Tag-arkiv: Anders Frost Bertelsen

Skal vi spille fjenden?

Jeg har altid været fascineret af fiktion, der bliver fortalt igennem forskellige perspektiver of fortællerstemmer. Hvis det laves godt, så belyser de forskellige perspektiver meget forskellige ”takes” på handlingen. Det er bl.a. dette greb som A Song of Ice and Fire-bogserien bedre og nuanceret end så meget andet fantasy. I film skabes det i de rigtig gode ensemblefilm, såsom Short Cuts og Magnolia. Nogen tv-serier gør det også rigtig godt, fx mener jeg at The Wire til dels formår det og Per Flys Forestillinger fra 2007 gør det rigtig godt.

Rollespil kan selvfølgelig også noget med perspektiver, hvilket særligt Mikkel Bækgaard og traditionen efter ham har undersøgt i en række fantastiske scenarier, her synes jeg at især Chiaroscuro, A Day in the Life, Løgstør, Vasen, Dyst, 15 Mand og Heksefeber gør det rigtig godt, men der bør sikkert nævnes flere (brug gerne kommentarfeltet til det).

Perspektiver og spillet mellem forskellige perspektiver kan noget, men jeg har næsten aldrig brugt det i kampagnerollespil. Måske fordi jeg har spillet alt for lidt Ars Magica, hvor hver spiller som minimum styrere et par bipersoner udover sin hovedperson-troldmand.

Sabbat crusades

I Vampire podcasten 25 years of vampire the masquerades afsnit 14 om The Storytellers Handbook to Sabbat beskriver værterne fordele ved at samme hold spillerne både spiller et Camarilla Coterie og et Sabbat Pack, hvis man ønsker at udspille et Sabbat crusade (altså et Sabbat angreb på en Camarilla by). Jeg tror ideen er at Sabbat packet er dem vi følger mest i denne sammenhæng, da det er dem som er historiens primære aktører, men principielt skifter man mellem at spille Camarilla den ene uge og Sabbat den næste.

Skaven infections

I min Warhammer spilgruppe spiller vi pt. anden sidste kapitel i købekampagnen Terror in Talabheim. Det er, spoiler spoiler, en dejlig historie om hvordan Talabheim bliver angrebet og besat af Skavens. Vi har spillet ret meget som den er skrevet, udover at vores start på kampagnen var lidt anderledes, fordi vi faktisk var gået i gang med en anden (hjemmelavet) kampagne. Derfor er handlingen også flyttet fra Talabheim til Carroburg, men ellers er den – næsten – spillet som den står skrevet.

Imens vi spillede den overvejede jeg om jeg skulle lade spillerne spille skavens undervejs – altså udover deres normale spilpersoner. Min ven Martin Svendsen har nemlig tidligere gjort det med stort held. Det fik vi ikke gjort, fordi jeg kom i tanke om det for sent i forløbet til at det ville være rigtig fedt. Hvis jeg skulle spille Terror in Talabheim en anden gang, så ville lave skaven npc’er som spillerne skulle i ny og næ. Jeg ville nok også lade handlingen foregå i Talabheim, men det er en anden historie.

Spil det andet perspektiv

I modsætning til Mikkels scenarier og Ars Magica (og Ars-inspireret spil), hvor en spiller en af de andres tjenere eller npc-venner, så er jeg overbevist om at spil, hvor man spiller fjender kan noget helt særligt. Jeg har desværre bare ikke spillet et, men indtil nogen sætter en sådan kampagne op for mig, må jeg jo gøre det selv. Selvom spillederoplevelsen og spilleroplevelsen er forskellig, så sidder jeg alligevel og overvejer i hvilke kampagneideer man kunne gøre brug af fjendeperspektivet.

Shortlist: Warhammer

Terror in Talabheim, nu hvor man også spiller Skavens. Det er en sjov idé med Skavens, men så god er kampagnen heller ikke at jeg har lyst til at spille den igen. Alternativt kunne man skrive nogen scener fra Skavenslayer romanen ind i en og man kunne spille den i stedet for “Something Rotten in Kislev” i en ”The Enemy Within”-kampagne, som Glen foreslår. Sandsynligheden for at det kommer til at ske er ikke voldsom stor.

