Kategoriarkiv: Vrøvl, rollespil & tidsfordriv

Send flere timer i døgnet, så sender jeg en synopse

 

Ak og ve! Efter at have læst og dømt sidste års scenarier til Fastaval brænder min fingere og sjæl efter at selv at skrive scenarie til næste års con.

Det at man læser et helt års scenarier (og snakker om dem med kompetente folk) giver vildt ift. ens egen formåen som scenarieforfatter.

Jeg vandt min første Otto i 2009, året efter jeg var dommer.

Men jeg må også bare indse at med mit nuværende arbejds- og familieliv, så er det op af bakke at finde nok skrivetimer.

Fuck dig, Moby Dick

Samtidig, tror jeg at det  ville være godt for mig, mit arbejds- og familieliv, hvis jeg kunne komme af med Enhver given Festag/Remember the Amazons?

Det er et scenarie som jeg har levet med næsten så længe jeg kan huske og helt sikkert hele mit voksenliv. Jeg har skrevet et hav af noter til det igennem tiden. Lavet spiltest og tænkt alt alt for meget over det. Jeg tror ikke længere, jeg kan skelne gode ideer fra dårlige. Jeg kan ikke huske hvad, der er dette års ideer og hvad, der er ideer, som jeg allerede har forkastet for 5 eller 10 år siden, og hvordan de passer sammen med den nyeste scenariestruktur.

Måske skal jeg bare samle og skrive mine noter ud og leve med resultatet, så jeg kan komme videre med mit liv. Måske er det tid til at hvalen skal død.

Skal man forudbestille Vampire og Warhammer?

Sparer jeg penge på at forudbestille?

Min to yndlingsrollespil Vampire: The Masquerade og Warhammer Fantasy Roleplay kommer i nye udgaver (hhv. 5th og 4th) og det er muligt at forudbestille bøgerne. Selvom jeg forsøger at skære ned på rollespilshyldemeter, så kommer til jeg nok at købe disse to spil på et eller andet tidspunkt. Men om jeg køber dem nu eller senere kommer en del an på om hvor mange penge jeg sparer på at købe et bunketilbud nu. Desværre kan jeg ikke helt gennemskue om jeg sparer penge ved at pre order.

Vampyr, hvad skal man vælge?

Der kommer, i første omgang, tre bøger til Vampire, nemlig en grundbog, en anarch bog og en camrilla (i metaplottet har Sabbatten det så svært her oppe i det nye det nye årtusinde at den næsten er opløst – derfor ingen bog). Derudover er der nogen særlige vampire-terninger, en screen og en fræk notesbog. Grundbogen kommer også i dyr ”luxury ” udgave, som jeg personligt synes ser lidt grimmere ud end den normale.

Som udgangspunkt vil jeg gerne have de tre indholdsbøger og terningerne. Jeg har kigget på priser fra tre steder: Faros som ligger her i København, Epic Panda som er en dansk netbutik (som vist også har en fysisk butik i Århus) og Modiphius (som er udgiveren selv og som ligger i England).

Hvor køber jeg min vampyr?

Hos Faros kan jeg få de tre bøger i en bunke for 999 kr. Terningerne koster 199 kr. Jeg kan hente bøgerne nede i butikken, hvilket er hyggeligt og der er ingen fragtomkostninger. Altså i alt: 1198 kr.

Hos Epic Panda koster bunken med de tre bøger 1099 kr. Terningerne koster 169 kr. Der er fri fragt når man køber for over 600 kr., så det er fint. Altså i alt: 1268 kr.

Hos Modiphius kan jeg købe en ”ANCILLA BUNDLE” som indeholder de tre bøger, terningerne og notesbogen (og jeg kan altså godt lide flotte notesbøger) for 125 Euro, altså 931 kr. Fragt koster 11,20 GBP (ja, deres priser hopper frem og tilbage mellem euro og pund, suk), det er pt. 97 kr. Altså i alt: 1028 kr.

Man kan altså, hvis jeg har regnet rigtigt og ikke overset et eller andet problematisk ved at få sendt varer fra England, spare 170 kr. og få en notesbog med oveni hatten, hvis man handler med Modiphius direkte.

Så hvis man er ligeglad med at støtte ens lokale rollespilsbutik, så bør man vælge at købe hos Modiphius – og evt. donere 170 bobs til Røde Kors.

Hammer, hvad skal man vælge?

Der er ikke ligeså mange valgmuligheder ift. Warhammer. Der er to udgaver af grundbogen (en normal og collector-udgave, her er collector-udgaven faktisk ret flot, men ikke så flot) og et starter set, som er ”a boxed set includes an introductory scenario designed to teach you how to play, beautiful character portfolios, a guide to the town of Ubersreik and two ten-sided dice.”

