Stk. 1: Fortællingen bedømmes normativt på sin vederheftighed.
Stk. 2: Denne vederheftighed er, for hver spiller, en personlig bedømmelse, der er indiskutabel.
Stk. 3: Spilleder er også spiller.
Stk. 1: Fortællingen bedømmes normativt på sin vederheftighed.
Stk. 2: Denne vederheftighed er, for hver spiller, en personlig bedømmelse, der er indiskutabel.
Stk. 3: Spilleder er også spiller.
Stk. 1: Fortællingen er kun det der blotlagt for alle spillerne. Den er altså altid fælles, aldrig kun personlig.
Stk. 2: Spilleder er også spiller.
Efter havde set på Thomas’ og Mettes dyr (deres ord ikke mine!), så er det (endnu en gang) gået op for mig hvor meget jeg ønsker at mangfoldiggøre mig. Men til det behøver jeg lidt en kvinde, der er med legen.
Hun skal være:
– Eksamen er stadigvæk i gang, så der kommer meget mere vrøvl herfra. Jeg arbejder på en paragraf 2 (men det er svært) og et systemoplæg. Det er noget med Japan (systemoplæget)!
& et billede af mig som i kan vise ude i byen:
(Det er mig der står med fonten frem – det er Peter der har taget fotografiet på Fastaval)
Stk. 1: Hvis man skal rulle terninger, så skal alle mulige udfald være interessante for fortællingen.
Stk. 2: De må ikke gøre vold på fortællingens paradigme, men gerne oprør imod fortællingens retning. Det er ok at et udfald udfordrer os som fortæller, men det må ikke ødelægge fortællingen. Opgør er altid et opgør imod en anden eller andre fortællerposition(er) – ikke imod fortællingens rum.
… og du kan li’ det!