Tag-arkiv: Carroburg

16: Kobberskatten

Så er der hulesystemer under lågen.

carroburg-faktaUnder kaoskrigen i 2521 og 2522 blev Carroburgs bronzekanoner flyttet fra byen og brugt imod kaoshorderne. Nogen af kanonerne gik til, andre forsvandt og kun en lille håndfuld vendte tilbage fra fronten. I årene efter krigen har Hertug Leopold von Bildhofen opgivet at få sine kanoner tilbage, men han er bekymret for sin byens forsvar.

Hertugen har han udskrevet en upopulær kobberskat, der er en ekstra skat hvor byens borgerne er blevet pålagt at skaffe nok kobber til Hertugen kan støbe nye kanoner til byen. Igennem de sidste måneder har byen samlet alt sit kobber og bronze sammen, men det er lagt fra nok. Byens ledende borgerne diskutere om man skal købe kopper fra grådige dværge eller i det tyvartige Marienburg.

Heldigvis går der et gammelt rygte om en bronze-konstruktion gemt dybt inde i Carroburg-bakken. Det ville næsten være synd ikke at undersøge om denne bronze kunne hentes op, så man ikke behøver at købe kopperen dyrt udenbys, ikke?

ordsky

Fakta til spilgangen: Carroburgs kanoner

12: Hvad er en Carroburg Bürger?

Så er vi er halvvejs igennem decemberventen til jul, så i dag tænkte jeg at i stedet for fakta om den 6. spilgang Geheimnistag og den åndelige sommeroffensiv så vil jeg fortælle lidt om selve kampagne set up’et.carroburg-fakta

Det virker også fint at Geheimnistag, der netop er hemmelighedernes festdag holdes lidt, ja, hemmeligt. Derudover har jeg endnu ikke planlagt særlig meget om denne spilgang endnu.

Set up

Spillerne spiller klassiske Warhammer spilpersoner, som er lavet på klassisk warhammer’sk facon – dvs. de slået tilfældigt efter Warhammerreglerne (måske får de lov til at slå et par ekstra gange). Derudover skal man svare på spørgsmål, ligesom det er angivet i grundbogen, hvor spørgsmålet er Hvor religiøs er du? og Hvad er din familiemæssige baggrund? og den slags. Udover at spilpersonerne er klassiske Warhammer spilpersoner, så er de også Carroburg Bürgers.

At de er borgere betyder, at de har et liv ved siden af eventyrene og det er derfor ikke meningen at alle spillere møder op hver spilgang. Når ens spilperson ikke er med får man ikke xp for spilgangene, men det er til gengæld i downtimen, hvor man får lov til at bruge xp. I downtime køber man nye skills eller skifter karriere. Derudover kan man bruge downtime til at hele skade og man skal slå på en downtime-tabel for hver gang man ikke spiller med. Der er en tabel for hver Career Class og udfaldet kan være alt fra blive gift, man har fået en stor ordre, ens hus er brændt ned, fået et barn, der er begyndt et ondsindet rygte om en, man har fået en akademisk anerkendelse, et kampar osv.

Hvad er en Carroburg Bürger?

Udgangspunktet for kampagnen er spilpersonerne er alle borgere i Carroburg, hvs. at de har borgerbrev og indfødsret (må eje en bolig i byen, hvilket de ikke nødvendigvis gør). Et borgerbrev er selvfølgelig ikke omkostningsfrit, så spilpersonen må på et eller andet tidspunkt valgt at købe det. Man behøver ikke købe borgerbrev for at bo i Carroburg, men man har bare ikke borgerrettigheder, hvis man ikke har et. Man kan kun købe borgerbrev, hvis man enten er født i Carroburg eller fra Hertugen (evt. som belønning eller hvis man kan et håndværk der mangler i byen).

Derudover er de alle medlem i Carroburg Bürger Verein, som er en forening de fleste borgere i Carroburg er medlem af. Det giver en række fordele, man må få foretræde for hertugen (hvis man har en nødvendig grund), man må tilslutte sig laug eller andre byens ordener, man bliver fritaget for bestemte skatter, man må bære våben i byen osv. Derudover er der alle de uformelle fordele, såsom netværk mm. Man har dog også pligter, såsom andre skatter og man kan blive udpeget til domsmand eller skulle hjælpe med at/betale for vejarbejde.

