Ok, jeg kan se stavefejlende, men hvor er rollespillet?

For at kunne komme de værste indvendinger i møde, så definere jeg rollespil, som det jeg laver når jeg spiller rollespil. Det handler faktisk ikke så tit om terninger eller IC-snak for den sags skyld – det er måske en del af det. Men det er også teori, scener og fortællende elementer, disse ting ligner til forveksling noget, vi kender fra de tidspunkter vi ikke spiller rollespil. Så min påstanden er at rollespil, altid har været og altid vil være et dagligdags projekt, et metafysisk projekt, et kunstigst projekt og et særligt rollespils projekt. Det er på den måde, både kun rollespil og alt det andet. Jeg kan bedst lige at se mit liv i en eller anden totalitet, rollespil er en del af denne totalitet – men også vigtig for det teori, jeg læser til hverdag og omvendt. Ikke dermed sagt at man skal være teorifetichist når man arbejder med rollespil, men man kan være det – jeg er det. Men som HC Molbech hviskende til mig på Hygger’n, så er det jo bare ’ord’. Det er endnu en leg.

Begæret som spilpersonens drivkræft

[Ok, det blev lidt lang håret – men jeg tror der er noget at finde her]

Begær er interessant at overveje eller tage udgangspunkt i når man skriver roller til scenarier, fordi begæret er grundlag for en aktiv handlen. Noget af det mest åndssvage man kan gøre ved en karakter er, at lave han/hende inaktiv. Selvfølgelig kan der være en pointe med at spille polsk live (liverollespil hvor man er bonde, der laver bonde ting og det er så det eneste man har at arbejde med) eller ’vi sidder og hader hinanden i tavshed’-scenarier, men det er ligesom gjort og personligt finder jeg det rocker kedeligt. Det kan godt være benhårde 100% simulationister finder det fedt, men jeg tror ikke på at andre end spande og dåsefrugt er 100% simulationister, så kan man ligeså godt være en aktiv polsk bonde med en eller anden handling, historie eller bare få dramatiske scener.

Udover begæret er et godt udgangspunkt til aktive roller, så er det også interessant, fordi begæret ude i vores normale socialitet er et vigtigt fænomen. Det er jo super fedt at være i ens primitive begærs vold, fx er det fedt at kneppe. Hermed ikke sagt at vi fra nu af kun skal lave scenarier, der handler om det primitive begær, men det kan virke i et scenarie. Hvis man vil lave noget lidt mere komplekst, så kan man stadig med begæret som fokus lave nogle ret fine ting. For mangelen af begær er en rigtig sjov størrelse, hvad er det der får munken til ikke at ville være sammen med kvinder i bibelsk forstand? Hvad gør at en vegetar der faktisk godt kan lide kød, vælger ikke at spise det? Eller at Harry Rollins vælger at sove på gulvet i stedet en seng, fordi han mener at det ikke er rigtigt at sove for meget (Jeg ved faktisk ikke om dette er helt sandt, men det er en god historie).

Hvordan kan det være at vi vælger ideologien (religionen/ vegetarismen/ gulvet) frem for begæret? Hvor kommer denne drivkræft fra? For selv om nogle ideologier sikker kan være sande nok, så er der helt sikkert også nogle ideologier der er tydeligt forkerte (fx nazisme, neoliberalisme eller socialdemokratisme). Hvordan kan det være at et ellers fornuftigt nok tysk folk er helt med på, at ”… wollen der totale Krieg“? En krig som de udmærket ved vil betyde mange ofre. Hvad er det ved begreber som ’nation’, ’jøde’ eller ’stolthed’, der gør at folk kan gøre modbydelige ting imod andre?

At folk blot er dumme får, synes ikke længere at være svar nok.

Et andet svar kommer fra samfundskritikeren Slavoj Žižek. Žižek beskriver at ideologien også er drevet af begær eller lyst. Det gøre han ved at forklare hvordan vi mennesker grundlæggende har en mangel, noget der ikke er blevet forklaret og ikke kan forklares. En form for radikal tomhed eller hul i vores selvforståelse. Denne tomhed kan med fordel ses som en parallel til dødsdrift i Freuds psykoanalyse.