Shortlist: Vampire

I min kommende Vampire-kampagne, kan jeg uden at afsløre alt for meget, kommer der nok til at være konflikter med Sabbatten i en eller anden form. Der kunne derfor godt være en periode, hvor spillerne også spillede Sabbat-vampyrer. Men eftersom det er mit mål at kampagnen skal afsluttes på et tidspunkt og ikke køre for evigt. Og eftersom spillerne som minimum kommer til at spille tre generationer af vampyrer (hinandens sire, childer og grandchilder) plus hinandens gouls og what dont, så behøver de måske ikke også spille et Sabbat Pack. Vampire-kampagnen er også historien om tre blodlinjer/vampyrfamilier – og det ville næsten være synd, hvis Sabbat-vampyrerne ikke var en del af disse fortællinger på en eller anden måde. Det ville gøre det hele lidt mere komplekst, ikke nødvendigvis dårligt, men mere komplekst.

So everybody?

I virkeligheden kan man lave ”vi spiller vores fjender”-set up’et i en del kampagner, hvor der er en gruppe interessante fjender. Her er Sabbat og Skavens er ret perfekte, fordi de er ret interessante grupper, som der er kastet en masser kærlighed i fra rollespilsforfattere.

Hvis du prøvet at spille en kampagne, hvor man også spillede fjenden, så del meget gerne dine erfaringer.

[Carroburg Bürger] Gaststar og åbne kort

I vores Warhammer kampagne er der tilknyttet et gæstestjernespillerkoncept. Så til vores første spilgang, her 2. pinsedag aften, var vores første gæstespiller med. Det var Anders Frost og det gik desværre mindre godt.

Kort fortalt så var aftens plot at spillerne endte på et vampyrhjemsøgt slot langt ude i skovene langt uden for Carroburg. Selve scenariet kunne godt være udført mere elegant af mig som forfatter/spilleder, men jeg synes det alt i alt var en ok start på vores kampagne. Især var jeg glad for at spille med åbne korttegninger over vampyrslottet. Eller jeg tror det var sådan for alle andre end Anders. Suk.

e108eb1934568c6089a3c7b1550097c8

Gæstespiller

Anders spillede Vognmanden Treiber Hansi. Med på turen havde Hansi sin søn og sin blunderbuss. Min plan for Anders som gæstespiller var at hans spilperson forholdsvis tidligt skulle blive spist af en vampyr off screen og at Anders derefter skulle give den gas med stemningsbeskrivelser, spille udøde og beskrive uhyggelige cutscenes. Desværre fik jeg ikke snakket med Anders om min plan inden spillet, ligesom der ikke rigtig kom gang i de der cutscenes, så for ham blev det mest af alt en lidt kedelig aften. Anders oplevelse var, som han beskrev den, at hans spilperson døde ret tidligt på aften (inden han fik brugt sin blunderbuss) og at han derefter skulle være en slagshjælpespilleder, men uden værktøjer.

Efter spillet brugte Anders og jeg 20 minutter på at tale gæstespillederkonceptet igennem. Heldigvis er Anders lidt en spildesignsnørd, så jeg tror han synes denne del var sjov nok. I alle fald tilgav Anders mig, jeg blev klogere og fik vi udviklet/ sanity checket lidt på gæstestjernespiller-konceptet:

  1. Kommuniker og forventningsafstem med gæstespilleren!
  2. Hvis gæstespilleren skal indtage en anden rolle, fx spille en særlig vigtig biperson (der gøre noget bestemt i løbet af aften) eller beskriveforpligtelser udover det som forventes af de andre spillere (spillerne varetager ofte beskrivelsesmæssige opgaver i mine kampagner), så skal det aftales før spilaftenen! – Husk at forventningsafstem med gæstespilleren!!
  3. Hvis det er glippet med forventningsafstemning skal gæstespilleren spille en spilperson på lige fod med spillerne (måske et andet sted i sin karrierer osv., men behandl hende dramatisk ligesom spillerens spilpersoner).
  4. Få spillerne til at præsenterer deres spilpersoner i starten af spilgangen. Gæstespilleren kender ikke spilpersonerne fra tidligere spilgange plus det giver spillerne mulighed for at få genopfrisket og udvikle på hinandens og deres egne spilpersoner.
  5. Kommuniker og forventningsafstem med gæstespilleren!!!

