Forfatterarkiv: johs

Vampire er et godt voksenspil

Da Vampire kom frem i start 90’erne var ”modenhed” en del af dets selvfortælling. Her, næsten 30 år efter, virker 90’er-modenheden i Vampire lidt træt og pubertær som henfalden gymnasiefunk. Vampire har en meget navlepillende nerve, som man let kommer til at hade at elske. Personligt elsker jeg den, men hver gang jeg giver efter for min kærlighed til den, er jeg tilbage i min ungdom og jeg kan ligefrem mærke hvordan min hud bliver mere uren og hvordan for længst  glemte bumser igen titter frem.

Funkmand i 90'erne

For nyligt er jeg begyndt at spillede Vampire igen og i går viste Vampire sig, hvis ikke tematisk, så praktisk som et rigtig godt voksenspil.

Når man glemmer at man skal spille

Voksenlivet er fuld af forpligtelser og i perioder med pres på, kommer man nogen gange til at glemme ting. Er man heldig, er det ikke ungerne i institutionen, huslejen eller vigtige deadlines på jobbet som man glemmer, men måske bare opvasken eller en enkel aftale med tilgivende venner. I går havde jeg glemt at en spiller var i Athen og derfor ikke kunne komme. En anden spiller blev syg på dagen og en sidste, ja, glemte at vi skulle spille. Det sker, men det betød også at Peter, Tina og jeg sad og kiggede på hinanden i går. To spillere og en GM.

Hvis det havde været min gamle Warhammergruppe, så havde vi aflyst. Måske havde vi fundet et brætspil frem, måske var de to spillere bare taget hjem. I Warhammerkampagnen var der altid et plot, som vi skulle videre med, og en god del af partyet skulle ligesom være tilstede før det gav mening at spille. Men i Vampire, i vores version af Vampire, gav det mening at spille.

Fighting Friday

Spilpersonerne var i to forskellige byer og involveret i sammenhængene, men forskellige dele af plottet. Hurtigt fik Peters købmand/ slagsmålsklubfacilitator Ventrue dog droppet sit sideplot i Sheffield og red tilbage til York, hvor Tinas Brujah fægtemester var i gang med sværdtræne/spille op til den lokale Vikinge Ventrue elder. Tilfældigvis mødtes de ved York Minster (hende vikingen bor under den), hvor de også løb i inkvisitionen. Der var kamp, en munk fra Sheffield døde og en lang histiorie kort, så endte Venturen og Brujahen ude i skoven, hvor de forsøgte at lave en crime scene, der antydende at munken fra Sheffield var dæmon og havde dræbt 6 inkvisitorer. Der blev slået terninger, men vi zoomede ikke helt ned og tog kamprunde for kamprunde.

Resten af spilgang fik med at Brujah vejledte sin (halvbegavede) retainer udi gavekøbets kunst, som Peter spillede og Ventruen faciliterede sin slagsmålsklub, hvor han næsten fik Konedræber Tom til at knivdræbe at Ventruens dødelige nevø. Ventruen og Brujahen fik også nogen gode one on one snakke om ulivet og glæden ved at afholde ”Fighting Fridays”. Med andre ord, der var rigtig meget karakterspil og vi kom overhovedet ikke rigtigt videre i plottet.

Zoom til karakteren

Det er det Vampire kan. Med sit tema om ”personal horror” ligger det ikke bare op til, men kræver at man har plads til karakterscener. Hvis det er en central del af en spilperson, at denne står bag har en slagsmålsklub, så skal det i spil. Ligesom den halvbegavede retainer blev etableret og pustet liv i af Peters fine spil.

Eftersom Vampire er et moralsk spil, så skal der være situationer, der afføder moralske valg. Helst nogen hvor man kan sætte spiller op til at iscenesætte spilpersonen, som det monster det er. Retainers og nevøer, der måske skal ofres eller redes, skal først introduceres i spil. Det kan med et fuldt hold på 5 spillere og et plot der skal passes være svært at få tid til disse. Det fik vi, i går, ved kun at være to spillere og det blev rigtig fint.

