Setting <3

Jeg elsker de gode unikke settings og holder meget af selv mindre originale settings. Der findes masser af dårlige og direkte åndssvage settings, men jeg er ret tålmodig når der kommer til verdensbeskrivelser. Meget mere tålmodig end jeg er med karakter i de historier, hvor også verden bliver malet frem.

Hvor ofte læser man ikke fantasy, hvor settingen er fed, men hovedpersonerne er trælse? Umiddelbart springer serier såsom Kingkiller Chronicles og Harry Potter frem. Gode og interessante verdener. Irriterede nævenyttige hovedpersoner. Suk, men det er en anden historie.

Jeg har tidligere lavet en top 13 over inspirerende bøger til fantasy rollespil og her er det nok især verdenerne som tænder mig, men der er så mange flere end dem fra bøgerne. Men der er mange settings i mange medier. Helt oplagt er der en masse fede rollespilssettings: The Old World (WFRP) og World of Darkness (V:tM) er måske dem jeg kender bedst, men jeg holder også meget af Mythic Europe, Athas, Pendragons England,

Jeg kan ikke læse en tegneserie som DMZ uden at tænke ”Manner, det kunne være en fed Apocalypse World setting”, men jeg har tidligere brændt nallerne på en anden tegneserie med en fed setting og et indiespil, nemlig Mouse Guard. Setting er desværre ikke nok.

Fed setting, mindre fed kampagne

Ikke nok med at jeg holder meget af at udforske andres verdener i fiktion, så holder jeg også meget af at bygge verdener til rollespil. Igen med forskelligt held.

Providence 1938

Der var vores superhelte call’ish savage gangster-kampagne, hvor jeg på en eller anden måde fik lavet en flaskehalse varulv.

A song of…

I vores Song of Mountain and Riverland (gæt selv en bog-serie den var inspireret af), hvor vi byggede forhistorie ved at spille Microscope og byggede adelshuse ved hjælp af terningeslag. Jeg tegnede kort og Ask lavede de fedeste våbenskjolde, som jeg brugte i løbet af kampagnen. Der var rigtig meget verdensbygning i den kampagne – mest af mig, men også af mine medspillere.

Berlin Files

Vi forsøgte at bygge en Dresden Files udgave af Berlin over to spilgange (1 og 2). Det blev en fed setting, men igen kom kampagnen ikke helt op og flyve og døde pga. lidt for mange afbud

Chaos in Carroburg

Også er der vores nuværende Warhammerkampagne, hvor jeg startede med at forsøge at bygge en kampagne selv – der var tæt forbundet med min hjemmelavede udgave af Carroburg, men gik over til at køre købekampagnen Terror in Talabheim og flytte den til Carroburg

Ens for alle disse er at jeg har været mere vild med verdenerne de foregik i end selve historien. Jeg har også været vild med historien, men settingen har været det fedeste ved dem.

Fantasyscenarier i fantasy verdener

Det er også tydeligt at hvis man kigger på min scenarieproduktion har verdensbygning spillet en stor rolle.

Imperiet

Vores Warhammer novelleantologi fra Fastaval 2009 var 11 scenarieforfatteres take på forskellige provinser i Imperiet. Det er forskelligt hvor meget Warhammer kanon og individuel verdensbygning betød for de bidrag og de var måske ikke mere settingsbestemte end scenariet som ofte er, men settingen kom først: Hver forfatter valgte en provins og skrev ud fra den.

Ascalon

Mit scenarie om en ond slavehandler og en by ovenpå en aktiv vulkan fra året efter var heller ikke mere settingstungt end fantasyscenarier som ofte er, men eftersom jeg ikke er den eneste der har arbejdet med dette sted, så blev mit og andres scenarier om Ascalon digteriske beretninger om denne setting.

