imellem og du kan finde dem her: Lars’ rollespilshjemmeside.

Jeg har sendt min synopsis (læs den her) med nogle få ændringer. Jeg har gjort den lidt mindre sexistisk, rettet sproget til og har jeg skrevet et afsnit om. Nemlig afsnittet om, hvis holdet taber:

Enten vinder de adgang til The Capital Bowl i hovedstanden eller også taber de en af kampene. Hvad der så skal ske har jeg endnu ikke besluttet for: Mulighed A er at de så må rejse ødelagte og slukøret hjem. At jeg skriver et nederlagsudfald, en historie a la Million Dollar Baby. Mulighed B er at jeg laver en mekanik, hvor spillerne kan vende et tab til en sejr ved at ofre noget. Det er vigtigt at scenariet også er fedt at spille selvom terningerne er imod dem.

Det var den korte udgave.

Mulighed A, som jeg hælder imod, forsætter at jeg næsten skriver et lille scenarie om at tabe. Først taber holdet, så spiller vi deres interne og indre dramaer færdig som en roadmovie igennem den ødelagte nordlige del af Imperiet. Scenariet slutter med en scene, hvor vores hold igen møder det hold der slog dem ud af turneringen – i en ny turnering fire år efter. Denne kamp spiller vi som fortællerollespil og det er op til spillerne om de taber eller sejrer denne gang. Alt kan jo ske enhver given Festag.

Mulighed B kunne også være fedt, men jeg ved simpelthen ikke hvad spilpersonerne kan ofre. Og jeg vil meget gerne ha’ noget input. Er det deres helbred, deres sociale relationer eller noget tredje? Det må meget gerne være konkret.

Er den forstålig og lyder det som et godt scenarie?

Jeg tror godt at man kan læse synopsen selvom man gerne vil spille selve scenariet.

Pitch:

Enhver Given Festag er et Blood Bowl sportsscenarie sat i Warhammer verden. I scenariet følger vi holdet Wolfenburg Zealots i den store The Imperial Cup. Samtidigt fortæller vi historien om the Zealots fem stjernespillers privat liv der forvikles i takt med den berømmelse de opnår undervejs i turneringen.

Enhver Given Festag er en undersøgelse af spændingen mellem berømmelse og privatliv. Scenariet skifter mellem storladen sportsepik og inderligt karakterspil og udnytter dette skift dramatisk.

Stats:

Antal: Fem spillerne og en spilleder.

Type: langt scenarie, der tager omkring 5 timer.

Forfatter: Johannes Busted Larsen, johsbusted@gmail.com, 22573044.

Sportsfortællingen:

I scenariet er der fem spilpersoner og fem blood bowl-spillerpositioner. De kan sammensættes på krys og tværs til fem unikke karakterer. Positionernes fortælling er bygget op som en sportsfilm. Vi spiller et Blood Bowl holds rejse igennem cup’en. Enten vinder de adgang til The Capital Bowl i hovedstanden eller også må de rejse ødelagte og slukøret hjem. Det er vigtigt for mig at begge udfaldsmuligheder bliver fede at spille: enten klassisk sportsfilmsepik eller Eastwoodsk sportsfilmssocialrealisme (a la Million Dollar Baby).

Spilpersonernes historie:

De fem spilpersoner er fem ynkelige personligheder der kæmper med at leve op til egne idealer. Der er en ældre spiller der ønsker at vejlede de andre og ikke mindst være far for sin søn, men han må først overveje sin rullestensmentalitet. Der er hans søn, som også spiller på holdet. Han er så fuck op på faderopgør at han ikke ser hvor meget han ligner den gammel. Der er to krigsveteraner den ene har et stofmisbrug, den anden ser kaosokkultister over alt. Begge har et betændt kærlighedsforhold til holdets skøge. Den sidste hovedperson er den adelige gambler, der både flygter fra og tiltrækkes af sin egen fortid (nobels & gangsters). Bipersonerne spilles af både af spillederen og de andre spillere.

Mekanik:

Til selve kampene bruger vi et hjemmelavet hack fra indiespillet Danger Patrol.

Kampene spilles på tid: to halvlege af 20 minutter per kamp.

Der indgår en amerikansk football i spilmekanikken.

Hvis man klare sig godt i kampene bliver man belønnet med stjernescener uden for banen, hvor alt man forsøger at gøre vil lykkes og hvor de andre spillere skal hjælpe med at udspille ens spilpersons håb og drømme.

Når spillerne udspiller deres spilpersonernes tragiske skæbner bliver de bedre til at spille Blood Bowl.

Baggrund:

Da kaosbæsterne stormende Imperiet blev Wolfenburg overløbet og brændt ned hele to gange. Der er gået 4 år efter den store forsvarskrig og de nordlige egne af Imperiet er stadigvæk et hullet kludetæppe af ødelagte landskaber. Den Imperiets sydligdel er dog kommet sig og sulter efter underholdning. Kejser Karl Franz vælger at udskrive The Imperial Cup, en imperiel blood bowl turnering.

Det er den første turnering efter invasionen, men den første hvor næsten der ingen nordlige hold er med. Der er kun et: Wolfenburg Zealots. Zealots repræsenterer ikke bare Ostland provisen, men alle de nordøstlige proviser.

Scenegennemgang:

Carroburg:

Kamp imod Drakwald Pistoliers. (selvom de taber dette kamp er de ikke ude turneringen).

Efterfølgende dramascener i Carroburg: Spilpersonernes problemstiller og konflikter præsenteres. Konflikt med Reikland Reavers på en kro.

Middenheim:

Kamp imod Middenheim Marauders (den her kamp skal de vinde ellers er de ude).

Efterfølgende dramascener i Middenheim, her kommer konflikterne for alvor i spil. Evt. rejsen hjem (hvis de har tabt kampen).

Montage 1: I fællesskab og ved hjælp af den amerikanske football fortæller vi om tre kampe, som vores hold vinder: Averland Longhorns, Solland Sigmarist og Wurtbad Bears.

Dramascener på rejsen rundt i Imperiet. Konflikterne skal spilles op imod klimaks.

Montage 2: Siegfriedhof Ravens, Talabheim Titans og Nuln Canons.

Altdorf:

Dramascener: Ankomst til hovedstanden, her skal de spilles deres sidste og afgørende kamp. Konflikter skal udredes.

Kamp imod Reikland Reavers.

Evt. prolog (det skal afprøve i spiltest).

Hvem vil være med?

Obs: Med Forbehold for at jeg får scenariet programsat på Fastaval 2012, hvis jeg ikke gør så spiller vi noget andet, nok Danger Patrol.