Tag-arkiv: Changeling the Dreaming

Changeling: The Dreaming

Changeling the Dreaming var det 5. system i White Wolfs storyteller serie og er måske, udover Mummy, det spil der blev spillet mindst. I Changeling spiller man mennesker, som opdager de har en fe-personlighed og at der findes en hemmelig fe verden af trolde og satyrer. Eller noget i den stil.

Det er næsten 20 år siden jeg læste i Changeling the Dreaming og jeg har aldrig spillet en Changeling kampagne. I virkeligheden havde jeg nok glemt spillet, men så fik jeg hørt lidt Walking Away From Arcadia, som er en Changeling the Dreaming podcast. Walking Away From Arcadia er god, men også ret indforstået og jeg har lidt svært ved at følge med.

En af grundene til jeg lidt havde glemt Changeling var det virker lidt fjollet. Det spiller på det barnlige, hvilket tiltalte mig engang, men i dag mest virker lidt umodent. Walking Away From Arcadia handler (bl.a.) om queer temaer i Changeling. Jeg er, udover at være en blød og venstreorienteret fyr, så er jeg så ciskønnet heteroseksuel monogam som man kan blive i denne skøre og vidunderlige postmoderne tidsalder. At se Changeling fra et queer perspektiv, som jeg måske ikke personligt kan genkende fra min super privilegeret position, men som jeg teoretisk og abstrakt kan sætte mig ind i, er interessant. Især fordi jeg ikke helt ved hvordan jeg har det med queerteori/erfaringer af andenhed.

Måske kan man undersøge det indenfor Changeling-metaforen, samtidig med at udspiller spændende hofintriger og drabelige eventyr. Måske, måske bliver det bare noget halv fortænkt barnligt fjol. Jeg gad super godt ramme det første, men jeg tror ikke jeg kender nogen som rent faktisk har spillet Changeling.

Spillet har klart bevæget sig op på min top 5 over spil, som jeg gerne spille som spiller (med en god GM).