Fate Points i Warhammer

Anders er ret vild med Fate Points:

Anders

Og det er jeg også. Af de samme grunde som Anders og fordi det er den centrale mekanik, som gør forskellen på hovedpersoner og bipersoner i Warhammer. Hvis jeg husker Warhammer reglerne rigtigt, så er Fate Points forbeholdt spilpersonerne og i et spil, hvor man ofte starter som rottefænger eller tømmer, så er Fate Pointe netop den fordel, der gør at din rotterfænger kan opfører sig heltet.

spotlight-hollywoodjournal

For mig er tros-delen af Fate Points ret vigtigt. Når man bruger Fate Points så er det guderne der reder en og vi beskriver det sådan (eller jeg forsøger at huske det som GM).

I den kampen med Skaven (med guns) som vi spillede sidste gang i vores Warhammerkampagne tog jeg 2 Fate Points OG et kill fra spillerne. Det var en hård kamp. Jeg har den husregel at hvis man bruger et fatepoint, så kan man vælge at fortælle sig ud af kampen. Fx blive efterladt som død eller komme væk. Som oftest anbefaler jeg spillerne at gøre det. Man kan altså ikke tabe flere fatepoints i samme kamp – med mindre man selv vælger det. Jeg forsøger at gøre det muligt for spillerne at undgå kamp med et tab. Det er ikke altid lige let.

Spillerne kan godt vinde Fate Points (tilbage), men kun efter en lang og hård kampagne og det aktualiseres i fiktionen.

Den gode død

Sidste spilgang i vores Warhammer-kampagne døde Renés spilperson Erwin Veit. Igennem hele kampagnen var René ret uheldig med terninger og hans agitator (ex-burger)-karakter var på ingen måder optimeret til kamp, så selvom der ikke er mange kampe i løbet af kampagnen var alle Erwin Veits fate-points brugt, da en hær af skaven (med guns) overløb Carroburg. Erwin Veit valgte selv at stormløb en hastigt opsat maskingeværstilling. I den forbindelse kom Erwin i karambolage med en stormvermin og dennes to-håndspikbat. Det blev Erwins død.

Ratling_Guns

Erwin Veits død var ikke særlig meningsfuld, men det var skælsættende for os som gruppe, fordi det er det første døde spilperson i en række kampagner. Hell, jeg tror ikke jeg har dræbt en spilperson de sidste 10 år! Det er altså ikke en vant oplevelse for hverken mig, som spilleder, eller for gruppen generelt. Jeg var lidt i chok, da det skete. Jeg slog crit-slaget, der dræbte Erwin, åbent, måske fordi jeg var bange for at jeg ville snyde, hvis jeg rullede terningerne bag skærmen. I’m no killer GM.

Terningerne ville at den unavngivne stormvermin slog Erwin Veits ben til pulp, så den slaglen blødte ud på Carroburgs Henmark-torv. Og her stoppede vi kampen i et stykke tid. Jeg skiftede musik til noget sprød melodisk indierock og vi genfortalte forskellige scener, hvor Erwin Veits havde været tonegivende. Det virkede rigtig fint, ikke mindst fordi Erwin Veit var en sjov figur.

Hr-swan-og-Arnesen

Han var startet som en snobbet Hr. Swan, en anden mand i en fornem butik med vin og klæder fra Bretonnia. Han var blevet mere og mere mørk igennem kampagnen. Måske i mødet med diverse vampyrer og rottemænd.

Han begyndte at omgås nationalistiske typer og selv skrive racistiske pamfletter (om dværgenes mangel på moral, at hobbitter var uopdragne børn og elverfolkets skændige magi). Han var sådan en karakter der skabte en strøm af mindeværdige scener, hvor Erwin Veit selv fremstod ret smålig, ambitiøs og inkorporeret og nogen af dem blev fortalt.

oliver

Han fik sit moment, hvorefter Jonas beskrev hvordan han sad og holdte Erwin imens han bløde ihjel. Vi var tilbage i fiktionen og spillede os igennem resten af spilgangen uden nogen døde. Imens overvejede René hvad den næste spilperson skulle være. En god død – på trods.

 

Dæmonjagt i Middenland

Her er et lille sideplot til din fantasy (gerne Warhammer) kampagne. Historien kan udspille sig i et urbant miljø eller ude i landet. Min version foregår på hovedvejen mellem Middelheim og Carroburg.

Vores (anti)helte har ikke mødt andre rejsende på den misvedligeholdte handelsvej end det obligatoriske beastmenangreb.

6f56147ff6eae128838fa81184b2e338

Krog

Gennem regnen ser spilpersonerne en et par komme løbende imod dem. De bliver jagtet af en drabelig kæmpflagermus med sylespidse hugtænder og ingen øjne. Kamp.

De to unge mennesker præsenterer sig som heksejægersøskendeparret Joan og Johan van der Rakete for spilpersonerne. De er på jagt efter daemonologisten Magister Asche, der skulle være ved at fremmage en stræk tzeentchdæmon, en yellow horror, ved en ældgammel offerplads ude i mosen øst for landevejen. Hvis Magister Asche får fremmaget denne horror vil det være til farer for provinsen Middenland og måske endda hele Imperiet.

Vil spilpersonerne hjælpe?

Van der Rakete vil selvfølgelig kompensere dem godt for deres ulejlighed.

