Jeg fik spillet og nu giver jeg dem stjerner (max er 5):

• In a Wicked Age (fredagaften) ***
• Psy*Run (Lørdag formiddag) *****
• Mechaton – som er et lego-figurspil (Lørdag eftermiddag) **** <- jeg vandt.
• Dungeon World (Lørdag aften) ***
• Microscope (Søndag) ****

Microscope var så interessant at jeg købte det på pdf og læste det på hjemturen. Måske var meningen at jeg faktisk skulle havde læst Burning Wheel på hjemturen, men sådan kan det jo gå.

Det var utrolig godt og jeg fik spillet to ud af mine fem Go Play 2012!-spil.

Det er udover AGOT inspireret også inspireret af et mytisk Rusland. Det skal nok blive fint. Jeg glæder mig til at prøve kræfter med det brændende hjul og det at skulle spille rollespil med folk over min iPad.

Den anden kampagne skal jeg spille med min faste gruppe, der består af Asger, (Asger, der dog er på barsel pt.), Rasmus, Ask, Alan (der er med på deltid) og Jonas. Jonas skal være medspilleder.

Hvordan vi fordeler spilleder opgaven har vi ikke helt sat os fast på. Det bliver noget med at Jonas har et sideplot som han kører, hvor jeg er spiller, hvilket vi spiller lidt af hver spilgang. Derudover er han måske medspiller, når jeg er spilleder, måske har han en særlig spillerrolle, hvor han spiller bipersoner eller har ansvaret for beskrive bestemte ting. Vi har endnu ikke helt besluttet os for modellen endnu.

Skemaet til vores WoDspil: klik for større version.

Vi skal bruge A World of Darkness systemet med nogle, ind til videre, få hacks og ændringer. Jeg har lavet Humanity om til Power, da AGOT mere handler om magt end om menneskelighed. Derudover har jeg byttet flaws ud med keys. Keys adskiller sig fra flaws ved at man får xp for at bytte ens keys til nye keys.

Derudover vil jeg gerne planke nogle elementer fra Apocalypse World, såsom MC moves og det at man når man slår terninger, kan få et mellemresultat, hvor man bliver stillet overfor et valg.

Men inden vi når dertil spiller vi et spil Microscope, hvor vi udspiller settingens forhistorie. Ligesom vi nok slår nogle stats for adelsslægterne a la Diaspora.

Og nu har jeg namedroppet nok indierollespil. Nu skal jeg læse Burning Wheel, suk.

Scenariet blev læst et par dage før jeg skulle spille det og jeg fik seje tips til hvordan det skulle køres af Frederik Johs. Jensen. Frederik havde allerede kørt det.

Crossroads er et story game med et Brødrene Cohen feel. Det er ret nemt at spille. Spilleren finder på hvad spilpersonen ønsker atgøre. Fortæller løs og på passede tidspunkt introducere spilleder og spiller en konflikt i fortællingen. Så bliver der slået terninger. Systemet er super simpelt og hjælper med at åben op for en videre fortælling. Det er alt sammen meget elegant.

Plottet er måske ikke helt så elegant. Det er overhovedet ikke dårligt, men lidt tænkt i det. Spilpersonerne har en motivation, som en djævle artig figur ”the man” kan opflyde for dem, hvis de gør en tjeneste for ham. Tjenesterne er ting a la spræng en butik i luften eller få et barn afhængig af stoffer. De hænger ikke sammen med spilpersonernes motivation eller spiller heller ikke op imod dem. Det kunne godt være mere elegant, men på den anden side var det heller ikke noget der på nogen måde ødelagde oplevelsen for os.

Selve spillet gik rigrig rigtig godt. Vi havde lidt svært ved at begrænse os. Det er meningen at hver spilperson ligesom skal udspille sin historie på igennem tre scener – vi brugte væsentlig flere og kom langt omkring i vores fortælling. Historien blev altså ikke så skarpt som Per havde tænkt den, men den blev alligevel utrolig fin og vi fik lavet en del fine, sjove og smukke scener.