Hvis man viser sig som et særligt ansvarligt bysbarn kan man blive udvalgt til Carroburg Shortsword og bliver givet et Shortsword af borgerforeningen. Alle spilpersoner skal være medlem af Carroburg Bürger Verein, men de er ikke nødvendigvis Carroburg Shortsword (overhovedet ikke til at starte med). Hvorfor man er Carroburg Bürger skal med i spilleren baggrund. Som sagt er der i Warhammer en række spørgsmål man skal svare på når man laver spilperson og jeg har tænkt mig at lave disse spørgsmål om til en form for spørgeskema, hvor hvordan/hvorfor blev medlem af Carroburg Bürger Verein kommer med.

Dette skulle havde været fakta til spilgangen Geheimnistag og den åndelige sommeroffensiv.

The Yellow Fang (mere Carroburg kanon)

gul-fang

… også glemte jeg selvfølgelig et stykke kanon, nemlig “Cult of the Yellow Fang”, som er mennesker der tilbeder rottemandsguddommen The Horned Rat. Selvom det er lidt småtosset at tilbede en gud, der hader ens race, så opererer kulten i Carroburg-området og deres aktiviteter når helt til Altdorf.

 

 

Carroburg, et designprincip og kanon

Jeg vil gerne lave fantasykampagnen Carroburg Bürger. Det er en kampagne med rigtig mange spillere, der foregår i Warhammerbyen Carroburg. Det er ikke meningen at alle spillere skal møde op hver gang. Jeg tænker, vi kommer til at bruge Facebook til både at planlægge spilgange og dele in-game kommunikation (rygter) om hvad der er sket i byen. Jeg har besluttet mig for at skrive 12 scenarier, før jeg sætter kampagnen i søen og det bringer mig til mit designprincip.

Designprincip

Byg byen med fortællinger, ikke locationer og npc’er der aldrig kommer i spil

Jeg elsker at digte steder og fiktive personer, men har et par gange opdaget at når jeg har bygget en kampagnesetting, så er settingen ikke rigtigt kommet i spil. Sådan skal Carroburg Bürger kampagnen ikke laves. Hvis havnen i Carroburg er vigtig (en handelsby på Reik? Mon ikke?), så skal den skrives ind i et af scenarierne. Det samme gælder baroner og rige købmænd, kaos og andre troldmænd, universiteter og byvagter, orker og dungeons, blood bowl hold og offentlige fælleder, skove og røverbander, trollslayers og skavens, bagermester og… osv.

Men der er stadigvæk en kanon og jeg ved ikke hvorfor, men jeg har altid behov for at forholde mig til kanon, når der er en sådan.

Kanon

Carroburg er en handlesby, der ligger på Reik mellem Marienburg og Aldorf og i den sydvestlige del af provinsen middenland. bombard2s_medCarroburg er den næststørste by i Middenland med 12.000 indbyggerne, 8.000 heraf er flygtninge fra kaosinvasionen i de østlige og nordige provinser (herunder også fra Nord- og Østmiddenland). Byen ligger på bakkerne ned til floden. Med de fattige nederst og de rige øverst, da ”water and waste travel downhill”. Derudover er Carroburg beskrevet som en labyrint af ”twisting” gader, stræder og trapper. Eftersom byen er kendt for sit fine ler- og glasarbejde kunne man forestille sig at bakkerne var meget ler- og sandholdig, hvilket ikke gør regnvandet (der løber ned af gader og stræder) mindre beskidt.

På toppen af bakkerne ligger der to store paladser. Det største tilhører Elector Count’en Graf Boris Todbringer den 2., men han er der ikke så ofte, da han hersker fra provinshovedstanden Middelheim eller jagter mutanter i Drakwald skoven, der strækker fra provinsens nordvestlige del til den sydlige del. Paladset er beskrevet som: ”an ancient mansion, tall with narrow windows and no entrances on the ground floor”. Pt. opholder Graf’ens nevø og arving Baron Wulfram von Todbringer, der er sygelig og holdes væk fra offentligheden i Carroburg.

