Forfatterarkiv: johs

Sword and Sorcery-genren

M0rtens og Troels’ D&D Sword and Sorcery scenarie  Legenden om… II ligger ud med en rigtig fin tekst om hvad Sword and Sorcery er. Jeg fået lov til at bringe den her. Så nok snak, her kommer Mortens og Troels’ definition af Sword and Sorery. Læs resten

Næste års Fastavalscenarier

Ligesom resten af internettets rollespiller, så er jeg meget begejstret over synopserne til næste Fastaval. Jeg kan vitterligt ikke finde en idé, som ikke både er enorm gevinst for udviklingen af vores scenarietradition og potentielt en fantastisk spiloplevelse for de rette fastavaldeltagerne. I år er der for resten større chance for at de rette scenarier rammer de rette spillere, da Klaus og Kristo har lovet, at fokusere på foromtaler.

Og det selvom jeg simpelthen ikke forstår gys og horror og er lidt bange for at Jeep-form rummer mere (og flere forskellige ting) end jeg kan overskue. Det skal dog ikke afholde mig fra at hype alle årets kommende scenarier. Her kommer en form for begrundelse af, hvorfor jeg synes hvert enkelt af årets synopsescenarie er fucking fantastisk.

Læs resten

[LG] Det unikke

Jeg elsker Klaus Meier Olsen! Jeg er Klaus Meier-fanboy!
Og jeg er ikke den eneste, Peter Fallesen, fortalte mig engang, at Klaus Meier havde sagt til Peter, at Peter mindede Klaus om en ung udgave af sig selv. Det var lige efter Peter virkelige havde være ud med det helt store arrogant rive på rpgforum. Peter var stolt over Klaus’ kommentar og jeg synes det er på sin plads.

Jeg ville også gerne være ligesom en ung Klaus Meier, hvis det da ikke lå så lang væk fra min personlighed (som jeg for resten er pænt glad for). Klaus er nemlig – og det siges desværre bedst på engelsk – awesome.

Klaus skrive scenarier. Udover Unik har han senere skrevet det fantastiske Guernica, det udmærkede Før høsten. Inden Unik skrev han det provokerede Det Glade Land og udstyrsstykket Et lystspil. Man kan sige at Unik i Klaus’ forfatterskabets kronologi ligger mellem de virkelige mesterværker (de senere) og de lidt overtænkte scenarier (de tidligere). Men det er alligevel en tilsnigelse.

Unik er Klaus’ 9. scenarie, han var 23, da han skrev det. Det er både skrevet til Viking-con og Fastival. På Fastival vandt det – meget fortjent – Juryens Specialpris. Også handler det om Kærlighed. Ikke bare kærlighed som et generelt koncept, men om ærketypisk ungdoms/førstekærlig, der alligevel mærkes helt unik. Der er ingen tvivl i mit hjerte om Unik, er et unikt og meget meget vigtigt scenarie for dansk rollespil. Ikke kun for den skriftlige udvikling af scenarier, men også fordi jeg er helt sikker på man bliver en bedre rollespiller af at spille det.

I Unik er der ikke spilpersoner, som vi kender dem. Der er arketyper og positioner. Arketyperne får spillerne udleveret ved spilstart, som en slags spilpersoner, men arketyperne deltager ikke direkte i fiktionen. De er i stedet en slags stemthed eller tone man skal spille sine roller i. Arketyperne er medieret igennem det Klaus kalder positionerne. Positionerne er fiktionens roller og da dette er en kærlighedshistorie er to af positionerne det forelskende par. De går på skrift. På den måde få alle spillet begge roller i kærlighedsdramaet (plus to andre positioner) i forskellige scener. Hvis du synes det lyder mærkeligt eller forvirrede, så har du endnu en grund til at se at få spillet dette scenarie. Bare rolig Klaus forklare det fint og smukt i scenariet. Fx med sætninger som:

”Som tidligere nævnt er Positionerne de egentlige roller i fortællingen, imens Arketyperne er den måde disse bliver spillet på i de enkelte scener.” (Unik s. 10).

