[New York] Regler

Jeg kan godt lide regler. Jeg kan især åbne regler, som jeg kan hacke, introducerer andre regel-elementer ind i og regler som bare er dejlige at bruge.

I vores Vampire-kampagne, hvor vi er i gang med at bygge spilpersoner er spillernes udgangspunkt at det gerne må være (meget) regellet og at vi kun slår terninger når der for alvor er noget på spil, det har jeg det helt ok med. Især fordi der er steder i det første scenarie, hvor vi skulle hoppe igennem nogen lidt trælse loops, hvis spillerne lidt for tidligt slog bedre med terninger end jeg gjorde.

Men jeg er alligevel været nødt til at læse op på reglerne til Vampire – fordi der trods alt nok vil forekomme afgørende situationer, hvor det giver mening at slå terninger.

Celerity

Eller hurtigt igennem 7 forskellige regelbøger

Det startede med at jeg gerne vil undersøge om der stadigvæk var forskel på vampyr-evnen celerity i de nyeste Dark Ages-reglerne og de nyeste regler til The Masquerade (nutid). Celerity er den evne vampyrer bruger når de bevæger sig overmenneskeligt hurtigt.

Vampire nemlig har haft en træls ting med at der var forskelle på Celerity de to systemer – ikke altid, hvis jeg har forstået publikationshistorien rigtigt. Der er 4 versioner af Vampire: The Masquerade og 3 af Dark Ages.

Listen er:

  • 1991: Vampire: The Masquerade 1st.
  • 1992: Vampire: The Masquerade 2ed.
  • 1996: Vamprie: The Dark Ages
  • 1998: Vampire: The Masquerade Revised Edition
  • 2002: Dark Ages: Vampire
  • 2011: Vampire: The Masquerade – 20th Anniversary Edition (V20)
  • 2015: Vampire Twentieth Anniversary Edition: The Dark Ages (VDA20)

Hvis jeg har forstået det rigtigt så rettede Dark Ages ind i 2002-udgivelsen, så var der var samme regler i Dark Ages: Vampire som i Vampire: The Masquerade Revised Edition (1998). Inden da var det brugt man mere blod på at bevæge sig hurtigt i middelalderen end i nutiden. Måske var det sværere at bevæge sig sygt hurtigt i middelalderen, fordi der var mudder over det hele.

Jeg tænkte: Nå, der, i 2002, blev White Wolf klogere, men der gjorde de ikke.

Der er gudhjælpemig forskellige regler i V20 og VDA20!

Ikke så meget i selve De er ikke radikale, men fordi der er forskel på reglerne om multiple actions, altså hvordan man gøre flere ting på en gang, i nutiden og i middelalderen. Men det er ikke fordi mudderet er tilbage, for nu virker det på mig som om at VDA20 er de bedste (fordi de er de mest enkle).

Så vi spiller med VDA20-regler – i det omfang vi spiller med regler – i vores Vampire kampagne.

Hellboy Sourcebook and Roleplaying Game er out of print

Efter at have hørt det seneste afsnit af podcasten Lænestolsrollespil om GURPS (hvis du ikke er allerede er på lænestolen, så tjek den ud) var jeg lige og tjekke den megalange liste af GURPS sourcebooks ud. Det er vanvittigt, så mange der er og så forskellige de er. En lang serie GURPS Traveller bøger, en god håndfuld GURPS World War II (men intet 1. verdenskrig?) og GURPS Alpha Centauri (altså computerspillet) og GURPS Robin Hood og GURPS Orcslayer og GURPS Chaos in Kansas og GURPS…

Imellem GURPS Discworld Also og GURPS Horseclans lå Hellboy Sourcebook and Roleplaying Game. Jeg elsker Hellboy tegneserien og har spillet en del GURPS back in the day (altså for ca. 25 år siden), så jeg tænkte at det måske kunne være meget sjovt at tjekke den ud. Så jeg ville se hvad den kostede. Det første jeg så var at den var out of print og at den koster over 430 kr. brugt i USA.

Jesus! Hellboy og vennerne fra B.P.R.D. sat op i stat porn må vente.