En måde jeg kan forklare denne tomhed på, er ved at lave et tankeksperiment.

Hvis jeg nu skulle beskrive mig selv, så er det ikke nok at jeg skriver alle mine data ind på denne blog. Det første problem ville være at vi har rigtig mange forskellige metoder til at beskrive sådanne data med og nogle data er lettere at forklare med forskellige metoder. En metode er fysikken (jeg er så og så høj, har den eller den vægt osv.), en anden er kemien (jeg har de og de kemikalier i min hjerne, mave osv.) og en tredje er poesien (jeg har det sådan og sådan med den eller den kvinde, mor, sten osv.) og der er som sagt masser af metoder – de fortæller alle sammen forskellige egenskaber eller ”sider” ved mig. Vi bruger dem også forskelligt, til forskellige formål – skal man bygge en bro er fysik sikkert godt og skal man udtrykke sin kærlighed til hende den søde, så er fysikken nok ikke det bedste at bruge. Selvom jeg skulle bruge alle metoderne og havde adgang til al den data jeg skulle bruge, så er det Žižeks pointe, at der er noget der altid vil falde udenfor. Der vil altid være noget jeg ikke har fortalt og ikke kan fortælle – fordi der er noget jeg ikke kan se/vide. Det er en gammel fænomenologisk pointe, at når vi fokuser på noget, så ser vi ikke det andet. Men ikke kun i betydningen af, at når jeg kigger på et træ, så ser jeg ikke himmelen. Men at det er det vi ikke ser, der definere hvad vi faktisk ser. Fx beskriver Jean-Paul Sartre dette ret godt i sit værk: L’Etre et le Néant. Der er et intet/ en tomhed. Min opfattelse af mig selv og virkeligheden er ikke perfekt. Der er noget realt, der ikke kan forstås, hvad dette reale er, kan vi ikke sige noget om, kun at det er der. Denne tomhed gør at virkeligheden aldrig er hel, men vi prøver ubevist at fylde hulet/tomheden ud. Det er her ideologien spiller ind. For ideologien kan fortælle os, at det er en bestemt ting, der gør at vi ikke føler at virkeligheden ikke giver mening. Denne ting eller objekt, kan være forskellige objekter fra ideologi til ideologi – for kommunismen er det kapitalismen eller måske selve kapitalisten, for nazismen er det jøden, for neoliberalismen er det de bånd der tros alt er lagt på markedet. Selvfølgelig er kapitalismen, jøden eller markedets bånd det samme, men de har samme status eller spiller samme rolle i denne sammenhæng. Men ideologi er ikke blot politiske ideologier, for mig er det fx sådan at hvis jeg bare fik den der ibook eller levende op til nogle halv kantianske idealer, så ville virkeligheden blive harmonisk – dette er ligeså meget en ideologi.

En anden af Žižeks pointer er så, at vi kan nå til en erkendelse af dette intet – fordi verden og virkeligheden ikke altid lever op til vores forestiller om den. Fx kan det forekomme nogle siger til en, at man er et svin og her kommer ens forstiller om virkeligheden og især os selv så på prøve. Forudsat at man ikke opfatter sig selv som et svin og det tror jeg ikke man skal.
Så er der to muligheder:

1) At finde ud af man faktisk har opført sig på en måde, så den anden er kommet til at mener man er et svin. Derefter at gøre noget ved det. Fx kunne man sige undskyld eller forklare sig. Ligegyldigt om man forklare sig eller siger undskyld, så vil man uomgængelig nok komme til, at skulle tage sit verdensopfattelse og selvopfattelse på sig selv op til revision.

2) Blot at mene den anden er et fjols. Altså beholde sin konstituere verdensopfattelse og selvopfattelse.