Narzula City og Tanger

I mine to scenarier om Narzula City tabte jeg sutten totalt. Narzula City setting, som man møder i Jonas Hjorts Fantasy Gangster og Narzula City Noir måske er den fedeste settingbeskrivelse jeg har lavet, men det er bare ikke særlig gode scenarier. Det samme gælder faktisk også Martin og mit Sønner og Sammen, der foregår i beatnick Tanger. Der er ikke meget settingbeskrivelse i det scenarie, men når jeg kigger på det efter mange år efter, ser jeg, at det faktisk kun er settingen der holder.

Sådan kan det gå.

Problemet med DMZ

Det er min erfaring at det store problem med en fed setting er at man ofte kommer til at skabe for meget af spillet imens man læser op på og/eller bygger (videre) på settingen. Jeg har oplevet at ens massive verdensbyggerig ikke er en fordel og nogen gange kan en stærk kreativ forventning fra spillederen/scenarieforfatteren stå i vejen for det gode rollespil, fordi spillerne ofte ikke interagere med ens værk som man forventede.

Det ændre dog ikke ved at DMZ er en ret cool tegneserie og ville være en anderledes og god setting til Apocalypse World, som jeg nok begiver mig ud i på et tidspunkt. Øv, det kan virkelig gå galt.

En kampagne i omstilling

Jeg har forsøgt at køre vores Carroburg Bürger kampagne som en række korte scenarier, der blev afsluttet samme aften de kom i spil (med et par enkle dobbeltafsnit iblandt). Spilstillen minder om de såkaldte monster of the week-tv-serier, såsom Buffy The Vampire Slayer. Det har været fedt og interessant. Udover det er ret forberedelsestungt, så har det også vist sig at scenarierækkestrukturen ikke passer til vores gruppes spilstil. Vi spiller ikke så længe af gangen og samtidig er vi glade for warhammer-dumsmart karakterspil. Selvom sætninger som ”Det gode ved dværgemad er at alt andet mad smager anderledes flere dage efter” er bomben, så tager karakterspil tid og det gør naturligvis at der ikke så meget tid til plotspil.

58d198adc00d6045d3c1288433460a34

Så nu stiller vi om og jeg kører kampagnen mere klassisk med et fortløbende kampagneplot, hvor der selvfølgelig skal være plads til mindre scenarier, kapitler og dværgemad, men hvor et kapitel/scenarie ikke nødvendigvis er lig med en spilgang. Fordi jeg ikke har en planlagtwarhammerkampagne i bagkataloget har jeg været ude og tjekke de udgivet 2ed. warhammerkampagner ud. Her er mit blik faldet på Terror in Talabheim, som efter første hurtige gennemlæsning er en lille pejle.

Fra Terror in Talabheim til Carroburg Katastrofen

Handlingen er flyttet til Carroburg og vores helte er indfødte borgere fremfor tilrejsende eventyrer. Selvom Talabheim er en overraskende interessant by, så synes jeg det umiddelbart gør kampagneplottet mere relevant for spilpersonerne. Det første kapitel i bogen handler om nogen flygtninge, som skal hjælpes videre ud til nogen landsbyer, men efter som vores kampagne er sat længere tid efter Kaoskrigen, så spiller flygtninge ikke en særlig stor rolle. Derfor er det ”første” kapitel i vores fortolkning en ret fri fortolkning, hvor jeg binder vores foregående spilgange sammen med kampagnen og vi havde kun de helt store linjer i Terror in Talabheim i spil.

Vi fik startet på dette kapitel i mandags og jeg regner med at det tager 2-3 spilgange at udspille. Indtil videre er hovedpersonerne blevet sendt ud på en rejse (som de skal iflg. kampagnen), men altså i en anden mission end den i bogen. Vi har fået introduceret en række handlingselementer og bipersoner fra kampagnen, men også formået at geninducere nogen af vores gamle handlingselementer og bipersoner.

pic1002642_md

I de næste kapitler bliver Terror in Talabheim nok heller ikke spillet direkte, uden fortolkning, fra bladet, men jeg regner med at vi kommer igennem kampagnens scener og får udspillet dets plot. Det bliver skelettet for vores kampagne, hvor vi sikkert kommer til at flyde alt muligt ekstra historie “kød” på. Jeg har aldrig kørt en præskreven kampagne før og jeg har store forventninger. Mit håb er at nu hvor jeg ikke behøver koncentrerer mig om de store linjer (og får præskrevne npc-stats), så kan jeg bedre koncentrerer mig om at faciliteter spilpersonernes personudvikling og mindre projekter.