Da vampyrer ikke nødvendigvis rider samme dag som sadler, så er det muligt at pause plottet de spilgange, hvor voksenlivet rammer og der er dårligt fremmøde. Det gør Vampire til et fremragende voksenspil. Al 90’ernes gymnasiefunk og urene hud til trods.

Synopse sendt

Remeber the Amazons

I går, med hjælp fra René Toft, Rasmus Høgdall og (især) Thomas Munkholt, fik jeg sendt en synopse til Fastaval 2019.

Synopsen starter med:

Remember the Amazons er en Warhammer-fortælling om fem møgseje kvinder, der på trods af modgang kæmper sig til finalen i den helt store Blood Bowl-turnering. Scenariet skifter mellem storladen sportsepik, nervepirrende action og inderligt karakterspil og udnytter disse skift dramatisk.

Resten er mest bare uddybning. Du må gerne downloade og læse hele synopsen (pdf), hvis du har lyst. Bemærk, at det er en synopse (og ikke en foromtale), så den indeholder et par semi-spoilers.

Konrad mig her og Konrad mig der…

Konrad, Konrad og Konrad.

Jeg vil også være med:

Jeg har aldrig spillet en Konrad, men det har Rasmus Nord i min helt store Warhammer-kampagne. Konrad (og måske stavende Rasmus det med C?) var tjener (turned tyv), til tider fuld fodbold/Blood Bowl fan med tandpine og skummel med et hjerte af guld. Han tog turen til de nordlige kaosødemarker med resten af gruppen i en søgen efter Otto von Griegs fortabte storebror. Det var ikke en lykke historie, selvom Konrad kom hjem igen, så endte han sine dage som en kaosmærket galning og ledløs mestertyv.

Altså endnu en #Konradfrawarhammer

Send flere timer i døgnet, så sender jeg en synopse

 

Ak og ve! Efter at have læst og dømt sidste års scenarier til Fastaval brænder min fingere og sjæl efter at selv at skrive scenarie til næste års con.

Det at man læser et helt års scenarier (og snakker om dem med kompetente folk) giver vildt ift. ens egen formåen som scenarieforfatter.

Jeg vandt min første Otto i 2009, året efter jeg var dommer.

Men jeg må også bare indse at med mit nuværende arbejds- og familieliv, så er det op af bakke at finde nok skrivetimer.

Fuck dig, Moby Dick

Samtidig, tror jeg at det  ville være godt for mig, mit arbejds- og familieliv, hvis jeg kunne komme af med Enhver given Festag/Remember the Amazons?

Det er et scenarie som jeg har levet med næsten så længe jeg kan huske og helt sikkert hele mit voksenliv. Jeg har skrevet et hav af noter til det igennem tiden. Lavet spiltest og tænkt alt alt for meget over det. Jeg tror ikke længere, jeg kan skelne gode ideer fra dårlige. Jeg kan ikke huske hvad, der er dette års ideer og hvad, der er ideer, som jeg allerede har forkastet for 5 eller 10 år siden, og hvordan de passer sammen med den nyeste scenariestruktur.

Måske skal jeg bare samle og skrive mine noter ud og leve med resultatet, så jeg kan komme videre med mit liv. Måske er det tid til at hvalen skal død.

Skal man forudbestille Vampire og Warhammer?

Sparer jeg penge på at forudbestille?

Min to yndlingsrollespil Vampire: The Masquerade og Warhammer Fantasy Roleplay kommer i nye udgaver (hhv. 5th og 4th) og det er muligt at forudbestille bøgerne. Selvom jeg forsøger at skære ned på rollespilshyldemeter, så kommer til jeg nok at købe disse to spil på et eller andet tidspunkt. Men om jeg køber dem nu eller senere kommer en del an på om hvor mange penge jeg sparer på at købe et bunketilbud nu. Desværre kan jeg ikke helt gennemskue om jeg sparer penge ved at pre order.

