Dogs

Har købt Dog in the Vineyard på pdf, jeps, jeg er en fattig røv.

Men men men… det er jo rocker røv fedt, jeg er nok 3 my fra overbevise min wampire kampagne om, at vi skal droppe det der 90’er spil og gå over til det nye år tusinde. Glæder mig til at læse mere og kan ikke holde op med at tænke systemer… Jonas sagde noget om mønter, måske giver det mening? Det kunne være fedt, for den symbolske værdi i det. Men hvad er sansynligheden for 2 koner på 3 mønter?

Citat

I skal da lige have et citat med på vejen, som jeg fandt under min læsning til tekstanalyse. Det siger en del om mit scenarie, også er citater jo bare fede:

“…at det ikke skyldes svaghed i mine øjne, når nu alt forekommer mig farveløst, men at en dunkel skæbne virkelig har trukket et sørgmodigt skyslør hen over mit liv, et slør, som jeg måske først formår at sønderrive i døden.” (E.T.A. Hoffmann: Sandmanden)

Er nok bedre på tysk, men det er det meste jo.

– tilbage til byggemand bob-hatten og systembyggeriet, selvom det går langsomt – Nietzsche vil have sin hammer tilbage og Heideggers er gået i stykker igen.

Ok, jeg kan se stavefejlende, men hvor er rollespillet?

For at kunne komme de værste indvendinger i møde, så definere jeg rollespil, som det jeg laver når jeg spiller rollespil. Det handler faktisk ikke så tit om terninger eller IC-snak for den sags skyld – det er måske en del af det. Men det er også teori, scener og fortællende elementer, disse ting ligner til forveksling noget, vi kender fra de tidspunkter vi ikke spiller rollespil. Så min påstanden er at rollespil, altid har været og altid vil være et dagligdags projekt, et metafysisk projekt, et kunstigst projekt og et særligt rollespils projekt. Det er på den måde, både kun rollespil og alt det andet. Jeg kan bedst lige at se mit liv i en eller anden totalitet, rollespil er en del af denne totalitet – men også vigtig for det teori, jeg læser til hverdag og omvendt. Ikke dermed sagt at man skal være teorifetichist når man arbejder med rollespil, men man kan være det – jeg er det. Men som HC Molbech hviskende til mig på Hygger’n, så er det jo bare ’ord’. Det er endnu en leg.