Med denne liste i baghovedet tror jeg stadigvæk på konceptet. Jeg håber også at Anders vil gæste vores kampagne igen ved lejlighed – jeg har lovet ham at hvis han gør så får spilperson får en blunderbuss og mulighed for at bruge den. No questions asked.

Forventningsafstemning

Forventningsafstemning kan være noget så simpelt som en telefonsamtale. Det kan også være skriftligt og et interessant metaspilsvalg for gæstespillere, Anders forslog:

“Du kan undervejs vælge om Treiber bliver væk fra de andre og lider en krank skæbne alene i den hjemsøgte borg, eller om han bliver og kæmper side om side med heltene hele spilgangen. Du kan enten bare fortælle ham væk, hvis du synes det er passende, eller diskret indikere til spillederen hvad du har valgt, så han kan fortælle Treiber ud når det passer i hans kram.”

Det er en god idé og interessant tanke, som jeg vil bygge videre på.

Åbne kortgr floor

Vi spillede med åbne kort, hvilket betød at spillere ikke skulle tegne kort imens de undersøgte slotte. Samtidig fik de ikke udleveret hele kortet fra starten af. Det synes jeg virkede ret godt. Jeg fandt et kort for et vampyr slot online.crypt

 

Det klippede jeg op, så spillerne kun fik et kort for hver etage de var på. Samtidig fik de heller ikke beskrivelserne af rummene, men blot nummeringen.2 floor

 

Hemmelige døre er stadigvæk hemmelige (på nær et par stykker der var blevet åbnet af Hansis søn) og låse døre blev ødelagt af partyets dværgetømmer.

3 floor

 

Jeg synes de åbne kort virkede ret godt – ikke en revolution, men måske interessant at arbejde videre med.

4 floor

 

Anmeldelse: Transylvania Chronicles 1

I min ferie har jeg læst Transylvania Chronicles 1, der er første bog i den fire bogslange Vampire kampagne Transylvania Chronicles. I forbindelse med min læsning af første bog i kampagnen har jeg også læst dele af Transylvania by Night og haft Anders Frost Bertelsen på besøg, da han har spillet kampagnen halvanden gang. Dette er en kort anmeldelse af kampagnens første del. Jeg læste bogen for at finde ud af om jeg måske ville kører kampagnen eller ej. Om jeg vil det afslører jeg – på en måde – i sidste afsnit af denne anmeldelse.

Bemærk: Jeg spoiler handlingen i kampagnen i dette indlæg.

Transylvania Chronicles er som sagt en Vampire: Dark Ages/ Vampire: The Masquerade kampagne i 12 akter, kampagnen starter i år 1197 og slutter i 2000. Man spiller en gruppe vampyrer, der forsøger at skabe sig et uliv i Transsylvanien og som oplever en række af de største begivenheder i Vampires kanoniske metaplot. Det er en gehenna- (dommedags-)kampagne, da verden (som vi kender den) ifølge Vampire kanon går under i 2000. (Full disclosure: Selvom jeg har spillet utrolig meget Vampire i slut 90’erme og start 00erne er jeg ikke særlig stræk i dommedagsdelen af Vampire kanon). Kampagnen handler også om en stor sektkrig i vampyrsamfundet mellem gamle vampyrer + dem der er dem tro (The Camarilla) og de unge rebeller (The Sabbath og The Anarchs). Med andre ord udnytter Transylvania Chronicles vampyrnes udødelighed og gør det muligt for at spille den samme spilperson over et langt historisk spænd. Kampagnen er blevet kritiseret for at være meget railroaded. De fire bøger udkom fra 1998 (bog 1) til 2000 (bog 4).


TC1

Første bog, altså den jeg har læst, starter i 1197 og 1413. Der er tre akter i denne bog som er tre scenarier der foregår i henholdsvis 1197, 1314 og 1413. Udover de tre scenarier er der i bogen en beskrivelse af Transsylvanien (settingen som den er i 1197, beskrivelse af NPC’er, større historiske og fiktive begivenheder) og et fortløbende plot med en lokal dæmon. Dæmonplottet regner jeg med løber igennem hele kampagnen.