Adskillelsen af arketyper og roller er måske det første hint vi får om, hvad forfatteren tydeligvis ønsker at skabe med dette scenarie. For her handler det ikke om at fortælle en historie. Det handler derimod om at give spillerne (og faktisk ikke spillederen) mulighed for fortælle den historie de ønsker at fortælle. Så længe historien følger en bestemt dramatisk struktur, som forfatteren har blotlagt og udlagt i scenarieteksten (og som spillederen skal opretholde). Det er den totale frihed, holdt i strukturelt jerngreb.

Unik er rollespilsontologisk projekt. Forfatteren viser os, hvordan en kærlighedshistories struktur er. Hvilke interessant positioner en sådan kan indeholde og giver spillerne nogle forfatterstemmer (arketyperne), for at hjælpe deres digtning på vej. Principielt er det form uden indhold… men hvad sker der når formen – på denne måde – bliver indholdet?

Vi får svaret, hvis vi ser på forskellen mellem mine to (nulevende) ynglings franske filosoffer: Jacques Rancière og Alan Badiou. De skriver begge om demokrati og er begge på sin vis radikal demokrater. Badiou bruger en matematisk ontologisk argumentation. Det gør Ranciére ikke. Han har et par ontologiske påstande, det er ikke noget der diskuteres i hans værker.  Hvad er forskellen? Jo, Badiou ontologiske diskurs (som principielt er en frigørelse diskurs) er herrediskursen. Den udligger den grundlæggende sandheden. Ranciére forudsætter blot nogle radikal demokratiske ontologiske forudsætninger – det er ikke herrediskurs, men på den anden side gør det måske hans filosofi mere sårbar.

Unik er på samme måde et stykke ontologi. Der er en herrediskurs, som udligger alverdens muligheder for at spille på et helt bestemt måde. Spillerne er frie til at finde på hvad de vil, men indenfor nogle meget fastlagte dramatiske rammer. Ligesom at man her i kapitalismen må købe lige det man vil og at det faktum ikke fattigrøven mere fri, så fristilles spillerne ikke totalt. Og det er Klaus helt bevidst om, så han holder den smukkest totalitære tone hele scenariet igennem. Fx på side 11, hvor han skriver:
”Så vær ikke bange for at irettesætte dine spillere, hvis de ikke udfører deres funktion godt nok.”

Jeg er så meget Klaus Meier-fanboy.

[SH] Røverhistorier og hærslag

Vi har spillet endnu et afsnit af min warhammerkampagne. Vi er i gang med 3. kapitel og vi har spillet i små 3 år. Dette kapitel er en fortællingen om en ung mand, der rejser ud for at finde sin fortabte storbror. Kampagnens hovedperson Otto von Griegs storbror Viggo, er eftersigende blevet fanget bag fjendens linjer efter den store krig imod kaosmagterne. Otto og følge imod kaosødemarkerne mod nord, hvor Viggo og hans dusin af pistoliers skulle befinde sig. Otto har en mindre hær med, men han skal også først forbi det krigeriske og farlige Norsca (som er warhammeriseret udgave af Skandinavien i vikingetiden). For derefter at kunne krydse ind i kaosødemarkerne (som lidt er en slags radioaktivt Nordnorge på et dårligt syretrip med Lovecraft).

Pga. en stormflod af møder på min kærestes arbejde og andre udefrakommende forhindringer havde vi ikke fået spillet i et par uger. Og selvom tiden ikke har gået indenfor fiktion, synes jeg efterhånden det kunne være fedt snart at komme ud af Imperiet. Så på en spilgang udspillede vi mange mange mil af hærens rejse fra det sydlige Middenland til byen Norden i det nordlige Nordland. Vi udspillede endda rejsen uden at kampagnens hovedpersoner (altså spillernes spilpersoner) var med i eneste scene.

Afsnittets fortælling skiftede mellem nogle røverhistorier, som 4 bipersoner fortalte på en kro i Norden, og 3 forhindringer som hæren kom ud fra undervejs på rejsen. Til forhindringerne brugte vi mit hjemmebygede hærkampspil (som ikke længere er at finde på min blog – men bare rolig det kommer op igen). Røverhistorierne handlede om fire – mærkelige – møder som Otto von Grieg og følge (altså bipersonerne) havde med von Griegfamiliens adelige venner (4 baroner). Formålet med møderne – for von Grieg – var at få disse baroner til at støtte hæren med soldater. Formålet med historierne var at lave nogle interessante historier. Jeg brugte The Extraordinary Adventures of Baron Munchausen spillet til røverhistorierne (havde dog ikke læst spillet, men kun spillet en gang). Men det var noget med nogle mønter og fantastiske historier. Som afslutning på historierne var der endvidere en skill challenges (i en meningsfuld skill), som afgjorde hvor mange mænd von Grieghæren fik. Jeg spillede også med i denne historiefortællingsspil og dermed en biperson.