Scenariet hedder Crossroads, fordi man fortæller fire forskellige historier (en for hver spilperson) som krydser indover hinanden, men som alligevel er adskilte forløb. Jeg ved at andre har haft svært ved lave disse krydser i deres historier. Vi gjorde det, at hver gang et sted eller person blev introduceret i en af fortællingerne, så skrev jeg navnet på cafeen, butikken eller mand osv. op på den tavle der var i spillokalet. Jeg fik også sat et par steger mellem disse navne undervejs. Det virkede godt og spillerne var gode til gribe tidligere introduceret steder og navne.

Vi havde et utrolig godt spil. En spiller havde kun prøvet rollespil på Fastaval og dette scenarie var tredje gang han prøvede rollespil. Han var helt vild med spillet. Det ramte både i tema, spilstil og han fik bragt nogle personlige erfaringer/problemstillinger ind i spillet på en elegant måde, der dog ramte dybt. Det var meget fint.

De to indiepiger Peter og Per mener vi bør spille det i en simpel version af Burning Wheel, evt. et Mouse Guard hack. Holdet har tidligere spillet Mouse Guard, så det er ikke helt åndssvagt. Desværre var vores Mouse Guard kampagne ikke så lykkelig. Jeg havde blandt andet svært ved at få politiske aspekter i spil – hvilket helt sikkert er min fejl, men det gør det ikke mindre problematisk. Det er især problematisk i en kampagne hvis fokus er politiske magtspil på højeste plan.

Samtidig ved jeg ikke helt hvordan Mouse Guard håndter at hovedpersonerne i AGOT ofte deres egne største fjender. Er det noget man ligger ind i tolkningen af fejlet slag? Og konflikter? Tyrion tabte orddysten, fordi han var lidt for smart ass i sine come backs. Ville det virke? Virker Mouse Guard sådan? Og hvor er Uffe når man har brug for ham?

Det er svært, men er jeg fristet. Om ikke andet så for at få lov til at hacke spilelementet ”Nature” i Mouse Guard.

Folk misforstår ofte hvad Nature er. Enten tolker de det som en form for klasse/profession eller også tolker de det moralsk. Jeg har ikke set et hack, hvor nature ikke er blevet misforstået. Grunden til misforståelse er at rollespilshackers er (for) dårlige til filosofi. I Mouse Guard giver nature kun mening som et heideggersk Das Man, det som Kierkegaards kalder bedsteborgeren. Das Man – er en personificering af det man jo gør:

Man står op og man går på arbejde hverdag. Man passer sit. Man taler pænt. Man skiller sig ikke ud.

Mouse Nature er det mus gør! Mus flygter. Mus klatter. Mus gemmer sig. Mus samler forråd. Det modsatte af Mouse Nature er et ideal: The Guard. Fordi vi har Das Man overfor Idealet og idealer tydeligvis har noget med moral at gøre, så kommer man let til at gå galt i byen og tolke Nature som noget moralsk. Det er det ikke. Det er ikke umoralsk at klatter eller samle forråd. Og det behøver det at flygte eller gemme sig helle ikke at være.

I et AGOT er Das Man alle de mennesker vi ikke læser om. Det er bønder og borger. De er ikke krigere. Er ligeglad med hvem der er konge og drømmer om en uendelige sommer. Det er med et engelsk ord The Common. Og sjovt nok ville jeg beholde 3 ud af 4 evnerne fra Mouse Guards Nature: nemlig gemme sig, flygte og samle forråd.

Hvad jeg skulle stille op med den der GMs/Players ture, som virkelig ikke virker for mig, hvordan jeg skulle ændre recruitment og hvad jeg skulle gøre med hele den rigide xps uddeling i slutningen af spilgangen, har jeg ingen idé om.

Samtidigt er jeg begyndt at høre A Game of Thrones (herefter AGOT), den første af A Song of Ice and Fire-bogserien, på lydbog. Det tager lang tid at høre en så tyng bog. Jeg er kun på bog 1, men det er fedt og jeg får den endelig “læst”.