Det første scenarie er rigtig fint (1197):

  • Spilpersonerne bliver sat til at skabe sig en magtbase, de bygger et tårn og får lov til at blive fyrster i et par småbyer.
  • De skaber sig et par fjender, der godt nok ret umotiveret angriber dem.
  • De blive venner med vampyrer, der vil udnytte dem senere hen.
  • Og det store dæmonplot bliver præsenteret.

Det andet scenarie er mindre godt (1314):

  • De bliver pålagt at blande sig i Klan Tremeres indre magtkampe, hvortil der er en forhistorie spillere ikke får fortalt (meget 90er artig). De har ingen valg undervejs og plottet ender med at Tremere himself kommer og indgyder sig respekt og frygt i spilpersonerne (også pænt meget 90er).
  • Der er en scene med nogen tempelriddere, der hænger sammen med den hemmelige forhistorie og som ikke rigtig giver mening med mindre man selv digter videre på situationen.
  • Derudover kører dæmonplottet videre, da spilpersonerne skal skrive eller få en anden til at skrive en magisk rune på Tremere klanens hovedkvarter eller kommer dæmonen og laver uvejr i landet(?)

Det sidste scenarie er ok, men også meget 90er (1413):

  • Spillerne skal skaffe et stykke tilbage til en Ventrue fyrste, der har fået hugget det fra nogen sigøjner Ravnos. Her kommer man op at slå med tempelriddere og ender med at får skæld ud af fyrsten (også selvom man løser plottet).
  • Derudover finder de Tzimisce gennemsted og er tilstede, da han bliver diableriseret*

 Alt i alt

Selve scenarierne går fra ok fine til ret dårlige, hvis man spiller dem fra bladet. Det er dog meningen at man skal lave sine egne småplot undervejs og man møder nogen ok bipersoner. Især er Tzimisce npcerne ret fantastiske og meget gakket. Tzimisce og Tremere klanernes historie er centrale i kampagne og så gennemgribende at det ikke rigtigt giver mening at spillerne får lov til at spille vampyrer af disse klaner.

Transsylvanien er en fed setting, men der er meget arbejde i kampagne, da man skal selv skal forfatte en del selv før det bliver rigtig godt, da scenarierne er ret svage. I det arbejde er Transylvania by Night ret uundværlig. Det er nok også en god idé at læse klanbogen til både Tzimisce og Tremere plus en håndfuld Dark Ages bøger. Det er min største anke til kampagnen, der er virkelig meget arbejde – både i at finde på, men også i at læse op. Derudover er der nogen ting som er lidt for 90er vampire-artige til min midt 10’er indiegames smag. I hvert scenarie kommer spilpersonernes sires forbi for 1) at sige til spillerne at de skal gribe scenariets krog og 2) for at få spilpersonerne til at drikke deres blod og på den måde blive bundet  til dem. Det hænger sammen med at spilpersonerne i løbet af kampagnen skal vælge mellem at være tro imod de ældste vampyrer eller tilslutte sig de unge rebeller – og kampagnens forfattere synes tydeligvis at det er sejere, hvis spilpersonerne går over på rebellernes side (Det er det også).

 Skal jeg spille den?

Det er ikke en helt dem kampagne, men den er arbejdstung. Selvom jeg virkelig godt kan lide vampire (kanon and all), så er Transylvania Chronicles næsten for meget af det gode. Der er lagt op til mange nederlag og (især) meget fornedrelse for spilpersonerne undervejs – det ved jeg ikke helt om jeg kan overskue. Det betyder at jeg ikke kommer til at spille Transylvania Chronicles med det første og nok ej heller læser de sidste tre bøger i kampagnen indenfor den nærmeste fremtid. I stedet for er jeg (igen) begyndt at læse Ventrue Chronicle, som jeg heller ikke er noget ved, men som jeg regner med er en kortere kampagne og hvor jeg har regnet mig frem til at jeg kun skal læse 5-6 bøger til (udover selve kampagnen).

[2. dec.] Tillykke AFB

I dag er det Anders Frost Bertelsens fødselsdag og jeg holder meget af Anders.

Anders er næste års ottooverdommer, er forfatter på dansk rollespils bedste scenarie, er en fanstastisk rollespiller, virkelig rar også bor han i København Nordvest ligesom mig.

Anders, som vi kender ham

Anders på Fastaval, som vi kender ham.

Tillykke min ven.