Den sunde mulighed er vel altid nummer et, da det vel aldrig er os selv der definere os som kør eller svin. At det så nogle gange giver god mening at være et svin er en helt anden sag. Selvfølgelig er et sådan ”du-er-et-svin”-bryd med ens selv opfattelse et lille bryd, for vi ved vel alle at vi godt kan fucke op engang imellem. Men der er også nogle gange vores opfattelser møder virkeligheden med en sådan kraft, at intet giver mening mere. Det er forskelligt fra person til person hvad der har denne status, men vi kan alle møde det. Et eksempel er at man møder den her person, der får en til at gøre ting man ellers ikke ville. Selvfølgelige kommer det fra en selv, men det er vel i et slags dialektisk forhold med noget udenfor – her den der person. Selve denne diskussion kunne forsætte, fordi hvis der er noget Žižek kan skrive meget om, så er det det kønslige begær og den såkaldte kærlighed.

Hvad har alt dette med begæret at gøre? Kan jeg hører min sidste læser sige… Jo, her kommer det, pointen! Alt fordi den mening ideologien giver er også en lyst følelse. Munken afstår fra at kneppe, vegetaren afstår fra kødet og Henry R afstår fra at sove, alt sammen noget der sikkert er ganske ubehageligt, men i smerten kommer en mening frem – og med den en lystfølelse. Der er et begær bag. Et begær til mening! Hvilken mening ønsker spilpersonen og hvilken muligheder giver det ikke, til at udfordre en spilperson på disse meninger? Hvis jeg blot kunne få på spil i et scenarie, så ville jeg begynde at lave noget mere fornuftigt end rollespil, måske…

Hygger’n

Jeg har været på hyggecon og det kunne jeg skrive en helt masse om. Men jeg har nu langt om længe forstået, at monster lange poster ikke er ’the blog way’. Derfor vil jeg prøve, at skrive mine tanker ned i flere poster efter emne. Så kort sagt fik jeg mødt gamle og nye venner, drukket ret mange øl for lånte og andres penge også var der rollespillet.

Jeg spillede Thais’ ’De navnlöse’, der mest af alt blot var en ide til et rigtigt fedt scenarie. Hvis det var skrevet helt ud og Thais havde valgt nogle at sætte fokus på de seje muligheder i scenariet, så ville det være et rocker scenarie. Med lutter gode sager, som mørke, kamp, en diskussion om identitet og 5 superpower-artige ½lings. Hovedpersonerne var gode seje helte, med en sort sort samvittighed indbygget i deres baggrundshistorier. Der var ikke rigtig et scenarie, men mig og spillerne fik lavet et godt stykke med rolleleg igennem spillet. Måske vigtigere endnu, så fik jeg ved ’De navnlöse’ afprøvet nogle tanker jeg har gået med omkring terningesystemer og vold. Der arbejdes stadig på det projekt.

Så var der Blood Bowl-turneringen, eller hvad det nu var, for det var kun Lars Vilhelmsen og mig der deltog. Vi brugte dog alligevel ret lang tid på det, fordi jeg havde alt for mange tømmermænd og Lars ikke havde spillet i lang tid. Det var dog super hyggeligt, især fordi Lars er så rocker rar og sød. Derfor var det også ok at Lars vandt og fik den melon jeg havde tegnet et 1tal på. Melonen agerede på den måde første præmie, men blev lavet om til en meget velsmagende frugtdrink kort tid efter.

Lørdag var jeg spil-leder på Peter Brodersens ’Memento Mori’. Der er et godt scenarie, som jeg og mine spille ikke gjorte helt ret. Den handler om nogle gamle mennesker, der måske ikke er helt så gamle alligevel. Vi var bare for glade for at spille gamle, at plottet gik lidt i baggrunden, derudover kunne vi alle mærke at det var 3. dagen på con’en. Undskyld Peter!

Om aften var der fest, Mikkel vandt bedste scenarie og et eller andet live vandt bedste spiloplevelse – det var alt i alt en fin lille og kort prisuddeling. Og jeg tror at de rigtige ting vandt det de skulle – dog må jeg igen lige sige undskyld Peter, igen. I løbet af aften gennemgik jeg hele følelsesregisteret, men der var nogle gode folk for mig både da jeg var sure-fulde-Johs og glade-fulde-Johs. Det er lidt vildt at man både kan elske og hade på en aften. Jeg begynder at forstå mine gamle venner fra 9000, der tager bunden og toppen væk, ved at være under konstant påvirkning af narko.

