Morr-præsten Solveig

Jeg elsker nye spilpersoner. Når jeg selv er spiller er der altid en lille del af mig som håber på at min spilperson dør, så jeg kan lave en ny. Jeg elsker simpelthen duften af ny spilperson og det ikke kun mine egne nye spilpersoner jeg er glad for. Nogen gange får de andre spillere lavet nye spændende spilpersoner, som gør at man som GM har lyst til at bygge en hel kampagne op omkring dem.

Warhammer

Sådan er Renés nye spilperson Solveig. En spilperson som han har lavet, fordi jeg kom til at dræbe den geniale Erwin Veit.

Solveig er ambidextrous

Vi har ikke set hende i aktion endnu, men René skriver om hende:

MorrMin nye karakter hedder Solveig (slået random), er 16 år, er rødhåret (også slået random) og præstelærling for Morr. Hun har fået overraksende gode stats, så i princippet kan hun slås og alting (yay) og så har hun fået den sagnomspundne talent Ambidextrous (dobbelt yay).. Hun ved ret meget om guderne og ikke så meget om social interaktion. Hun er meget optimistisk af natur, men har til gengæld en morbid fascination af døden.

Nå, ja, så magler hun sin venstre lillefinger. Den historie får I senere.

I tidligere mails har han også kaldt hende for:

En lettere overentusiatisk Morr præst initiate. Sådan en upassende nonchelant holdning til døden og et kejtet forhold til de levende (men helt uden at være den introverte goth wannabee). Sådan lidt “Nøj, han har godt nok fået smået den fod til plukfisk. Ikke så mærkeligt han blødte ud og døde. Det må garanteret have gjort helt uhyre ondt. Jeg så en gang en mand dø ved at have… [insert upassende historie til alle de pårørende].

Hun skal ikke være mørk og dyster, nærmere modsat. Og hun har ikke et ondt ben i sin krop.

 

Jeg er vild med hende og hun passer rigtig godt i vores nuværende kampagne, men jeg så hende også gerne som hovedperson i en anden, fremtidig, hammer-kampagne.

Med Solveig på tur

Jeg forestiller mig en kampagne, hvor Solveig er hovedperson. Det er hendes quest vi følger – det kunne fx være søgen efter Morrs tre tabte nøgler: Morrstenen, Sandet og Hjelmen. Forskellige folk vælger af forskellige årsager at slå hende følgeskab, det er de andre spilpersoner. De skal nok også få masser af spotlys, men rammen er søgen efter de tre nøgler.

4fc8ea09a1a5fc06d879d09bd881fb86

De forskellige kapitler vil fører os til forskellige steder i den gamle verden. Det kunne være steder som, men ikke kun:

  • Nomine Surrexerunt, som er et indesneet Verena tempel i Grey Mountains, hvor der sker et munkemord
  • En sommernats fortælling i The Moot
  • Die Faunenberg – et fatalt møde på en coaching in lidt udenfor Wolfenburg
  • Don Q, en trist historie i Estalia
  • Krig og fred (mest krig) i Border Princes
  • Gangs of Marienburg, en gangsterfortælling

Det er ikke vigtigt at spille rejsen mellem de forskellige steder, da det ikke er en sådan kampagne. I nogen af kapitalerne er vores helte på sporet af en af de tre tabte nøgler. I andre er de bare på gennemrejse (og sneet fast som i Nomine Surrexerunt).

Solveig behøver forresten udvikle sig til at være præst. Man kan gå mange veje fra Morr-præstelærling og de fleste af dem ville være interessante.

Fik jeg sagt at jeg simpelthen elsker nye spilpersoner.

Det var, hvad det var (Fastaval 17)

I år var et Fastaval, hvor jeg drak lidt mindre, spillede lidt mere og var væsentlig mindre nostalgisk end jeg har været de sidste par år. Otto-festen var perfekt: fine små tekniske fejl, som blev slået hen med en joke og en kommentar om at: ”det er, hvad det er” af de fantastiske værter. Det vildeste tv-hold, der allerede her på deres første Fastaval viste et voldsomt overskud. Mads vandt to ottoer. På trods andre fine takketaler, de sjove værter og gode tv-indslag var ottovinder-mads det sjoveste, der har ramt den scene i flere år. Nu skal Mads bare også til at vinde scenarieottoer (igen), så vi kan se ham endnu mere på scenen.

Efterfølgende blev der snakket, drukket og danset. Ov manner, jeg elsker at danse.

Nå, men hvad spillet du, Johs?

 

The Pill

Et oplysnings-/terapiscenarie med det formål at man bliver en mere lyttede og sympatisk i sine parforholds skænderier. Rasmus og jeg blev bekræftet i at vi er bløde og lidt konfliktsvage mænd, der nok i virkeligheden ikke har brug for stoffer for at løse vores parforholds skænderier. Det var et fint lille scenarie, som kan noget. Noget godt.

Heksefeber & bar-quiz

Hekseafbrændingsscenarie sat i Warhammer universet.

Jeg var tilmeldt som spilleder til Heksefeber to gange, men kom “kun” til at spilledte det en gang. Det betød at jeg (sammen med nogen utrolig vidende folk) kunne vinde bar-quizen og samtidig opdigte en nørde-quiz. Vi er enige om at vi laver en bar-quiz kun med nørdespørgsmål næste år, ikke?