Gaststar: Gæstespillerkonceptet

Indtil nu har jeg arbejdet med et gæstespillerkoncept, hvor forskellige af vores venner har kigget forbi og spillet med en enkel spilgang. Det har været hyggeligt og givet en god dynamik i gruppen. Vi dropper dog alligevel gæstespillerkonceptet. Det er ikke fordi det ikke har virket, men fordi det kræver lidt for meget forberedelse og fordi det passer bedre til den scenarierække-kampagne vi startede ud med at spille.

Borgerrestriktioner

carroburg-faktaTil min kommende warhammerkampagne, hvor det er meningen at man skal spille “normal” borger i Carroburg. Jeg har kigget Career Compendium igennem og lavet en liste over normale borgerlige professioner, som man kan vælge når man laver spilperson.



V0020299 A rat-catcher (accompanied by two dogs) carrying a cage of l Credit: Wellcome Library, London. Wellcome Images images@wellcome.ac.uk http://wellcomeimages.org A rat-catcher (accompanied by two dogs) carrying a cage of live rats in his right hand and a sharpened wooden stick with dead rats dangling from it in his left. Stipple engraving by J. Baldrey, 1789, after H.W. Bunbury. 1789 By: Henry William Bunburyafter: John Kirby BaldreyPublished: 26 January 1789 Copyrighted work available under Creative Commons Attribution only licence CC BY 4.0 http://creativecommons.org/licenses/by/4.0/

Listen:

  • Apothecary
  • Barber-Surgeon
  • Burgher, herunder fx:
    • Shop Owner
    • Pottery Tradesman
    • Cloth Merchant
    • Salt and Furtrader
  • Chimneysweeper
  • Lamplighter
  • Pamphleter
  • Rat Catcher
  • Scribe
  • Tradesman, herunder fx
    • Bowyer
    • Armourer
    • Brewer
    • Candlemaker
    • Carpenter
    • Cooper
    • Gemcutter
    • Goldsmith
    • Gunsmith
    • Miller
    • Shipwright
    • Shoemaker
    • Blacksmith
    • Stoneworker
    • Tailor
    • Tanner
    • Weaponsmith

Også overvejede jeg: Apprentice Wizard, men kan ikke bestemme mig for om det er for fantasy’ish. Jeg overvejede også at lave playbooks al a Apocalypse World til hver profession, men kunne ikke overskue arbejdet i det og vil heller bruge tiden på planlægge kampagnen.

22: Die Alte Bibliothek

Imens jeg læste efter noget andet opdagende jeg at der var et stykke kanonisk information om Carroburg, som jeg helt havde glemt og som derfor ikke var kommet med i den oversigt over Carroburg-kanon, som jeg lavede tilbage i oktober.
wfrp_loreThe Ancient Liberary (Die Alte Bibliothek) fra Realms of Sorcery til første udgaven af WFRP (der er både en til første og en til anden udgaven – de er meget forskellige). Den Realms of Sorcery som vi har gang i her er dog ikke en 100% første udgave-bog. Den udkom ret kort tid inden arbejdet med 2. udgave af WFRP blev sat i gang og på centrale punkter forudså den nogen af de ændringer der ville ske med magisystemet i overgangen fra 1. til 2. udgave.