De fire bipersoner var Moorpræsten Reintsch Leitdorfer, Hobbit-spejderen Jens, Troll Slayer’en Soilin Dankil og Studenten Fosten.

Det blev til fire fantastiske historier. Den første handlende om en antimoor satire og grimme nøgenmodeller på en landbaronsgård. Derefter blev hæren angrebet af røverne imens hæren bevægede sig igennem en slugt. Selvom røverne ikke var så voldsomme statsmæssigt (skade 1d6 + 1d4, stamina på 22) lavede rigtige meget skade på hæren. Den næste historie handlende om mærkelige amputeringsmani hos en adelsfamilie. Soilin var behjælpelig med at hugge det ene ben af den ældste søn og den armeløse fader (baronen) gav von Grieg nogle ekstra soldater. Derefter mødte hæren dårligt vejr og mudder (skade 1d4, stamina på 30). Især Jens’ gode humør hjalp hæren forbi denne forhindring. Derefter fulgte en lidt fjollet historie om en baron, der heller ville knalde med sin skøge end at spise middag med von Grieg. Baronen havde derfor hyret en hobbit på markedet. Hobbitten blev forklædt (med stylter) og skulle spille baronen ved middagen, men blev afsløret af Jens, da hobbitten skulle på lokum og havde stilet stylterne uden for lokumsskuret. Baronen blev meget flot over at blive afsløret, ville gerne hurtigt tilbage til skøgen og fordoblede derfor hærens styrke mange gange. Eg. Asger slog vanvittigt godt på Jens’ skill challenges. Derefter blev hæren angrebet af en flok beastmen. Pga. de mange nye mænd, gik Jonas utrolig mange terninger, da han slog for Ditwigt Dreetzmann, der forsøgte at skyde beastmen horderne. Dreetzmann havde bygget sin blunderbuss om, så den skød med ild! og slog Jonas et episk resultat, hvilket betød at fjenden var overvundet (næsten inden slaget var begyndt) og at Dreetzmann skulle skrives ud af historien. Jonas beskrev, hvor den unge Dreetzmann bliver sent af sted af et voldsomt rekyl. Og at der senere går historier om at han slog sig sammen med en adelig, der eksperimenter med luftmaskiner. Farligt. Spilgangens sidste historier handlede om en barons mystiske underjordiske huler under sit slot.

Det var den spilgang og næste gang skal vi ud og sejle.

Fredagsskibe

Min far er den største nørd jeg har mødt. Han er skibsnørd. Da han var lille dreng snittede han den danske flåde. Små træskibe, som var lavet af listestumper, der var et biprodukt af min farfars evige sommerhus tilbygnings- og renovationsprojekter. Selvfølgelig i en fast størrelsesforhold og småskibene blev da også ombygget om når de rigtige krigsskibe blev ombygget.

Senere blev min far ansat i flåden, i reserven bevares, men han tog stadigvæk på togter med NATO op igennem 80er. Imens tog min mor min lillesøster og mig med på fredsmarch. 80erne var – for mig – et blandet årti med krigsskibe og fredsduer.

I sidste weekend var mine forælder på besøg. Ved den lejlighed viste min far mig et utroligt nørdet og fantastisk projekt. Nemlig Orlogsbasen. Her ligger er nogle marinehistorikere konstruktionstegninger af gamle træskibe ud. Databasen er ikke perfekt lavet og lidt uoverskuelig, men  man kan finde de sejeste terninger med arbejdsnoter.

Det er sgu et handout der vil noget!
Her linjeskibet Dronning Marie:

Sejltegning

Dronning Marie: Sejltegning

Dronning Marie: Ornamenter

Dronning Marie: Ornamenter