Som alle andre nørder tænker jeg: “det må kunne rollespilles”, men samtidigt ved jeg at det bliver svært og derfor har jeg brug for hjælp. Mine spillere har læst meget mere end jeg har og blandt andet derfor ønsker jeg ikke at spille i settingen Westeros. Jeg vil meget heller at vi skaber en verden der ligner Westeros end at spille i Westeros.

Jeg ønsker at mine venner og jeg laver en verden der vokser organisk frem. Forfatteren bag bøgerne, George R. R. Martin, har beskrevet at der findes to slags forfattere: arkitekter og botaniker. Arkitekter laver planer og bygger hele verden før de skriver en historie sat i den. Botaniker planter et frø her og der og ser deres historie og verden vokse op omkring sig. Martin ser sig selv som det sidste snarere end det første. Jeg ved ikke om man overhovedet kan opdele forfattere så groft, men den sidste fortællerstil passer utrolig godt til det jeg ønsker at spille.

En anden fordel ved ikke at spille i Westeros, men i noget hjemmelavet, der ligner, er at rollerne så kan være karakterer fra et stort adelshus. AGOT er fedt, fordi de folk vi følger er de vigtigste og mest magtfulde i riget. Man kunne også spille en kampagne, hvor spillerne spiller et “lille” adelshus, men det ville ikke være særlig AGOT. AGOT er de personlige tragedier og dramaer der opstår i politiske magtspil på højeste plan. Noget af det der tænder mig, udover magtkampene, er at hovedpersonerne ikke er perfekte og selvom nogle af dem handler super smart, er de ofte deres egne største fjender.

Eds stolthed. Tyrions mund. Sansas ungdommelige drømme og barnlige håb.
Hvordan får man det i spil?

Udover magtspillet er selve Westeros en god referenceramme for mine fantasy præferencer. Jeg kan godt lide et univers, hvor kæmper og andet ikke-menneskeligt er fjernt og ikke hverdagsagtigt. Der må gerne være mytiske væsner ude i de dybe skove og langt nord på, men på hærvejen skal man mere være bange for røvere og desertører.

Jeg vil til gengæld gerne ha’ seje elementer, såsom the iron thorn, der er lavet af sværd, eller mange af de seje borge med. Eller rettere sagt noget der er inspireret af dem og derfor ligner. Der må gerne være referencer.

De mærkelige lange skift mellem årstiderne behøver jeg dog ikke. Jeg overvejer mere at kører årstiderne a la Mouse Guard. Vinteren er lang – især hvis man ikke holder hvile imens den står på.

Angående system, så kommer vi til at spille det i Savage Worlds, men med nogle små hacks her og der.

Alle konflikter i AGOT er metaforer for fysiske kampe. Når de “slås” på ord kunne de næsten ligeså godt gøre det med sværd. Jeg har overvejet om jeg netop skal lave indfører sociale og mentale hit points, ligesom der er fysiske hit points i Savage Worlds (det hedder ikke hit points, men det er det de er – bare at alle har lige mange af dem). Beviser og argumenter kan være våben, der giver mere skade, ligesom et langsværd i systemet giver mere skade end en kniv. Det er ikke så svært at lave om og der er allerede systemer der gør det, men de er enten for løse (TSoY) eller for omfangsrige (Burning Wheel). Derudover er det noget jeg gerne vil gøre nogle gange og andre gange ikke.

Hvordan gør jeg det smart?

Sidst, men ikke mindst, så tænker jeg at spillerne skal fortælle om de andre huse og deres personager gennem et fortællespil e.l. Så vi, selvom spillerne ikke ligefrem spiller deres modstander, alligevel får de andre huses historie. Endvidere tænker jeg at vores heltes hus godt kan tabe magtkampene og hovedpersonerne godt kan død i denne kampagne. Kampagnen er både historien om et hus, om nogle personer, men allermest historien om en voldelig strid.