Det var en rocker fed con, men denne gang mest pga. menneskerne og ikke så meget pga. rollelegen… Tak til jer alle for at være, jeg håber I ved hvem I er.

andres oplevelser kan læses her og her .

Melt og Vold

Nu er jeg gået ind i den der tilstand, hvor alt jeg oplever, læser og tænker på en eller anden måde bliver sat i forhold til mit kommende scenarie. Det er en bestemt optik der vel er ligeså fin som så mange andre, fx bliver de samme indtryk samtidig af mig sat i forhold forskellige politiske og subjektfilosofiske forestillinger. Hvis det ikke var fordi at disse kategorier falder indover hinanden, ville jeg nok blive bims – verden giver sig i en sammenhæng af mangfoldigheder og skal også forstås i sådanne, tror jeg.

Det nyste jeg har oplevet og som nok skal bruge til mit scenarie, er at jeg var til Melt Banana koncert. Det var rocker fedt, men det er det der vanvittig bandt jo. Hvis du ikke kender det, så er en klar fejl. Det ondt og smukt på en gang – høre det og køb deres albummer. Det var i et lille (meget lille) murstenshus nede ved Århus havn. Fordi det var så lille et sted var der lukket for billetsalget for nogle dage siden, det havde jeg overhoved ikke tænkt på, og hvad var værre, så havde min ven Peter og hans kæreste heller ikke tænkt over det før de hoppende på toget fra Aalborg. Så en times tid før koncerten var der ingen af os der havde billet til et af verdens fedeste livebands. Mads der fortalte mig om problemet havde en billet, som jeg kunne få, så min indgang var sikret. Men der var stadigvæk de her to i et tog et eller anden sted mellem Aalborg og Århus. Så det blevet noget med, at jeg fandt nummeret på ham der stod for koncerten på nettet. Gad det til Peter, der så i kraft af sin position som ½bestyrer af 1000fryd og et udviklet netværk i den danske undergrundsscene fik lovning på to billetter. Det er ok sejt at få to billetter til en ellers total udsolgt koncert, i løbet af 5 minutter i en tog med en dårlig mobilforbindelse. Men faktisk tror jeg det mest, at det bare var ham der stod for koncerten, der var flink. Til koncerten var der rigtig mange mennesker, i forhold til rummet, som var på størrelse med et normalt klasselokale. Vi fandt dog en stol, en radiator og nogle rør som vi kunne klatter op på, også kunne vi se koncerten. Det var jo for vildt! Bassisten i Melt Banana er nok 1½ meter høj også går hun amok på sin bas, hun er så rocker hård og lige på beatet hele tiden! Forsangeren, hun hoppe rundt og dansende og var bare super på. Guitaren, han havde sin maske for munden og et hårdt grib omkring instrumentet, også gik det pænt stærkt. Tommerne var lige på slaget og gjorte at selv om de spiller hårdt, hurtigt og lynende arrigt, så blive det ikke noget rod, som ellers godt kan ske ved den slags musik live.

Jeg tror jeg skal finde mine gammel Melt Banana plader frem, når jeg skal skrive de forskellige kampscener i mit fastavalscenarie og måske skal jeg også lave et lydspor til scenariet – selvom det tit bliver noget rod, at pådutte folk. Men der er noget af den energi som Melt Banana har, som jeg godt kunne tænke mig at få i første del af mit scenarie. Det er nemlig i først del, spilpersonerne skal gå helt amok i et virvar af voldsæstetisk – der ville Melt passe godt ind…

Hvilket fører mig over til noget andet. Thomas M har på sin blog skrevet noget om, det svære ved kamp/vold i friform og hvordan man kan lave det, så det fx bliver hårdslående nok. Jeg tror hans forslag var, at gå væk fra friform og bruge stats. Men det har jeg ikke rigtig lyst til, der må være en vej uden om – for det er svært at lave r’n’r i en fortællende form. Ikke fordi Rene Toft, Venslid eller jeg selv ikke kan kører det, men hvordan forklare jeg hvad man skal gøre til en spil-leder der ikke nødvendigvis er r’n’r? Jeg har noget at tænke over her.