I det andet palads er byens lokale hersker Duke Leopold von Bildhofen, der holder byen og området for Graf’en. Duke’n hersker over en række mindre oplandslandsbyer: Anseldorf, Barenfähre, Dunkelbild, Punzen, Schattenlas, Senden og Weidemarkt. von Bildhhofen stammer fra de store Drakwald familier og tæller tidligere Kejser Magnus the Pious iblandt sine forfædre. Han er populær, da han støtter tempelbyggerier og byens rettigheder som handelsby. ”Some see him as a defender of ”westen” [og sydlige] interests in the court of Middenheim”. I Imperiet er der en kulturel forskel på og til tider konflikt mellem de østlige/nordlige dele på den ene side og den vestlige/sydlige dele. De nordige er mere rå og mere middelalderlige. De tilbeder som oftest de ”gamle” naturguder, såsom Taal, Rhya og (især i Middenland) Ulric. De sydelige dele er mere dannende og renæssancelige. De tilbeder som oftest de ”nyere” kulturguder, såsom (især) Sigmar, Shallya*, Ranald, Handrich, Verena og endda udenlandske guder såsom Myrmidia. Jeg tror Morr (og måske også Shallya – derfor * ved hende ovenfor) bliver tilbedt i det meste af Imperiet. I forbindelse med guderne, synes jeg at at have læst at man lige netop i Carroburg (eller var det Marienburg?) tilbeder en Grandfather Reik (en slags flodudgave af havguden Manann).

De mange flygtninge fra nord og en ny, under krigen indført, importskat ”penny on the pound”, skaber sociale uroligheder i handelsbyen. Heldigvis er der en del soldater i byen (omkring 1150 i alt (150 gode og 1000 mindre gode), her er de bedst kendte The Carroburg Greatswords, som kun de bedste Imperiets soldater bliver optaget i. Ydermere har to ridderroder i deres hovedkvarter i byen: Knight Panther og The Knights of the Blazing Sun.

Knight Panthers hovedkvarter ligger et lille stykke udenfor Carroburg, hvor lederen af orden, Grand Master Baron Heinrich von Torlichhelm, administrerer sin orden fra. john_blanche_knight_pantherKnight Panther er en af de mest berømte ridderordre i Imperiet. Blev grundlagt i et ”korstog” imod Araby for omkring 2000 år siden, dengang havde de en panter i stedet for kam på deres hjelme, i dag er denne panter dog skiftet ud med et model af et beastman hoved. De er med i Graf’ens mutantjagte i Drakwald og Todbringer har en stor gruppe af dem ved sit hof. Derudover ”lånes” de ud til Kislev og har et stor ”afdeling” i Talabheim. De har gode relationer til de ulrictro Knights of the White Wolf fra Middelheim, men modsat dem (og mange andre ondre) er selve orden sekulær. De enkle ridder kan tilbede, hvilken som helst af de lovlige guder, så længe de hader mutanter og andre kaosvæsener.

The Knights of the Blazing Sun er en omrejsende Myrmidia-orden. De har også deres hovedkvarter i Carroburg. Forholdet mellem dem og Kight Panters er særdeles godt, da de blev etableret for mange år siden under ”korstogene”. De udmærker sig ved at bruge deres meget højpolerede skjold til at blinde deres modstandere og er kendt for at beskytte fattige og svage. De er interessante, da krigergudinde Myrmidia ikke traditionelt bliver tilbedt i Imperiet, men er Estalia og Tileas primære guddom.

Alt dette er fint, men hvis det skal spille en rolle i min kampagne, må jeg heller få bygget Floden Reik, Grandfather Reik, lerarbejde, trapper, labyrintiske gader og stræder, mudder, handel, Graf Boris Todbringer og nevø, Duke Leopold von Bildhofen, Drakwald, konflikten mellem nord og øst overfor syd og vest, guderne (især Sigmar, Ulric og Myrmidia), flygtninge, ”penny on the pound”-skatten, The Carroburg Greatswords, The Kights of the Blachcin Sun, Grand Master Baron Heinrich von Torlichhelm og resten af Knight Panther. Der er alligevel en del kanon til Carroburg.

