[Carroburg Bürger] Gaststar og åbne kort

I vores Warhammer kampagne er der tilknyttet et gæstestjernespillerkoncept. Så til vores første spilgang, her 2. pinsedag aften, var vores første gæstespiller med. Det var Anders Frost og det gik desværre mindre godt.

Kort fortalt så var aftens plot at spillerne endte på et vampyrhjemsøgt slot langt ude i skovene langt uden for Carroburg. Selve scenariet kunne godt være udført mere elegant af mig som forfatter/spilleder, men jeg synes det alt i alt var en ok start på vores kampagne. Især var jeg glad for at spille med åbne korttegninger over vampyrslottet. Eller jeg tror det var sådan for alle andre end Anders. Suk.

e108eb1934568c6089a3c7b1550097c8

Gæstespiller

Anders spillede Vognmanden Treiber Hansi. Med på turen havde Hansi sin søn og sin blunderbuss. Min plan for Anders som gæstespiller var at hans spilperson forholdsvis tidligt skulle blive spist af en vampyr off screen og at Anders derefter skulle give den gas med stemningsbeskrivelser, spille udøde og beskrive uhyggelige cutscenes. Desværre fik jeg ikke snakket med Anders om min plan inden spillet, ligesom der ikke rigtig kom gang i de der cutscenes, så for ham blev det mest af alt en lidt kedelig aften. Anders oplevelse var, som han beskrev den, at hans spilperson døde ret tidligt på aften (inden han fik brugt sin blunderbuss) og at han derefter skulle være en slagshjælpespilleder, men uden værktøjer.

Efter spillet brugte Anders og jeg 20 minutter på at tale gæstespillederkonceptet igennem. Heldigvis er Anders lidt en spildesignsnørd, så jeg tror han synes denne del var sjov nok. I alle fald tilgav Anders mig, jeg blev klogere og fik vi udviklet/ sanity checket lidt på gæstestjernespiller-konceptet:

  1. Kommuniker og forventningsafstem med gæstespilleren!
  2. Hvis gæstespilleren skal indtage en anden rolle, fx spille en særlig vigtig biperson (der gøre noget bestemt i løbet af aften) eller beskriveforpligtelser udover det som forventes af de andre spillere (spillerne varetager ofte beskrivelsesmæssige opgaver i mine kampagner), så skal det aftales før spilaftenen! – Husk at forventningsafstem med gæstespilleren!!
  3. Hvis det er glippet med forventningsafstemning skal gæstespilleren spille en spilperson på lige fod med spillerne (måske et andet sted i sin karrierer osv., men behandl hende dramatisk ligesom spillerens spilpersoner).
  4. Få spillerne til at præsenterer deres spilpersoner i starten af spilgangen. Gæstespilleren kender ikke spilpersonerne fra tidligere spilgange plus det giver spillerne mulighed for at få genopfrisket og udvikle på hinandens og deres egne spilpersoner.
  5. Kommuniker og forventningsafstem med gæstespilleren!!!

Med denne liste i baghovedet tror jeg stadigvæk på konceptet. Jeg håber også at Anders vil gæste vores kampagne igen ved lejlighed – jeg har lovet ham at hvis han gør så får spilperson får en blunderbuss og mulighed for at bruge den. No questions asked.

Forventningsafstemning

Forventningsafstemning kan være noget så simpelt som en telefonsamtale. Det kan også være skriftligt og et interessant metaspilsvalg for gæstespillere, Anders forslog:

“Du kan undervejs vælge om Treiber bliver væk fra de andre og lider en krank skæbne alene i den hjemsøgte borg, eller om han bliver og kæmper side om side med heltene hele spilgangen. Du kan enten bare fortælle ham væk, hvis du synes det er passende, eller diskret indikere til spillederen hvad du har valgt, så han kan fortælle Treiber ud når det passer i hans kram.”

Det er en god idé og interessant tanke, som jeg vil bygge videre på.

Åbne kortgr floor

Vi spillede med åbne kort, hvilket betød at spillere ikke skulle tegne kort imens de undersøgte slotte. Samtidig fik de ikke udleveret hele kortet fra starten af. Det synes jeg virkede ret godt. Jeg fandt et kort for et vampyr slot online.crypt

 

Det klippede jeg op, så spillerne kun fik et kort for hver etage de var på. Samtidig fik de heller ikke beskrivelserne af rummene, men blot nummeringen.2 floor

 

Hemmelige døre er stadigvæk hemmelige (på nær et par stykker der var blevet åbnet af Hansis søn) og låse døre blev ødelagt af partyets dværgetømmer.

3 floor

 

Jeg synes de åbne kort virkede ret godt – ikke en revolution, men måske interessant at arbejde videre med.