Man kan forudbestille de tre ting hver for sig og en bunke med alle tre bøger (altså to grundbøger!). Jeg vil gerne købe grundbogen, og kunne godt finde på at købe det der starter set. Collector-udgaver er for, ja, samler-typer.

Hos Faros kan jeg få grundbogen for 499 kr. og starter settet for 299 kr. Så i alt bliver det 798 kr.

Hos Epic Panda koster grundbogen 499 kr. og starter settet koster kun 249 kr. Der er stadigvæk gratis fragt. I alt: 748 kr.

Hos cubicle7, som udgiver Warhammer, koster 44,99 gbp, altså 379 kr. og starter settet koster 194 kr. Fragt koster 13,60 gbp, altså 115 kr. Så vi kommer op på 688 kr. Her er der altså ikke så meget at spare. 60 kr. har selvfølgelig også ret, men jeg synes man skal overveje om de 60 kr. ikke er meget godt givet ud til at holde danske butikker i live.

Men om jeg skal forudbestille står og falder med om der er noget at spare på det. Er bøgerne billigere på måde eller koste det det samme, hvis man køber dem lidt hen af vejen i sin lokale butik?

Crewets navn

Som jeg skrev i min foregående post, så spiller vi Blades in the Dark. Selvom man skulle tro det er Blades ikke et spil om kunstskøjteløb i mørke, men et spil, hvor man rollespiler en kriminel fantasy bande.

Som del af vores skabelse af vores forberedelse, skulle vores bådbande jo have et navn. Helst et sejt navn.

Jeg foreslog navne som Enemy Within og Night’s Dark Terror, men det synes de andre ikke så meget om. Til gengæld var der en (Oliver eller Peter måske) som bød ind med Jonas Hjorts Fantasy Gangster. Suk.

Vi, eller det vil sige de andre, besluttede sig for navnet Morænerne pga. båden og det at man åbenbart spiser en del ål i den fantasyverden vi spiller i.

Jeg er ikke særlig vild med navnet, men det er ok at jeg har det sådan, for jeg tænker at er meget sjovt, hvis min spilperson har det på samme måde.

Morænerne.

Det er da et åndssvagt navn, ikke?

Knive i mørket: Vi er en bådbande!

Sammen med Elias, Oliver, Peter, Nis og Niels spiller jeg Blades in the Dark. I Blades in the Dark spiller man kriminelle i fantasybyen Doskvol, der er en form for renæssance fantasy setting med engelske/amerikanske/russiske over- og undertoner.

Det er en fuldfed setting med masser af mørke (solen er gået i stykker) og uhygge (dødsriget er også gået i stykker) og en fortælling om gang on gang vold og itringe (samfundet er også, ja, gået i stykker). Men jeg synes forfatteren John Harper skriver det meget godt selv:

En bog med tekst

John Harper er også forfatter af de fine spil Lady Blackbird og Danger Patrol.

Bandeliv

Man laver kriminelle i en bande. Der er en række klasser man kan vælge i mellem, de hedder seje ting såsom “Hound” og “Cutter”. Sejt.

Man har stats, særlige klasse evner og genstande. Efter man har lavet spilpersoner, så laver man sit crew. Crewet også har en klasse/type (er man fx indbrudstyve, smuglerne eller simpelthen bare bøller). Ens crews klasse giver en særlig evner og crewet har stats for dets økonomi, størrelse og relationer til andre bander i byen (man har 3-4 relationer til disse andre banden fra starten, men får rigtig mange igennem spil). Der er et ret sejt magtspil i det her.

Alle beskrivelser og navngivning af stats er holdt i et stemningsfuldt sprog. Samtidig med at der er en tung omgang mekanik. Det er true indie.

Når man spiller, spiller man scores, altså missioner såsom indbrud, et smuglerrun eller tager ud og fucker nogen op. Efter et score spiller man downtime, hvor man igennem fortællerspil kan træde et par evne, hvor man kan stress af (ved at følge ens vice – det kunne fx være ved at tage narko eller købe fint tøj – alt efter vice), bygge dimser og andre småting. Man har som udgangspunkt to handlinger i hver downtime. Det er også i downtime, hvor man udbygger sit crew og evt. køber det op i forskellige stats.

Også er der noget som hedder free play. Det er der man dimser rundt og evt. også der hvor man får/skaber sig en mission. Det er meget struktureret og , som sagt, true indie.

Første spilgang

Vi har kun spillet en gang. Vi mødtes hjemme ved Nis, lavede spilpersoner og bande og spillede det første score. Vi valgte at vores crew skulle være Shadows, dvs. en bande af indbrudstyve.

