Tag-arkiv: 90erne

De udødelige 90’er

 

I år kommer min julekalender til at handle om 90’erne og rollespilssystemet Vampire: The Masquerade.

90’erne

I starten af 90’erne blev jeg 11 år og ved udgangen af 90’erne var jeg 21 år. I mellemtiden sluttede min barndom og min ungdom blev skudt godt i gang med alt hvad det indebærer. 90’erne er derfor en periode med sex, drugs and rock n roll for mit vedkommende, men det er også begyndende modenhed og mine første møder med romantisk kærlighed, filosofi, politik, kunst og, ja he, endda rollespil.

johs-90erne

Som alle andre i min generation, så er jeg, på godt og ondt, rundet af 90’erne. Jeg har et dyb nostalgisk og personligt forhold til det årti: fra tab af barndom til den særlige åbenhed over verden, som man kun oplever som teenager og i ens spædeungdom. 90’erne er dog ikke kun gyldne minder. Der er dele af 90’ernes tidsånd, som er ligefrem rædsomme fx ironien, store dele af popmusikken, socialdemokraternes “tredje vej” og new public management. For slet ikke at nævne folkemordet i Rwanda, krigene på Balkan eller mediernes perverse forelskelse af Den Første Golfkrig.

På trods af disse holder jeg utrolig meget af årtiet og det er en af to grunde til at årets julekalender skal handle om 90’erne.

Vampire

vampir2_3400Den anden grund er rollespillet Vampire: The Masquerade. Vampire er i høj grad et 90’er rollespil. De tre første versioner af det udkommer i hhv. 1991, 1992 og 1998. Det var mit go-to-rollespil fra midten af 90’erne og de første år af 00’erne. Manner, jeg elskende Vampire, men i de sidste par år var det ligesom et parforhold, hvor begge godt vidste at vi skulle videre i vores liv – hver for sig. På den måde minder det om så mange andre 90’ernes fænomener.

Jeg har ofte tænkt på Vampire. Det er trods alt måske stadigvæk det system jeg har spillet allermest og det kan altså noget. Tror jeg. Som en lang og stormfuld ungdomforelske har det givet mig nogen af de mest skelsættende oplevelser, både søde og sure.

Tilbage til min udødelige ungdom

Derfor vil årets julekalender handle om 90’erne og Vampire spilpersoner. Hver dag vil jeg poste en neonate-vampyr, som er blevet embracet i 90’erne. I figuren vil 24 forskellige vampire claner og bloodlines blive præsenteret. Samtidig vil hver af disse også indeholde mindst et 90’er fænomen, det være sig elementer såsom grunge rocken i starten af starten af årtiet og den økonomiske højkonjunktur i sidste halvdel af årtiet.

Jeg glæder mig og håber du vil læse med.

[6. dec] Giuseppe vs. Heinrich von Wittendorff

I slutningen af 90’erne og en del år frem spillede jeg utrolig meget Vampire: the masquerade. Der var en længere periode, hvor jeg spilledte to hold om ugen(!).

Nogle npc’er gik (også) igen i andre kampagner end de først var lavet til. Fx havde jeg i lang tid en Tremere regent (altså leder af troldmandsvampyrerne) som hed Heinrich von Wittendorff. Von Wittendorff startede med at være en klassisk manipulator vampyr, der også kunne lidt trolddom. Han var fra middelalderen og oprindelig troldmand før han blev dræbt (og gjort til vampyr). Også var han på en eller anden måde hyggelig og rar. Jeg tænkte at han i virkeligheden var ond, men selvfølgelig kunne være charmerende og social når det galt. Da spilpersonerne altid var nøgleaktører/ nøgleskakbønder i de mest centrale plots i de forskellige byer vores handling var sat i, så var den gode von Wittendorff ofte høflig og venlig overfor dem.

På et eller andet tidspunkt begyndte jeg at savne en virkelig ond og arrogant Tremere regent og Regent Giuseppe opstod. Giuseppe var italiensk fascist fra 30erne, en virkelig karrieremindet Tremere og en dum skid. Første gang han blev introduceret var fordi spilpersonerne var blevet lidt for gode venner med von Wittendorff. Von Wittendorff blev af andre grunde afsat eller forflyttet og Giuseppe blev af Tremere klanen indsat i stedet. Men i mange efterfølgende kampagner havde jeg simpelthen to Tremere chantrys (troldmandsgrupper) af 2-4 vampyrer, der selvfølgelig officielt samarbejde, men i virkeligheden bekrigede hinanden. En krig som spilpersonerne tit ende midt i. Giuseppe var imod sætning til von Wittendorff all dominate (manipulation)og efter Giuseppe kom til blev von Wittendorff mere og mere troldmand og fik mindre og mindre i dominate i de forskellige kampagner. Til gengæld havde von Wittendorff altid højst rank (de var begge regent, men von Wittendorff var en cirkel eller to over Giuseppe), men Giuseppe ville mest magten.

Jeg får helt lyst til at spille Vampire igen.