Nå, men jeg kom jo også til at spille Heksefeber og vores spilgang havde en virkelig fed 1. akt, en lidt tam 2. akt og en fin 3. akt. Jeg synes det virkede som om vi havde det lidt svært med at kæmpe os tilbage efter 2. akt, men der var mange sjove og smukke scener især i 1. og 3. akt. Det kunne være interessant at se scenariet udfolde sig anderledes, i en anden spilgang. Scenariet er på min liste over ting jeg bør spille igen (jeg har heldigvis også glemt at aflevere de fine træbrikker tilbage til Kristo, Anders og Simon).

Junior

Jeg kørte mit og Martins Magiskolen Rothfuss-scenarie to gange. Det var fint. Første gang spillede vi det lidt for hurtigt, så jeg digtende en forsættelse med havfruer og ubåde som vi også spillede. Næste år laver jeg et længere scenarier – evt. noget med en række missioner, hvor man kan, men ikke behøver spille dem alle sammen.

Anden spilgang var, blandt andet, med mine to ældste døtre og jeg blev lidt ”forældreblind” overfor hvor genert min ældste datter kan være. Ift. Rollespil er forældreskab sgu svært.

Vores scenarie var skrevet til de mindste og en del af dem har endnu ikke lært at læse. Derfor læste jeg deres spilpersoner højt for dem (de er ikke lange) og tegnede deres skills/evner med ikoner på papiret ved siden af evnernes navne. Næste år vil jeg fokusere mere på ikke skriftlig kommunikation i spilpersonerne – fx ikoner for evner og måske kan spilpersonen formidlet som en tegneserie?

Junior starter tidligt og det betyder at man ikke kan være sent i baren torsdag. Derudover man misser en dagsblok om fredagen, men det er fedt og dejligt at kunne havde sine unger med på Fastaval – uden at de skal være det hele tiden.

Vinterulvene

Jeg spilledte Kristian rock n roll warhammer jagtscenarie Vinterulvene lige efter mine børn havde kørt fra Hobro. Det er et fedt og hårdtslående scenarie. Den slags scenarier som jeg er allerbedst til kører. Det gik perfekt med nogen dejlige energifulde spillere. Perfekt.

Små problemer

Små problemer er et sjovt og velstruktureret D&D 5.ed. humorscenarie.

Samme aften (fredag) som Junior og Vinterulvene var jeg spiller på det. Jeg var lidt træt efter 3 gange spilleder, men blev overraskende glad, da jeg opdagende at jeg ikke kendte nogen af de andre spillere ved spilopstarten. Jeg kom på hold med scenariets forfatter Jesper som spilleder og han var den eneste i lokalet, som jeg havde prøvet at spille med før. Fedt!

Noget af det fedeste ved Fastaval er mødet med noget ”nyt”. Det kan være en ny slags historie, et nyt system eller ny mekanik. Her var det helt nye, søde og hyggelige medspillere. Så selvom det er også er cool at spille med kendte ansigter og mine venner er awesome, så er der noget magisk ved at sætte sig i klasseværelse og havde en fest med helt fremmede rollespillere.

I Will Know My Name

Man spiller klanledere (altså adelige) i 1600-tallets Irland imens den engelske overmagt voldtager landet – herunder spilpersonerne. Det var connens sidste scenarie for mit vedkommende. Jeg kunne høre på spillerne fra andre hold at det er et godt og stærkt scenarie, men vi fik det ikke rigtigt op og ringe. Måske var det spillersammensætningen (herunder mig selv), måske var det de mange handouts, måske var det bare sort uheld, jeg ved det ikke, men vi fik det ikke op at køre.

Ret ærgerligt.

Nå, men hvad spillede du?

Fate Points i Warhammer

Anders er ret vild med Fate Points:

Anders

Og det er jeg også. Af de samme grunde som Anders og fordi det er den centrale mekanik, som gør forskellen på hovedpersoner og bipersoner i Warhammer. Hvis jeg husker Warhammer reglerne rigtigt, så er Fate Points forbeholdt spilpersonerne og i et spil, hvor man ofte starter som rottefænger eller tømmer, så er Fate Pointe netop den fordel, der gør at din rotterfænger kan opfører sig heltet.

spotlight-hollywoodjournal

For mig er tros-delen af Fate Points ret vigtigt. Når man bruger Fate Points så er det guderne der reder en og vi beskriver det sådan (eller jeg forsøger at huske det som GM).

I den kampen med Skaven (med guns) som vi spillede sidste gang i vores Warhammerkampagne tog jeg 2 Fate Points OG et kill fra spillerne. Det var en hård kamp. Jeg har den husregel at hvis man bruger et fatepoint, så kan man vælge at fortælle sig ud af kampen. Fx blive efterladt som død eller komme væk. Som oftest anbefaler jeg spillerne at gøre det. Man kan altså ikke tabe flere fatepoints i samme kamp – med mindre man selv vælger det. Jeg forsøger at gøre det muligt for spillerne at undgå kamp med et tab. Det er ikke altid lige let.

Spillerne kan godt vinde Fate Points (tilbage), men kun efter en lang og hård kampagne og det aktualiseres i fiktionen.