Dogs in the Vineyard er out of print

Tilbage i slutningen af 2005 købte jeg min første rollespil i PDF-format. Det var Dogs in the Vineyard. Det var mit første narrative rpg, hvis vi ikke regner Nobilis med og jeg blev ret inspireret af det til mit scenarie Sort/Hvid.

Jeg havde glemt at jeg købte det. Tror faktisk bare en eller anden havde lånt mig pdf’en, der tilbage i 2005-2006. Men jeg købte det åbenbart og det ligger stadigvæk til download på den side som jeg købt det på – så selvom forfatteren D. Vincent Baker ikke længere sælger det og sat det til “Out of Print” både i fysisk og digital form, så har jeg det altså. Dejligt.

Jeg elsker internettet. Måske er 2018 året hvor jeg skal prøve det?

Herunder posten, hvor jeg skriver om at jeg har købt spillet.

Dogs

Spiltest

Erfaring har vist at spiltest skaber bedre scenarier. Mine yndlingsscenarier er alle blevet testet et hav af gange. Anders og Simon gennemtestede Fredløs. Rygtet siger op til fire gange inden det var helt færdigt. Nogen af de bedste scenarier som Mikkel har skrevet (og han har skrevet nogen af mine absolut yndlingsscenarier) er først for alvor kommet til sig selv efter en spiltest. Det er selvfølgelig vigtigt at man ved hvad man skal kigge efter i spiltest. Man skal kende sine testerne og man behøver ikke nødvendigvis være enig med dem og rette ind efter hvad de mener.

Det er også en god idé at få andre til at spilteste ens scenarie. Tim og jeg var heldige med at få lov til at spillede en testudgave af Kristians Vinterulve til en spiltestdag i København for et par år siden. Jeg spilledte også scenariet på Fastaval og det var sjovt at se hvordan scenariet, der var ret godt da vi testede det, virkelig blev de der 15-20% bedre til selve connen.

Proof of concept

Jeg kommer aldrig til at spilteste mit scenarie fire gange ligesom Anders og Simon, men jeg har lært at jeg har brug for to test. Nemlig en tidlig proof of concept-test. Det er der hvor jeg mest bare har en idé om hvad jeg gerne vil spille, har noget der ligner udkast til spilpersoner og ligesom ellers bare trækker på mine erfaringer for at få det hele til at spille. Det er vigtigt for mig at det er en god oplevelse, så jeg har energi til at skrive videre efterfølgende, men jeg skal helst også få en fornemmelser for dårlige darlings, svagheder i fortællingen og hvordan jeg bedre vinkler spilpersonerne.

Hvis min grundmekanik overhovedet ikke virker og ikke kan redes, så er jeg på røven big time og opgiver sikkert eller skriver et dårligt scenarie. Så mekanikken skal helst være på plads til den første test eller Asbjørn skal fortælle mig hvordan jeg reder den.

Den sene test

Den sene test er for at få det hele på plads. Her skal scenariet helst være ret færdigt. Spilpersonerne skal være skrevet helt ud (anden gennemskrivning), scener, struktur og mekanik skal også helst være i vinkel. Det kunne være fedt, hvis mit næste scenarie kunne spiltestes af en anden end mig til den sene test.

Evt. med mig med på en lytter.

Brug kampagneelementer og hvordan Slavehandleren blev til

Jeg har tit pralet med at Slavehandleren blev skrevet på en weekend. Det er ikke helt forkert, men det er heller ikke helt rigtigt. Det var meningen at jeg ville skrive et Blood bowl scenarie til Fastaval 2010, men så var jeg til en spilweekend hos Peter i Viborg, hvor vi spillede det fjollede Red Box Hack. Det var en awesome oplevelse! Så awesome at jeg søndag aften på hjemturen, på en rasteplads et sted på Fyn, valgte at jeg skulle lave et Sword & Sorcery hack af Red Box Hack og skrive et scenarie i det.