4 floor

 

Anmeldelse: Transylvania Chronicles 1

I min ferie har jeg læst Transylvania Chronicles 1, der er første bog i den fire bogslange Vampire kampagne Transylvania Chronicles. I forbindelse med min læsning af første bog i kampagnen har jeg også læst dele af Transylvania by Night og haft Anders Frost Bertelsen på besøg, da han har spillet kampagnen halvanden gang. Dette er en kort anmeldelse af kampagnens første del. Jeg læste bogen for at finde ud af om jeg måske ville kører kampagnen eller ej. Om jeg vil det afslører jeg – på en måde – i sidste afsnit af denne anmeldelse.

Bemærk: Jeg spoiler handlingen i kampagnen i dette indlæg.

Transylvania Chronicles er som sagt en Vampire: Dark Ages/ Vampire: The Masquerade kampagne i 12 akter, kampagnen starter i år 1197 og slutter i 2000. Man spiller en gruppe vampyrer, der forsøger at skabe sig et uliv i Transsylvanien og som oplever en række af de største begivenheder i Vampires kanoniske metaplot. Det er en gehenna- (dommedags-)kampagne, da verden (som vi kender den) ifølge Vampire kanon går under i 2000. (Full disclosure: Selvom jeg har spillet utrolig meget Vampire i slut 90’erme og start 00erne er jeg ikke særlig stræk i dommedagsdelen af Vampire kanon). Kampagnen handler også om en stor sektkrig i vampyrsamfundet mellem gamle vampyrer + dem der er dem tro (The Camarilla) og de unge rebeller (The Sabbath og The Anarchs). Med andre ord udnytter Transylvania Chronicles vampyrnes udødelighed og gør det muligt for at spille den samme spilperson over et langt historisk spænd. Kampagnen er blevet kritiseret for at være meget railroaded. De fire bøger udkom fra 1998 (bog 1) til 2000 (bog 4).


TC1

Første bog, altså den jeg har læst, starter i 1197 og 1413. Der er tre akter i denne bog som er tre scenarier der foregår i henholdsvis 1197, 1314 og 1413. Udover de tre scenarier er der i bogen en beskrivelse af Transsylvanien (settingen som den er i 1197, beskrivelse af NPC’er, større historiske og fiktive begivenheder) og et fortløbende plot med en lokal dæmon. Dæmonplottet regner jeg med løber igennem hele kampagnen.

Det første scenarie er rigtig fint (1197):

  • Spilpersonerne bliver sat til at skabe sig en magtbase, de bygger et tårn og får lov til at blive fyrster i et par småbyer.
  • De skaber sig et par fjender, der godt nok ret umotiveret angriber dem.
  • De blive venner med vampyrer, der vil udnytte dem senere hen.
  • Og det store dæmonplot bliver præsenteret.

Det andet scenarie er mindre godt (1314):

  • De bliver pålagt at blande sig i Klan Tremeres indre magtkampe, hvortil der er en forhistorie spillere ikke får fortalt (meget 90er artig). De har ingen valg undervejs og plottet ender med at Tremere himself kommer og indgyder sig respekt og frygt i spilpersonerne (også pænt meget 90er).
  • Der er en scene med nogen tempelriddere, der hænger sammen med den hemmelige forhistorie og som ikke rigtig giver mening med mindre man selv digter videre på situationen.
  • Derudover kører dæmonplottet videre, da spilpersonerne skal skrive eller få en anden til at skrive en magisk rune på Tremere klanens hovedkvarter eller kommer dæmonen og laver uvejr i landet(?)

Det sidste scenarie er ok, men også meget 90er (1413):

  • Spillerne skal skaffe et stykke tilbage til en Ventrue fyrste, der har fået hugget det fra nogen sigøjner Ravnos. Her kommer man op at slå med tempelriddere og ender med at får skæld ud af fyrsten (også selvom man løser plottet).
  • Derudover finder de Tzimisce gennemsted og er tilstede, da han bliver diableriseret*

 Alt i alt

Selve scenarierne går fra ok fine til ret dårlige, hvis man spiller dem fra bladet. Det er dog meningen at man skal lave sine egne småplot undervejs og man møder nogen ok bipersoner. Især er Tzimisce npcerne ret fantastiske og meget gakket. Tzimisce og Tremere klanernes historie er centrale i kampagne og så gennemgribende at det ikke rigtigt giver mening at spillerne får lov til at spille vampyrer af disse klaner.

