Voldsmonopol

…eller pæne piger danser kun.

Efter mange (eller måske bare to) opfordringer har jeg valgt, at lægge mine tanker om systemet Voldsmonopol op her på siden. De er ikke særlig gennemtænkt eller velformuleret. Derfor også det lange indlæg. Jeg er ked af jeg på den måde knepper blog-konceptet – men jeg kan ikke lige overskue andet.

Det kunne være rocker fedt om nogle gad, at læse dette oplæg og give noget feedback. Det er stadig et udkast, så man har ret til, at jorde det så meget man har lyst til. Men nok snak, mere system.


Grundlaget (eller det I godt ved i forvejen)
:

Voldsmonopol er ved at blive lavet til scenariet sort/hvid, men der kan sikkert bruges dele af det i en anden historie (mere om det i afsnittet Stemning).

Til spillet bruger man Othello-brikker til spillet, har man ikke sådan nogle kan terninger, mønter, CD’er, bøger, LP’er eller meget holdbar porcelæn bruges, det vigtigt er at der kun er to udfald. De to udfald kalder vi ”sort” og ”hvid” efter farverne på de der brikker. I forbindelse med scenariet sort/hvid tager jeg Othello-brikker med til Fastaval. Der skal nok lige siges tak til Munkholt for ide om at bruge Othello-brikker – Tak Thomas! 😉

Den grundlæggende præmis for Voldsmonopol, er at der i en konfliktsituation er altid to modstander med forskellige udfaldsinteresser.

Voldsmonopol er et rollespilssystem til at afgøre handlingsmæssige og magt konflikter i en rollespilssituation. Disse konflikter opstår når to agenter ønsker to forskellige udfald af en sat situation. Det kan være konflikter mellem spiller (der i fortællingen udspilles mellem spilperson og spilperson eller mellem spilperson og biperson). Det kan være konflikter mellem spil-lederen og en spiller (der i fortællingen udspilles mellem spilperson og npc’er).

Jeg har delt det vi normalt kalder for bipersoner op i bipersoner og spillederpersoner. Bipersoner er de bipersoner som andre spiller spiller, som i bipersonsrollespil. Spillederpersoner er de bipersoner som spil-lederen spiller. Forslags til bedre betegnelser modtages med kyshånd.

I konfliktsituationerne bruges Voldsmonopol til, at finde ud af hvem der har fortællerretten. Altså hvem der definerer udfaldet og har fortæller magtet i situationen, indtil den bliver udforet igen. Denne fortællerret giver dog ikke fuldstændig frit spil, selve spillet, altså den måde man afgøre konflikterne på sætter naturligt rammen for hvad der kan fortælles (mere om dette i afsnittet Reglerne).

Det betyder med andre ord, at Voldsmonopol ikke kun spiller ind på det spillede niveau, men også på det udspilede niveau.

Reglerne:

Der kastes altid en eller flere Othello-brikker, alt efter nogle variabler, såsom hvad ens spilperson har i den egenskab man slår, om han/hun har dimser til hjælp og er sej når man kaster brikkerne.

Hvor mange brikker der skal lægge i en gun, en sej beskrivelse, en egenskab – ved jeg faktisk ikke endnu… kan ikke lige overskue det, så der kommer et ”Voldsmonopol 2” indlæg på et tidspunkt inden længe.

Som sagt kan der være to forskellige udfald når man kaster en Othello-brik, nemlig ”sort” og ”hvid”. Det defineres hvilken farve man kaster efter inden man kaster, det antal af den definerende farve man får er lig med ens succeser. Det er ikke ligegyldigt om man vælger ”hvid” eller ”sort”.
Slår man efter ”hvid”, så prøver man på at løse konflikten på den mindst blodige måde. Slår man efter ”sort”, så prøver man på at løse konflikten på den mest blodige måde.
Skyder man fx med guns, så har man ”ret” til at fortælle om hvordan man skyder en persons pistol ud af hånden på ham eller skyder ham i benet, hvis man slår efter ”hvid”. Hvis man slår efter ”sort” så har man ”ret” til at fortælle om hvordan man nakker ham i hovedet!
Men ikke omvendt! (men mere om dette i det nedenstående).

Man siger altid hvad man gør, hvad man ønsker udfaldet skal være af denne handling og derefter kaste brikkerne. Det er ud fra beskrivelsen af udfaldet, man bestemmer farven.

Når man er slået, bliver det så ens modstanders tur til, at fortælle hvorfor den handling man gjorde ikke faldt ud som man havde tænkt sig. Derefter skal han/hun fortælle hvad hans/hendes spilperson gør, hvad udfaldet er også kaste de der brikker (efter den passende farve). Derefter er det ens tur igen, man behøver ikke slå hvis man har flest succeser.

Så langt så godt!