Det gjorde jeg ved at få min ven Kristian til at oversætte Red Box Hack-reglerne til dansk, hvorefter jeg så rettede jeg i dem. Jeg lavede fx nye klasser og fordelte de oprindelige klasse-evnerne på en anden måde iblandt dem. Fandt alle de scener og elementer, som normalt virkende i mit kampagnespil eller som jeg kendte fra andre scenarier og skrev dem op som noter og spiltestede rodet med min warhammergruppe ude hos Asger på Amager. Noget spillede jeg fra noter og noget fandt jeg på undervejs. Det virkede ret godt og jeg havde et scenarie, hvor jeg viste hvad jeg skulle fra A-Z.

Udover inspirationen fra Red Box Hack-spilgangen i Viborg og alle de scenarier jeg plankede fra, så var det især mit Warhammer-kampagnespil som jeg træk på. De fleste elementer i scenariet er gennemprøvet i spil – bare i en anden sammenhæng. Nogen af dem har endda allerede været spillet på Fastaval, hvor jeg havde spillet dem og taget dem med hjem til mit kampagnespil for derefter (måske) bruge dem i mit scenarie. Det er en slags proof of concept bare ikke på scenarieniveau, men på scenaireelementniveau.

*) og (tildeles) når spilleder **) og læser andres scenarier.

I Slavehandleren er der fx en række korte bipersonsscener, det er min kampagnefortolkning af bipersonsrollespillet, som jeg første gang spillede på Fastaval i et af Mikkels eller Frederiks scenarier.

Remember the Amazons

Jeg har endnu ikke blevet ramt af inspiration på en rasteplads på Fyn endnu, så noget tyder på at jeg skriver mit Blood Bowl-scenarie til næste år, hvis synopsen kommer med og inshallah. Jeg har haft tilmeldt scenariet et par gange før og lavede også et proof of concept tilbage i 2011 til Fastaval 2012, hvor jeg efter en vellykket spiltest ikke kunne tage mig sammen til at skrive scenariet. Jeg forstår stadigvæk ikke helt hvad der skete, men det var nok en blanding imellem at have travlt og blive overvældet over hvor mange elementer jeg ønskede med i scenariet.

Det vil jeg forsøge at begrænse i Remember.

Remember the origin?

Det hele startede en aften på et studiekammer i Streissen, Averland

”Er du fuld?” spørger Anna-Linde, da Ulfrud i ly af natten vælder fra vinduet ind på værelset som deres fader Baron Ludvig Von Gelt lejer til dem hos Frau Braunfall under deres studier på Streissen kvindeuniversitet og husholdsskole.

Anna-Linde sidder i sin seng og læser en tung og gammelt med smukke guld runer.

”Ja, lidt…” smiler Ulfrud undskyldende til sin lillesøster og forsætter: ”… men jeg vandt også i kortspil. Jeg vandt sgu en god håndfuld guldmønter og et helt Blood Bowl hold!”

”Et Blood Bowl hold? Et ægte Blood Bowl hold med spillere og altid?” Anna-Linde læser videre med et mistroisk drag over øjnene.

”Ja ha! Eller der er ikke så mange spillere på lige nu. Det er det der kvindehold, dem der Amazons”

Anna-Linde kigger op fra teksten og stopper sin pibe med Mandrakerod: ”Det der fjollede kvindehold, som Herr Sallee lavede for at reklamere for sit bordel? Det der hold, som aldrig har spillet en rigtig kamp, er bemandet af Herr Sallees mindst tandløse piger iført vildt små uniformer?”

Ulfrud smiler endnu mere og hendes spritblanke øjne spiller i månelyset: ”Jeg har vundet penge nok til nye og mere fornuftige spilleruniformer med spikes og alting. Her er papirerne!” og kaster en bunde gulbrune papirer med kejserlige vokssejl over på Anna-Lindes sengetæppe.

Anna-Linde læser dem hurtigt igennem: ”Der står at Herr Sallee har skaffet spilletilladelse til et kvindeligt Blood Bowl ved navn Amazons. Og her er selve tilladelsen fra forbundet. Vi har sgu fået fingrene i Imperiets første kvindelige Blood Bowl!”

Anna-Linde smiler og tænder sin pibe med sit sengelys:
”Det bliver sjovt. Far kommer til at hade det mere end en snotlinginvasion”