Det handler om hvilken slags troldmænd der findes. I første udgave af WFRP fandtes der: Battle Magic, Demonologist, Elemental, Illusionist, Necromantic og Druidic. I Realms of Sorcery findes disse retninger stadigvæk, men der bliver også præsenteret nogen otte Celestial College indenfor Battle Magic, hver skole har sin egen farve, skolenavn og “lore”:

Runic Name Color College of Magic Lore
Hysh White The Light Order Light
Chamon Yellow The Gold Order Metal
Ghyran Green The Jade Order Life
Azyr Blue The Celestial Order Heavens
Ulgu Grey The Grey Order Shadow
Shyish Purple The Amethyst Order Death
Aqshy Red The Bright Order Fire
Ghur Brown The Amber Brotherhood Beasts

I 2. udgave findes der ikke længere Battle Magic eller også er alt (lovlig) magi Battle Magic. Anywho, så spiller de otte skoler en langt større rolle i anden udgaven.

I Warhammer har det altid været elveren Teclis (der stadigvæk hænger ud ved hoffet) som har givet menneskene i Imperiet deres magiske system og i anden udgave af systemet (og til dels i Realms of Sorcery) er historien at magien er delt op i otte vinde, som også er farver, som også er de føromtalte skoler. Det er en nødvendig (for mennesker) forenkling af magien, da alt magi grundlæggende udspringer fra kaos og man derfor som magiker skal lægge bånd på sig selv. Det er Teclis’ pointe at menneskene kan ikke håndterer flere af de magiske vinde på en gang, som elverne ellers kan (kaldt Qhaysh – Højmagi), og hvis de forsøger at det bliver noget rod (kaos/mørk magi, kaldt Dhar – det er denne magi som bliver brugt i både Demonologist og Necromantic magic).

Heinz Meissner

carroburg-faktaDie Alte Bibliothek skulle ligge fem mil nord for Carroburg ved landbyen Pfaffenhofen (der ikke er opgivet andre steder end i Realms of Sorcery). Det er ledt af troldmanden Heinz Meissner, der udover at havde opbygget et imponerede og velbesøgt bibliotek, virker voldsom xenofobisk overfor alle andre end mennesker. Han er uddannet ved Baron Henryk’s College i Marienburg, som primært underviser i Hysh, Azyr og Ulgu, med henblik på magi man kan bruge ifm. skibsfart, men hvilken af de tre retninger Meissner har valgt er ikke alment kendt.

Der er ofte besøg af andre troldmænd på biblioteket, men udover sine to lærlinge Teofranz og Ultor er der ikke fast tilknyttet andre troldmænd til biblioteket. Nede i Carroburg er der seks andre godkendte troldmænd, nemlig:

  • Henrik von Wittendorf, Hysh orden og Leder af troldmændene i Carroburg
  • Carl af Wurzen, Chamon orden
  • Gamle Tobias, Azyr orden
  • Ludvig Morgan, Hysh orden
  • Fru. Horkmeimer, Shyish orden
  • Røde Henrik Heener, Aqshy orden.

Dette var fakta til spilgangen Åndelig vinteroffensiv.

 

16: Kobberskatten

Så er der hulesystemer under lågen.

carroburg-faktaUnder kaoskrigen i 2521 og 2522 blev Carroburgs bronzekanoner flyttet fra byen og brugt imod kaoshorderne. Nogen af kanonerne gik til, andre forsvandt og kun en lille håndfuld vendte tilbage fra fronten. I årene efter krigen har Hertug Leopold von Bildhofen opgivet at få sine kanoner tilbage, men han er bekymret for sin byens forsvar.

Hertugen har han udskrevet en upopulær kobberskat, der er en ekstra skat hvor byens borgerne er blevet pålagt at skaffe nok kobber til Hertugen kan støbe nye kanoner til byen. Igennem de sidste måneder har byen samlet alt sit kobber og bronze sammen, men det er lagt fra nok. Byens ledende borgerne diskutere om man skal købe kopper fra grådige dværge eller i det tyvartige Marienburg.

Heldigvis går der et gammelt rygte om en bronze-konstruktion gemt dybt inde i Carroburg-bakken. Det ville næsten være synd ikke at undersøge om denne bronze kunne hentes op, så man ikke behøver at købe kopperen dyrt udenbys, ikke?

ordsky

Fakta til spilgangen: Carroburgs kanoner