Der er tre niveauer af konflikter:

Samtale – man snakker/diskutere/skændes/råber, men man rører ikke hinanden.

Vold – man rører hinanden. Altså skubber/slår (med et eller andet)/stikker med knive osv.

fucking Farlig vold – man skyder hinanden med guns eller bruger andre farlige våben som bomber, ninja-sværd eller Kong-fu!

Enhver konflikt kan altid optrappes til et nyt højere og mere farligt niveau, altså til og med ”farlig vold”. Man beholder de før slået brikker som de er slået (både succeser og ikke succeser), indtil konflikten er løst = en har vundet.

Man kan altid vælge at tag slagene, det betyder blot, at vinderen så må definere ”virkeligheden” ud fra sin før-slaget-beskrivelse – det er ok at digte mere på, fx reaktioner fra omverden osv. Men indenfor rimelighedens grænser (giver det mening?).

Man kan på et hvilket som helst tidspunkt gå fra, at slå efter ”sorte” i stedet for ”hvide”. Men man må ikke gå fra ”hvid” til ”sort”. På den måde kan man holde kampen på samme konfliktniveau.

Eksempel: Man kan havde en konflikt på samtale niveauet. Det er ens tur og man kaster 2 ”hvide” og 4 ”sorte”, man få 2 succeser, fordi man kastende efter de hvide. Hvis den anden så får 3 succeser og dermed har vundet. Kan man gøre to ting, man kan optrappe konfliktniveauet (begynde at slå) eller blot bruge de ”sorte” i stedet (dem har man jo 4 succeser i) – dog skal man her lave en mere voldelig beskrivelse af hvad man gør. Det kunne det være at man blev mere grov i munden, råbe højere eller begyndte at snakke ålborgensisk.
Vi siger man vælger, at gå efter de ”sorte”.

Derefter kan ens modstander så optrappe konflikten (hun begynder at skubbe én) og få 5 nye brikker at kaste. Hun er åbenbart glad for ”hvid”, fordi hun bliver ved med at kaste efter ”hvide”. Vi siger hun får så 3 ”hvide”, hvilket bringer hende på 6 succeser.

Her skal vores helt så vælge om han også vil optrappe konflikten eller tag skubbet. Hvis han vælger at optrappe – så skal han stadigvæk kaste efter ”sorte” (man må jo ikke gå tilbage), så han kan næsten ikke undgå, at det bliver grimt! Og det kan vi godt li’!

Så langt er jeg nu… giver det mening?

Jeg tror det går pænt stærkt med at optrappe konflikterne, men det er jo også et rock n roll scenarie.

Jeg har en forestilling om, at hvis man har lige mange succeser, så har den med mindst af det ”forkerte” farve vundet – hvis det også står lige må spillerne bokse om det (lidt semi-live dér).

Men men men… giver det mening?

[jeg har bevidst ingen handouts med i denne post, da jeg gerne vil have at folk læser den]

Efter testen

[Er nok en lidt underlig tekst, fordi jeg både prøver ikke at afslører noget og samtidig fortælle om hvordan det gik med scenariet. Altså en tekst sat imellem to stole, det skal jo gå galt og det gør det.]

Spilteksterne var:
Kristian Dr. Vejlø
Kristian Lund
Aslak Skals Stenkilde
Asger Norskov Bak
Og Rasmus
(NB: jeg ved ikke om de der Kristian’er er med C eller K)

Der gik tre timer, vi var alle enige om at vi havde det sjovt. Hvilket nok er mest grundet spillernes narrative forståelse og deres fantastiske improvisationer, hold kæft jeg spiller sammen med nogle dygtige folk. Jeg lærte meget om hvad det er jeg enlig er ved at skrive, hvor stort det er, men også hvor kort det er.

Helt realt tog spilgangen tre timer, men det er selvfølgelig for meget – scenarier skal være kort og brutale. Jeg tror historien kan holde til 2 til 2½ times spil, alt efter hvilken afslutning man vælger (altså om det bare var en drøm eller om de i virkeligheden alle var døde;)).

Men jeg gider ikke at skrive så meget om spillet, fordi jeg hele vejen igennem synes alt hvad jeg sagde var noget vrøvl og denne udgave af scenariet blev spillet frem af spillerne.

I vores eftersnak af oplevelsen var alle spillerne dog høfligt nok enig om, at det var et ok scenarie og en god oplevelse. Men hvad vigtigere er, så var de spræng fyldte af gode ideer til hvordan scenariet kunne blive bedre!

Fx hvordan jeg kunne lave de forskellige skrift og temaer mere indarbejdet i selve spillet. Vi kom frem til, at sort/hvid skal havde en meget let genkendelig og stram struktur, så alle hele tiden ved hvilken afslutning man ønsker på en given scene. Formen bliver måske meget tænkt, men det gør måske ikke så meget – da hele scenariet prøver på at spille op til nogle modne pop-kulturelle myter. Ideen er lidt at den dialektik, mellem vores kulturelt givende fordomme og et unik værk, jeg har prøvet på, at skrive ind i fabula også skal kunne genkendes i sužjek – hvis man kan bruge denne opdeling i forhold til et scenarie. Nogle scener er mere åbne end andre.