Vi spillede med noget vi kaldte “study points”. Jeg ved ikke om det er en del af Mage-systemet, men det var en slags xp som man kunne få ved at ens spilperson læste bøger. Vi blev altså belønnet for at rollespille at vores spilpersoner læste bøger. Pænt kedeligt – også alligevel ikke.

Min ven Anders, som er smartere end de fleste, lavede nemlig med noget tidsmagi (+ nogle andre magi-typer) et lille næsten tidsløst univers. Et studiekammer, hvor tiden gik utrolig langsomt, og derfor kunne Anders’ spilperson opnå mange flere study points end os andre.

Det skal siges at vi dengang ikke var blege for at spille 24 timer i træk. Nogle af os håbede vel på, at hvis vi bare blev ved i lang tid nok, så ville der ske noget. Det gjorde der også. Da Lau efter nogle 18 timers spil indså at vi kedede sig os ret meget, og alle de andre spillere var misundelige på Anders’ mange study points, da blev det rigtig mærkeligt. I en den pågældende kampagne opdagede Asgers troldmand at han var varulv (hvilket en af Laus mange super seje NPC’er sjovt nok også var) og min troldmand blev bidt af vampyr. Jeg tror vi droppede kampagnen derefter og lavede nye troldmænd. Det fedeste i spillet, for os, var alligevel at finde på nye koncepter.

For mange år siden spillede vi en del Mage med Lau som spilleder. Lau var ikke verdens bedste spilleder og når vi spillede Mage gik det helt galt. Vi lavede disse super seje spilpersoner. Ov manner! Man laver seje spilpersoner i Mage. Traditionerne er jo nogen seje koncepter og man kan jo ændre verden med magi! What is not to like?

Jo, når vi var færdige med at lave vores nye rocker seje fiktive personligheder og prale af dem, så skete der ikke så meget i spillet. Vores alter egoer lavede ikke rigtig noget. De læste bøger og blev sejere til deres magi. Nogen gange lavede vi også magi – mest fordi vi kunne og tit i forbindelse med computere og stoffer, men vi mødte ikke rigtig modstand eller et plot for den sags skyld. Måske er det derfor jeg ikke helt ved hvad man laver i en Mage kampagne.

Ved du det?

Hvad er et godt Mage plot?

I en mail beskrev Ask vores spilgang som:

“Så vidt jeg husker gav vi varulven endnu et forsøg, denne gang med sølvkugler, men den opløste sig, månen blev rød og granny var tilbage til sindsyge hospitalet. Hverken James Kingmaker eller præsten vidste besked om den røde måne. Endvidere, blev LOC’s to politi kollegaer involveret i varulve situationen og den unge døde, men den gl. beat cop overlevede og vi fandt på en passende historie til politiet han skulle fortælle. Det er godt og vel hvad jeg kan huske. Tror vidst også Allan’s karakter snakkede med granny’s luny bror, men kan ikke huske om der kom noget ud af det.”

Ask har skrevet en dejlig tekst, som jeg gerne ville lade stå.
Jeg har, desværre dog, nogle ekstra punkter:

1) Allans karakter hedder “Ben(jamin) O’Conner”
2) Granny er varulven – det er ikke en hemmelighed, men indforstået i Asks tekst.
3) Der kom noget ud af Bens samtale med varulvens luny bror. Det kom frem at luny manden havde været på jagt.
4) Det der med politiet og varulven er ikke helt godt og vel.
5) Mest fordi vi stoppede spilgangen hvor varulven meget sikkert er gået på jagt igen. På jagt i den park, hvor alle LOCs kollegaer er udstationeret til.

Tak Ask.

spiller

spilleder

spiller

spiller

spiller

spilleder

Her Brynnum+Rudkjærs foromtale:

Fastaval er invaderet af zombier og den eneste overlevende spilgruppe må tage kampen op mod Zombie General Bo og hans hjerneædende horder, kun bevæbnet med terninger, cola og tåååst.

Her er Tim Slumstrup Nielsen som Zombie:

Jeg tror det er et godt spil og jeg synes du skal tag og spille på det Fastaval 2012, du.