Tag-arkiv: Ascalon-dynastiet

Lore: Ascalon-serien

Ascalon-serien er scenarier, som foregår i og omkring fantasy bystaten Ascalon. Den starter med Lichkongen fra Ascalon, en ikke færdiggjort scenarieidé af Lars Kaos Andresen, men ellers består serien af:

  • Slavehandleren fra Ascalon (Johannes Busted Vestergaard, Fastaval 2010)
  • Ascalon-dynastiet (Troels Ken Pedersen og Morten Greis Petersen Fakkelskov, Fastaval 2010)
  • Legenden om … III (Troels Ken Pedersen og Morten Greis Petersen Fakkelskov, Vikinge-Con 2010)
  • Legenden om … IV (Troels Ken Pedersen og Morten Greis Petersen Fakkelskov, Vikinge-Con 2011)
  • Legenden om … V (Troels Ken Pedersen og Morten Greis Petersen Fakkelskov, Vikinge-Con 2012)
  • Barbarer! (Troels Ken Pedersen, Vikinge-Con 2021)
  • Ørkenvandring (Johannes Busted Vestergaard, Fastaval 2022)

Fælles for disse er at de foregår i en sword and sorcery fantasy verden, som inspireret af amerikansk 1930’er fantasy. Tjek evt. et af de tidlige ”Legenden om…”-scenarier ud for en mere udtømmende beskrivelse af sword and sorcery-genren.

De første to Legenden om… (Vikinge-Con 2008 og 2009) foregår måske, måske ikke, i samme sword and sorcery univers som Ascalon, men nævner ikke bystaten. Ligesom mine to scenarier Jonas Hjorts Fantasy Gangster (Fastaval 2013) og Narzula City Noir (Fastaval 2014) nok også gør. De sidste to behøver man dog ikke læse.

Man kan finde links til alle scenarier i serien på Alexandria. Skriv gerne selv flere rollespil i serien.

Ascalonspillet

Jeg kunne godt tænke mig at lave et papir sim-spil a la Border Princes eller How to Host a Dungeon med en masse tabeller. Modsat de to nævnte spil skal det være et spil for flere spillere.

How to Host a Dongeon

Ascalon er dansk rollespils sword-and-sorcery-hovedstad. En fantasy-bystat i en fjern fortid, hvor der ikke findes orker, men derimod menneskeædende aber, ørkenløber og femi-magi.

I løbet af spillet gennemgår man Ascalons historie, fra en senmytisk tid til byens fald. Der skal gennemspilles nogle perioder, som kommer til at hedder noget i stil med: De mange templernes tid, Den kongeløse tid, Senatets tid. De kommer ikke nødvendigvis i den rækkefølge.

Tanker om spildesign:

  • Hver spiller, spiller en adelsfamilie, der er opkaldt efter et dyr (fx Hestens hus, Cobraens hus, Løvens hus) og som har forskellige egenskaber. Undervejs kæmper man med hinanden om magten, men man indgår også forbund og arbejde sammen imod indre (de andre spillere) og ydere fjender (andre bystater, ørkenløberstammerne og ikke at forglemme menneskeædende aber).
  • Med en række terningeslag, nogle (spillerindividuelle) tabeller og et stykke papir (et kort), tegner man og fortæller Ascalons historie igennem tiden.
  • Tabellerne er forskellige for de forskellige perioder.
  • Der er både begivenheder og bygninger (byudvikling) på tabellerne.
  • Jeg tænker at man i starten af hver periode, i fællesskab, slår en bunke d10er. På tur vælger spillerne en terning. Hver spiller har en tabel og en ternings udfald bestemmer hvad der sker. Spillernes tabeller er forskellige, så spiller A kan fx bruge en 2er til noget helt andet end spiller B kan.
  • Der skal være noget simpelt ressourcestyring og kamp om magten forbundet med de der terningeslag, fx kan en familie kontrollere og erobrer bygningerne på kortet.
  • Som udgangspunkt mener jeg, at man skal kunne vinde spillet, men jeg er ikke helt sikker på det er en god idé (noget af det fine ved Border Princes og How to Host a Dungeon er måske at man ikke kan vinde spillene).
  • Jeg tænker der kan være små rollespilsscener bygget ind i spildesignet, men jeg ved ikke det kan virke eller om det bare er at sætte sig imellem to stole (fortællespil og rollespil).

Alt input er mere end velkommen.

Ascalons afslutninger

Jeg er lige blevet færdig med at læse Petersen og Pedersens Ascalon Dynastiet. Det er et knalder godt scenarie. Det forbinder det episk med det personlige på en rigtig god måde. Noget jeg især godt kan lide ved det er at det er ok at tabe scenariet. Det er ok, fordi prologen næsten er federe hvis man taber end hvis man vinder. Næsten.

Sådan er det ikke med mit Ascalonscenarie. I det scenarie har jeg overhovedet ikke forholdt mig til, hvad der sker hvis vores helte taber den sidste kamp. Indtil da drives scenariet fremad ligegyldigt om vores helte taber eller vinder kampene. Nu er det sådan at vores helte godt kan tabe den sidste kamp i mit scenarie. De slås både imod en farlig slavehandler og en slangedæmon. De er pisse farlige!

Da jeg alligevel er i gang med at lave en errata, som jeg giver mine spilledere på Fastaval (og sender til dem før hvis jeg får deres email). I denne errata kunne jeg godt tænke mig at skrive, hvad der sker hvis spilpersonerne taber den sidste kamp. Jeg er bare helt blank for hvad der skal ske. Dør de? Bliver de bare slået ud? Og hvis ”ja”, hvad sker der så? Går vulkanen stadigvæk i udbrud? Eller overtager slangedæmonen Ascalon og skal jeg lave en epilog, der åbner det op for et oprør imod hende?

Hvad er fedest?

Alle forslag modtages med kyshånd. Det bedste (det jeg bruger) giver jeg en øl for på Fastaval.

Folk og steder i Ascalon

“Mesoptamierne er et folk uden rige. Siden bystaten Sinear ødelagdes af en hævngerrig guds vrede over Det Store Tårn, har købmandsfolket mesopotamierne været uden hjemland. I stedet er de at finde på hver en markedsplads, og de rigeste ved konger og fyrsters hoffer.

Petersen & Pedersen, Ascalon-dynastiet.

Tak Morten og Troels.