Vampyr, hvad skal man vælge?

Der kommer, i første omgang, tre bøger til Vampire, nemlig en grundbog, en anarch bog og en camrilla (i metaplottet har Sabbatten det så svært her oppe i det nye det nye årtusinde at den næsten er opløst – derfor ingen bog). Derudover er der nogen særlige vampire-terninger, en screen og en fræk notesbog. Grundbogen kommer også i dyr ”luxury ” udgave, som jeg personligt synes ser lidt grimmere ud end den normale.

Som udgangspunkt vil jeg gerne have de tre indholdsbøger og terningerne. Jeg har kigget på priser fra tre steder: Faros som ligger her i København, Epic Panda som er en dansk netbutik (som vist også har en fysisk butik i Århus) og Modiphius (som er udgiveren selv og som ligger i England).

Hvor køber jeg min vampyr?

Hos Faros kan jeg få de tre bøger i en bunke for 999 kr. Terningerne koster 199 kr. Jeg kan hente bøgerne nede i butikken, hvilket er hyggeligt og der er ingen fragtomkostninger. Altså i alt: 1198 kr.

Hos Epic Panda koster bunken med de tre bøger 1099 kr. Terningerne koster 169 kr. Der er fri fragt når man køber for over 600 kr., så det er fint. Altså i alt: 1268 kr.

Hos Modiphius kan jeg købe en ”ANCILLA BUNDLE” som indeholder de tre bøger, terningerne og notesbogen (og jeg kan altså godt lide flotte notesbøger) for 125 Euro, altså 931 kr. Fragt koster 11,20 GBP (ja, deres priser hopper frem og tilbage mellem euro og pund, suk), det er pt. 97 kr. Altså i alt: 1028 kr.

Man kan altså, hvis jeg har regnet rigtigt og ikke overset et eller andet problematisk ved at få sendt varer fra England, spare 170 kr. og få en notesbog med oveni hatten, hvis man handler med Modiphius direkte.

Så hvis man er ligeglad med at støtte ens lokale rollespilsbutik, så bør man vælge at købe hos Modiphius – og evt. donere 170 bobs til Røde Kors.

Hammer, hvad skal man vælge?

Der er ikke ligeså mange valgmuligheder ift. Warhammer. Der er to udgaver af grundbogen (en normal og collector-udgave, her er collector-udgaven faktisk ret flot, men ikke så flot) og et starter set, som er ”a boxed set includes an introductory scenario designed to teach you how to play, beautiful character portfolios, a guide to the town of Ubersreik and two ten-sided dice.”

Man kan forudbestille de tre ting hver for sig og en bunke med alle tre bøger (altså to grundbøger!). Jeg vil gerne købe grundbogen, og kunne godt finde på at købe det der starter set. Collector-udgaver er for, ja, samler-typer.

Hos Faros kan jeg få grundbogen for 499 kr. og starter settet for 299 kr. Så i alt bliver det 798 kr.

Hos Epic Panda koster grundbogen 499 kr. og starter settet koster kun 249 kr. Der er stadigvæk gratis fragt. I alt: 748 kr.

Hos cubicle7, som udgiver Warhammer, koster 44,99 gbp, altså 379 kr. og starter settet koster 194 kr. Fragt koster 13,60 gbp, altså 115 kr. Så vi kommer op på 688 kr. Her er der altså ikke så meget at spare. 60 kr. har selvfølgelig også ret, men jeg synes man skal overveje om de 60 kr. ikke er meget godt givet ud til at holde danske butikker i live.

Men om jeg skal forudbestille står og falder med om der er noget at spare på det. Er bøgerne billigere på måde eller koste det det samme, hvis man køber dem lidt hen af vejen i sin lokale butik?