22aed7263d958299d0af161ca46a8cb4

Historien

Også begynder rejsen ud i mosen med følgende sceneforslag:

  1. (Endnu) Et beastmenangreb
  2. Overnatning ved en mudderbondefamilie, hvor den mest liberale af spilpersonerne opdager at søskendeparret har et meget kærligt forhold til hinanden
  3. Udfordringer med vejr, vind og mosehuler
  4. Mødet med ulækkert blålig og væskende blobvæsen der skinker af warpstone (måske en mutant, der har overmuteret voldsomt). Spilpersonerne kan angribe og bloben er overraskende dræbelig. Heldigvis har Joan van der Rakete en æske, som hun kaster hen til bloben og som suger bloben til sig med dybe smaskelyde
  5. De kommer forbi en nedbrænd hytte med ligene fra en håndfuld gobliner. Det ligner at goblinerne er blevet ristet indefra. Øjne er poppet ud af hovedet på nogen, andre har mærkelige forbrændinger.
  6. Senere står de lejr ude i mosen (i regnen). Om natten lister Johan væk. En spilperson hører ham tale med nogen, men hvis hun forsøger at undersøge det forsvinder samtalepartneren ud i mørket. Hvis de kigger efter finder de kattespor i nærheden af lejren.
  7. Ved offerpladse, midnat, opgøret med Magister Asche!

Realm of Chaos ten

Plot twist

Magister Asche har fået fremmaget the yellow horror, som udover at hyle ulidelige høje hvin kan tilkalde og angribe lyn. Van der Rakete er selvfølgelig ikke heksejæger, men også daemonologister! De ønsker selv the yellow horror og ønsker at fange den i en magiske æske, men det er svært for den kan både flyve og er hurtig.

Van der Rakate fremmager den blå mutantblob og en talende dæmonkat(!) fra to forskellige æsker. Det gør de enten i kampen med Magister Asche eller efterfølgende når de har fanget the yellow horror (måske fordi spilpersonerne konfrontere dem eller af sig selv, fordi de ikke ønsker at betale vores helte for deres tjenester).

Mulig efterfølger

Måske slipper Van der Rakate væk (ville det ikke bare være typisk?). I så fald kan historien forsættes i Carroburg med den tileaske bagmand Giovanni og endnu flere po… jeg mener… dæmoner.

Dorfen Hills: Terræn & Ruiner

31576324-Warhammer-FRP-Renegade-Crowns-2nd-Ed

Til Border Princes med en 6-årig

Søndag gik min datter Solbjørk på 6 år og jeg igennem det meste af Renegade Crowns sammen. Renegade Crowns er en settingbog til Border Princes i Warhammer verden. Border Princes er et område sydøst for Imperiet, hvor eksil nobelmen og røverbaroner laver små ad hoc fystedømmer i et tør og greenskinramt udørk. Der er et fantasy-western Balkan-lignende område, men det snakkede Solbjørk og jeg ikke så meget om.

For det særlig ved denne bog er at det meste af bogen indeholder tabeller og forklaringer på tabeller, som man bruger når man skal lave sin eget lille udørk i Border Princes med dårlig jord, røverbaroner, ork-klaner, undeads osv. Man slår simpelthen det mest frem på en række tabeller og tegner samtidig et kort over området.

I dette indlæg introducerer jeg hvad vi fik ud af bogens første kapitel, hvor man kommer frem til områdets terrænet og evt. ruiner. I de næste tre indlæg vil jeg hhv. beskrive områdets fyrster, befolkningen (landsbyer mm.) og monster.

FullSizeRender (2)

Solbjørks rolle

Det var især tegningslagene og korttegneriet som Solbjørk og jeg brugte vores tid på sammen. De mere kedelige (læs: mere nørdede warhammeriske ting – såsom røverbaronernes interne relationer) sprang Solbjørk over, men hun var med det meste af vejen og slog langt de fleste terningeslag. Det var også Solbjørk som tegnede det meste af kortet, som vi lavede i den fine online fantasykort-applikation http://inkarnate.com/

Dorfen Hills

Som navnet (voldsomt) antyder så er Dorfen Hills-området præget af bakker. Solbjørk slog nemlig kun forskellige former for kuperet terræn, nemlig: Barren Hills, Scrubland Hills, Forested Hills og Mountains.

Klik for større version af kortet.

Der er fem forskellige typer kuperet terræn

  • Kratbakker (Scrubland Hills) er den orange vestlige område
  • De golde bakker (Barren Hills) er det gule (ørken) område til øst
  • Skovbakkerne (Forested Hills) ligger syd for floden
  • Der er en del af en større bjergkæde i det sydøstlige hjørne af området
  • Lige nord for floden er der faktisk også et lille område bakket sumpområde med døde træer
  • Derudover slog hun to floder, en sø og et ensomt bjerg (der ikke var så ensomt igen, fordi de jo lå iblandt en masse bakker)

Ruiner

Der var to ruiner i Dorfen Hills.

Milasstadt

En menneske settlement, der på mystisk vis gik under for 10(!) år siden og hvor der nu bor en dæmon. Måske er der en sammenhæng mellem dæmon og undergang. Det regnede Solbjørk og jeg med, samtidig med at Solbjørk besluttede at dæmonen var en vanddæmon i søen. Det var Solbjørk der valgte at byen gik under for 10 år siden. Jeg tror 10 år virker som længere tid for en 6 årig end for en 38 årig.

Abkak Tomb

Et forladt arabyan gravsted, hvor der er en ”swarm” af rotter og anden kryb, men umiddelbart ikke meget andet at komme efter. Den har ligget der i nogen 600 år (Solbjørk syntes først 100 år, men jeg ville gerne havde lidt historisk swung, så derfor blev vi enig om 600 år).

Næste gang

I næste kapitel møder vi områdets tre røverbaroner: Greta Hammerhand, Holy Mother Singerstadt og The River Queen Alane.