Transsylvanien er en fed setting, men der er meget arbejde i kampagne, da man skal selv skal forfatte en del selv før det bliver rigtig godt, da scenarierne er ret svage. I det arbejde er Transylvania by Night ret uundværlig. Det er nok også en god idé at læse klanbogen til både Tzimisce og Tremere plus en håndfuld Dark Ages bøger. Det er min største anke til kampagnen, der er virkelig meget arbejde – både i at finde på, men også i at læse op. Derudover er der nogen ting som er lidt for 90er vampire-artige til min midt 10’er indiegames smag. I hvert scenarie kommer spilpersonernes sires forbi for 1) at sige til spillerne at de skal gribe scenariets krog og 2) for at få spilpersonerne til at drikke deres blod og på den måde blive bundet  til dem. Det hænger sammen med at spilpersonerne i løbet af kampagnen skal vælge mellem at være tro imod de ældste vampyrer eller tilslutte sig de unge rebeller – og kampagnens forfattere synes tydeligvis at det er sejere, hvis spilpersonerne går over på rebellernes side (Det er det også).

 Skal jeg spille den?

Det er ikke en helt dem kampagne, men den er arbejdstung. Selvom jeg virkelig godt kan lide vampire (kanon and all), så er Transylvania Chronicles næsten for meget af det gode. Der er lagt op til mange nederlag og (især) meget fornedrelse for spilpersonerne undervejs – det ved jeg ikke helt om jeg kan overskue. Det betyder at jeg ikke kommer til at spille Transylvania Chronicles med det første og nok ej heller læser de sidste tre bøger i kampagnen indenfor den nærmeste fremtid. I stedet for er jeg (igen) begyndt at læse Ventrue Chronicle, som jeg heller ikke er noget ved, men som jeg regner med er en kortere kampagne og hvor jeg har regnet mig frem til at jeg kun skal læse 5-6 bøger til (udover selve kampagnen).

[2. dec.] Tillykke AFB

I dag er det Anders Frost Bertelsens fødselsdag og jeg holder meget af Anders.

Anders er næste års ottooverdommer, er forfatter på dansk rollespils bedste scenarie, er en fanstastisk rollespiller, virkelig rar også bor han i København Nordvest ligesom mig.

Anders, som vi kender ham
Anders på Fastaval, som vi kender ham.

Tillykke min ven.

Næste års scenarie

Jeg kunne ikke sove i nat, det var der to grunde til. Den ene grund var at jeg ikke kunne holde op med at tænke på Blood Bowl som rollespil. Den anden grund var at Embla, min datter, blev ved med at vågne og bede om ”van-van-van”. Det her indlæg handler om den første grund.

.

Faktisk havde jeg valgt at skrive min ”Wizard+Thief” scenarieidé til næste år, men efter min ven Ask og jeg er begyndt at spille Blood Bowl på computer sammen – er min gamle ”Enhver given Festag” scenarieidé blevet præsent igen. Ideen om et Blood Bowlscenarie har jeg haft de sidste 6-7 år. Den er kommet og gået og ikke mindst ændret sig undervejs. Jeg har slået spilpersoner til to forskellige udgaver af Warhammer og et utal af gange. Historien har ændret sig utrolig meget undervejs – ligeledes mine forestillinger om, hvordan det skulle spilles (helt konkret).

.

Nogle ting har dog været faste:

Genren er sportsfilmsscenarie, hvilket bl.a. betyder at vores hovedpersoner er sportsfolk, nærmere bestemt Blood Bowlspillere. Der skal udspille sig nogle Blood Bowlkampe og at vores heltes hold skal vinde! Sådan er genrekonventionen for sportsfilm og den holder jeg mig til. Selve det at spille kampene har jeg voldt mig store problemer, men jeg tror jeg har rids af en løsning. Det kommer sikkert til mekanisk at ligne Lady Blackbird … og alligevel ikke.

.

Temaet omhandler gruppementalitet versus individualisme. Her tænker jeg på at planke dele af Dysts struktur. Der bliver bipersonsspil og langsomt vil en af hovedpersonerne komme mere og mere i fokus. Hvem af hovedpersonerne det bliver kommer anpå hvor sejt de udmærker sig i Blood Bowlkampene. I Blood Bowl er der en belønning mekanik, der hedder Starplayer Points (SP) og disse pointe får en afgørende betydning for spillets udvikling.

.

Referencer. Et scenariet, der hedder ”Enhver given Festag” er jo nødt til at være proppet med filmcitater og andre litterære referencer. Da jeg ikke ved så meget om amerikansk football, så bliver det nok mest i det litterære og fiktive. Men jeg tænker at give en middag til Klaus og Anders, hvor jeg så pumper dem for footballviden imens. Måske kommer der noget godt ud af det.

.

Også bliver journalisten Jäger S. Thomas en central biperson – jeg overvejer om han skal være halfling (eller om det er for plat). Jäger er i forvejen en darling. Jeg bliver nok nødt til at dræbe ham i scenariet.

.

Jeg har (igen) rigtig meget lyst til at skrive det her scenarie. Har arbejdet med denne idé i så mange år på det at det kun kan gå galt. Det bliver så fedt!