Tag-arkiv: D&D

Værket, der ikke fik samlet al viden

Jeg har lige skrevet et indlæg om Al-Qadim. Jeg har aldrig spillet eller læst den D&D kampagnesetting, men da jeg læste denne wiki-artikel om settingen var jeg solgt. Mere om det senere, først lad os gå tilbage til oktober 2006.

Dengang gik en gruppe søde rollespillere og jeg kold i et leksikonprojekt vi ellers havde gang i. Ideen med projektet var at skrive ’værket med al viden’ – et fiktivt værk sat i en fantastisk udgave af det præislamiske mellemøsten. I praksis skrev simpelthen for lidt, men ideen var sjov. Man kan stadigvæk læse om projektet på dens egen side.

Måske er det det projekt der spøger når jeg læser om Al-Qadim.

Al-Qadim, hvordan?

Jeg sidder og læser om D&Dsettingen Al-Qadim (også kendt som City of Brass) og jeg synes den er lidt fint. Nu er det bare sådan at D&D simpelthen er så komplekst og koster så meget at det giver mig hovedpine at tænke på det. Men det er nu en fin setting.

Jeg kan godt lide den mellemøstlige stemning og ville faktisk gerne spille i en sådan verden. Så hvis du har et forslag til spilsystem, så tager jeg imod med kyshånd

Noter til Redbox-scenariet

Som jeg har skrevet lidt om her og her så har jeg tænkt mig at skrive et Sword & Sorcery fantasyscenarie til Fastaval. Det kommer til at være en turnering i rollespilssystemet Redbox Hack, hvor det hold der samlet får flest xp vinder turneringen. Den del bliver ikke så svært at lave, da Redbox Hack handler om det fedste fra D&D, nemlig at dræbe monster og tag deres skatte. Det er meningen at figurene skal strige i levels under vejs,  men det er også utroligt let at gøre løbene i Redbox. Det er et meget simpelt system.


Genre

Angående genren, så har jeg faktisk aldrig læst en Sword & Sorcery novelle, men jeg har en klar idé om hvad det går ud på. Det er fantasy er på sin vis mere ligner horrorgenren end SciFi (som meget moderne fantasy gør). I S&S er verden mystisk og det okkulte er netop ukendt og okkult. Magi er trolddom og ikke en videnskab (som det tit bliver i den fantasy vi normalt spiller). S&S er farlig fantasy og handler grundlæggende om mødet med det ukendte. Derudover er S&S traditionelt ret højreorienteret. Det er racistisk og på sin vis civilisationskritisk. Jeg gider ikke skrive et racistisk scenarie – der er i forvejen nok racisme lige for tiden – men efter jeg har læst Thoreau, så har jeg fundet en sympatisk liberal(istisk) civilisationskritik, som jeg gerne vil udfolde narrativt i scenariet.

Billeder

Selvom jeg før har udtryk at jeg ville bruge billeder fra det franske tegneserie blad Heavy Metal, så tror jeg faktisk at jeg i stedet hugger illustrationer fra det svenske Drakar och Demoner, da det også til tider har været ret S&S (når det ikke er for nordisk).

Navn og Tema

Pga. Thoreau har jeg valgt at scenariet i nogen grad skal handle om slavehandel. Og derfor kommer det til at hedde: ”Slavehandleren fra Ascalon”, hvilket er reference til et af Lars’ scenarier, som han aldrig fik skrevet. Lars ønskende blandt andet med scenariet at skabe en kampagnestemning, hvilket jeg også ønsker. Jeg ønsker dog at gøre det på en helt anden måde end Lars.

Jeg ønsker at tage alle de fede scener man har i en kampagne og kører dem af i det scenarie – og gøre det hurtigt – samtidig med at spillerne får lov til at se deres figurer stige i levels (og selv bestemme hvor deres nye bonusser mm. skal ligge).

Klasser og spillerantal

I Redbox Hack er der 7 klasser, men da jeg ikke er særlig glad for nogle af klasserne skriver jeg nogle nye. Som det ser ud nu kommer der disse 6 klasser man kan vælge imellem:

  • En Nordboer (en vikingebarbartype),
  • En Nekropolianer (sådan lidt en bedemandstype fra begravelsesbysamfundet Nekropolis),
  • En Hashshashiner (mellemøstlig lejemorder på stoffer),
  • En Slavefolk (en slave – man bestemmer selv hvem af de andre spillere, der er ens ejer),
  • En Dualist (sådan lidt kriger/tyv)
  • Og en købmands/troldmandstype (<- nogle forslag? – måske en Mesopotanier?).

Jeg tager de evnerne fra gamle klasser og bytter rundt på dem. Evnerne i Redbox Hack er ret seje og på sin vis ret magiske.

Jeg ved ikke om jeg skal lave 7 klasser, så der er noget at vælge imellem. Jeg vil gerne havde et spiller antal helt oppe på 6, fordi det er det er sejt at underholde mange mennesker på en gang. På den anden side bliver det tit kedeligt at udspille kampe, hvis man er for mange. SÅ jeg ved ikke om jeg skal lave 7 klasser til 6 spiller, 6 klasser til 6 spiller, 6 klasser til 5 spiller eller 5 klasser til 5 spiller (7 klasser til 5 spiller er helt sikkert overkill).

Jeg tror det snart er tid til en spiltest.