Personer

Vi var/blev:

  • Elisa var spilleder
  • Nis lavede en Lurk eg. ”a stealthy infiltrator and burglar” – en ung flygtninge kvinde fra ”Skovlan”. Skovlan er et område, som lige er blevet del af det imperium vi bor i, det skete i en blodig krig. En slags Irland/Skandinavien. Nis’ spilperson er hardcore
  • Niels lavede en Leech eg. “a saboteur and technician” – gal mandlig alkymist opfindertype med seje pulver og selvlysende savler
  • Oliver lavede en Hound eg. ”a deadly sharpshooter and tracker” – en mandlig ex-politimand (de hedder bluecoats) som har været udsat for racisme, da han er fra Iruvia. Iruvia er en slags mellemøsten/indien
  • Peter lavede en Whisper eg. ”an arcane adept and channeler” – en mandlig mystiker fra Iruvia, med god kemi med spøgelser (som der er en del af, da dødsriget er gået i stykker)
  • Jeg lavede en Spider eg. ”a devious mastermind” – som jeg byggede på baggrundhistorien for hovedpersonen i tv-serien The Peaky Blinders, Thomas Shelby. Min figur var en kvinde – mest for ikke at ligne Thomas Shelby alt for meget

Vores Crew var indbrudstyve, hvis tilholdssted er en gammel kæmpemaskine i industrikvarteret Coalridge overfor vores ”jagtmarker” i markedskvarteret i Nightmarket. Vi får etableret at vores bande har en båd og sejler normalt derover. Vi er simpelthen en bådtyvebande (båden er selvfølgelig også hugget fra en anden bande).

Spillet

Derefter spillede vi et indbryd i hovedkvarteret hos en tredje bande, som kørte med et slags ”Vi er iruvianske fægtemester, så betal os beskyttelsespenge”-koncept. Et indbrud, der var bestilt af en 4. bande, hvis koncept var arbejdsløse vægtere/lysmænd (deres opgave var tidligere at de tændte natbelysningen, men nu til dags kører natbelysningen på spøgelses-el og derfor blev de kriminelle).

Alt planlægningen i et score spiller man som flash backs – herunder også hvilke genstande man har taget med. Det giver en del rum til at sætte scener før indbruddet når man løber ind i problemer/udfordringer under indbruddet. Der er en del mekanik (evner, dimser, kontakter osv. der skal krydses af og terninger der skal rulles) og jeg tror vi alle glæder os til at det kører lidt lettere, men det virker som et virkelig lækkert set up.

Endnu en bog

Derefter spillede vi downtime og det gik også fint. Jeg tror man skal passe på med at det ikke bliver jappet, da der ligger en del potentielle for lækkert fortællerspil i de handlinger man laver i downtime.

Jeg glæder mig meget til lærer systemet endnu mere at kende og planlægger at hugge en del mekanik herfra til min Vampire-kampagne, hvis man altså kan tage blades ud af blades uden at skære sig.

[New York] Ventrue Chronicle og vejrforhold

Jeg er ved at spillede det første kapitel i min New York kampagne, der bygger på Ventrue Chronicle. Første kapitel er en Dark Ages-historie der foregår i nogen nætter efter nytår 1230 i York. Her i første kapitel følger vi scenariet i Ventrue Chronicle ret tæt. Kapitel to og tre kommer til at bevæge sig længere og længere væk fra oplægget.

Ventrue Chronicle: 1. scenarie, Dark Ages

Det første kapitel er et fint scenarie. Der er en krimifortælling med fremdrift og nogenlunde sammenhængende plot og plads til personlig intrige og horror. Vi har spillet to spilgange af det og det er nok 4 spilgange langt. Man kunne godt klare det på mindre, men jeg synes der skal være plads til ikke-plot relateret som etablerer spilpersonerne og deres blodlinjer for spillerne.

Informationen man skal bruge som spilleder er væsentligt dårligere formidlet end i langt de fleste Fastaval-scenarier. Elementer som man skal formidle i scene 2 bliver først for alvor forklaret i scene 7. Derudover er scenens informationer næsten lidt tilfældigt vævet indimellem scenebeskriver, plottet og halv ligegyldige overvejelser. Langt det meste først forklares i selve scenegennemgangen, herunder plottet. Det er ellers en ret god idé at ridse selve plottet op inden man kaster sig ud i selve scenegennemgangen.

Det er ikke en kandidat til Otto for bedste formidling, men det er købescenarier jo som oftest ikke. Og jeg har ikke noget problem med at læse og skrive de informationer jeg skal bruge ind i en mere struktureret form.

“Nå men… hvad med vejret?”

Det er en lille ting, men jeg synes måske det er det mest åndssvage i scenariet: Nemlig at forfatteren har valgt at navngive alle kapitlerne efter vejrforhold. Kapitlerne hedder ting, såsom: Storm Clouds Gather, The First Drops Fall, The Heavens Open og Clearing the Mists. Det betyder at man ingen chance for at navigere i scenariet udfra scenenavnene!

Bevares, vejret følger den dramatiske spændingskurve, men come on. Det er både klichefyldt med regnvejr i middelalderen og ret åndssvagt! Så er det heldigt at jeg selv laver oversigter over scenariet.