Det er i de åbne scener, hvor mit halvfærdige system ”voldsmonopol” rigtig kom til sin ret. Systemet var en meget enkel udgave af dogs, bare med en 2 siddende udfaldsmulighed som grundlag – vi brugte 10 siddende terninger, hvor 1-5 var ”nej” og 6-0 var ”ja”, men der kommer mere om systemet sendere (ja, jeg ved godt jeg har lovet det for lang tid siden, men jeg kan bare ikke få det til, at hænge helt sammen). Derudover kommer systemet til, at være et form for sprog, der spiller sammen med den dannelse/ udvikling spilpersonerne gennemgår igennem scenariet (det er jo en dannelsesfortælling).

Ydermere skal jeg arbejde mere med npc’erne, men det kommer sig nok mere af, at jeg ikke er særlig god til, at spille sådan nogle npc’er. Jeg har lavet en opdeling af bipersoner og npc’er – fordi det var spillerne der spillede bipersonerne og mig der spillede de der ”ikke spillede personer”. Vejlø havde især nogle gode ideer til hvordan, de skulle spilles – hvad for nogle værktøjer spil-lederen skulle få for at de rigtig kunne sætte sig igennem.

Ligedeles kom Vejlø med nogle gode ideer om, hvordan støttegruppen skulle gøres mindre fremmedgørende for spillerne. Noget med at alle spilpersonerne havde forskellige praktiske opgaver (x kommer altid med kaffe, y finder stole osv.). Så man kunne spille sig roligt i gang, før det hele går amok i ynk og vold.

Også snakkende vi meget om bomber, hvordan man får sådan nogle i spil, uden at hele spillet handler om dem. Det bliver noget med eksplosionerne skal komme i en lind strøm, i stedet for på en gang. Det var også der vi blev enige om, at bomber bare er fede og der er for få i det danske scenarieudbud.

I små tings afdelingen, har en spilperson fået navne forandring fra Julie til Nastasia. De andre spilpersoner hedder ting som: Nathanael, Jheck, Konstantine og Mikko! – men de navne virkende godt ind i konceptet.

Alt i alt en god spilgang og jeg glæder mig til, at skrive scenariet færdigt. Det bliver rocker – hvorfor er der altid eksamen, lige der hvor jeg bor?

Og nu lidt af mine noter fra efter spiltesten, mest fordi de er rocker frække…

det er noter, ikke?

før testen

Ok. Det skulle være et system oppe på siden nu. Men det er der ikke kommet. Det er stadigvæk i noter udover hele mit gulv, sammen med gårsdagens tegneserier og daggamle litterære teorier… eksamen kommer nærmer. Snart lukker jeg ned, fordyber mig i akademisk adspredelser i opgaveform. Men jeg ville heller blot drømme, fortælle og være i væren på den særlige måde, vi er når vi genkender os selv i fiktionen – når vi fortæller hvad vi kunne være, hvis der bare fandtes drager, magi og tommyguns i nærheden. Men udenfor vinduerne er der kun Århus, et halv mørkt Århus (det kan ikke engang finde ud af at være helt mørkt), med alle de smarte studenter der både kan deres Ricoeur og Rancière. Det eneste jeg har er Ladytron der spiller på cd’en, det er ok at høre elektro’ på cd – det giver lidt sig selv.

Commodore rock – rocker min verden.

Hmmm… Jeg ved ikke hvordan jeg kommer til, at gennemfører den test af mit scenarie – jeg håber det bliver en let fødsel. Fortæl det ikke til spillerne, de tror faktisk jeg har noget. Skriver hvordan det er gået, når vi er færdige. I morgen eller i overmorgen, hvis det tager lang tid.

Ønsk mig held og lykke eller noget andet eller begge, man har jo altid tre af sådan nogle ønsker…

Læste forresten sneedronningen af HCA i går, bruger nok et citat derfra. Det er jo HCAår i år eller var det sidste år? Jeg føler mig ligepluselig meget gammel. Men det er ok at bruge HCA, når man bare også husker at bruge CrimethInc.: Evasion.
Det bringer måske ligevægt.

sort/hvid faktabox

Scenariet er en kavalkade ud i fuldblods action, som det ellers kun findes i de farlige tegneserier fra under disken i den lokale Comix. Der er dog en filosofisk overbygning, givet igennem et etisk og æstetisk valg. Fortællerelementer, bipersonsrollespil og et narrativt terningesystem indgår i scenarieoplæget, men kan bruges efter forgodtbefindende.