Carroburg Bürger kampagne

Inspiration til kampagner kan kommer mange steder fra. Denne udspringer af nødvendighed, Rasmus’ Old school Temple of Elemental Evil-projekt (mere om det senere) og lidt det faktum at Morten & co. har valgt at spille Warhammer. På vores Dresden Files kampagne har vi haft svært ved at stille hold. Det er træls. Pga. vores livssituationer, hvor de fleste af os er mænd i 30’erne med jobs og familier, er det nødvendigt for hver enkelt af os at aflyse en spilgang i ny og næ. Det skal der være plads til, men udover vi har svært ved at stille hold, så gør de mange afbud det også vanskeligt at lave et forløbende narrativ.

tempel

I en mailkorrespondance om problemet refererede en af spillerne, Ask, til mødestrukturen i vores fælles ven Rasmus’ dungeon crawl Temple of Elemental Evil kampagne. I Rasmus’ kampagne er der en pule af 14 spillerne, der alle har lavet en spilperson. Det er ikke meningen at alle skal møder op hver gang. Dagens hold bliver sat af dem der møder op, hvilket som oftest er 6 til 7 spillerne. Resten af spilpersonerne bliver tilbage i en slags base camp imens dagens hold udforsker videre ned i templet. Det er en sjov struktur. Læs mere på Rasmus’ blog.

Jeg er ikke rigtig fan af dungeon crawl eller d&d, så jeg kommer ikke til at spillede Temple of Elemental Evil. Til gengæld er jeg pænt stor fan af Warhammer og kampagner der foregår i en by. Derfor jeg har fundet  på et set up, hvor jeg planker Rasmus’ mødestruktur og blander det med urban krigshammer til dit fjæs.

Reikland (1)

Great Carroburg Bürger kampagne

Imperiet er et farligt sted og hver spilgang er der trusler (mod byen, lokale, hoffet, menneskeligheden osv.) i Carroburg og en gruppe handlingsstærke bysbørn må træde til, så kastanjerne kan redes ud af ilden. Det er bare ikke altid de samme bysbørn der træder til. Det er enkeltstående eventyr, hvor skurke måske undslipper, men som aldrig ender med en cliffhanger.

Ligesom i Rasmus’ kampagne skal der være en del spillerne til denne kampagne. Spillerne spiller klassiske Warhammer spilpersoner, der er slået tilfældigt efter Warhammerreglerne og det er ikke meningen at alle spillere møder op hver spilgang. Når ens spilperson ikke er med får man ikke xp for spilgangene, men det er til gengæld i downtimen, hvor man får lov til at bruge xp. I downtime køber man nye skills eller skifter karriere. Derudover kan man bruge downtime til at hele skade og man skal slå på en downtime-tabel for hver gang man ikke spiller med. Der er en tabel for hver Career Class og udfaldet kan være alt fra blive gift, man har fået en stor ordre, ens hus er brændt ned, fået et barn, der er begyndt et ondsindet rygte om en, man har fået en akademisk anerkendelse, et kampar osv.

Eventyrene kan være ting som:

  • Spilpersonerne undersøger rygter om rottemænd i byens kloakker (og møder skavens)
  • Spilpersonerne afslører ved et tilfælde en kaoskult
  • Spilpersonerne skal afværge et giftmord på Hertugen
  • Under Carroburg open, en lokal blood bowl turnering, bringer udeholdet Reikland Reavers, deres voldshooligans til byen og eftersom de er anført af adelige må spilpersonerne (og ikke byvagten) stå for at forsvare sagesløse imod dem
  • Flere skavens
  • Noget med en necromancer
  • En spilperson er faldet i lag med en varulv (Gips!)
  • Spilpersonerne er i teateret under den store taalhäuser brænd, hvor teateret med fantom and all brænder ned
  • Et plot jeg hugger fra en Dresden Files roman

 

Alt i alt meget Felix and Gotrek lig fortællinger. Eventyrerne skal både være noget man kan løse med snilde og vold (gerne begge).

True Warhammer.

(Jeg overvejede også et Ars Magica eller magiskole-koncept, hvor de spilpersoner, der ikke er med læser til eksamen, men det blev alligevel lidt for kedeligt.)