Sidste spiltest af Remember the Amazons?

OPDATE: Spiltesterne er fundet.

Pt. arbejder jeg med en ultra sen spiltest af mit Fastaval scenarie Remember the Amazons?

Lige nu arbejder jeg på søndag d. 3.
I København (nok Nørrebro).

Jeg giver snacks, øl, cola, kokos og taknemlighed. Hvis det kunne virke for dig og du synes den nedenstående foromtale lyder interessant, så mangler jeg omkring 2 spillerne til en spiltest.

Foromtale

Det regner voldsomt på Altdorf Oldbowl, verdens største blood bowl station.

Kampen er ikke startet og modtagerne er ikke engang gået på banen endnu. Averheim Amazons står alene foran publikum. Catcher Adele har allerede mudder over alt. Det bliver en svær kamp for hende. Det er svært at gribe bolde i regnvejr, det regner meget og for bare to måneder siden kunne Adele end ikke gribe en bold under de bedste betingelser.

Deres modtagere Reikland Reavers, verdens bedste blood bowl-hold, løber på banen. Adele hører stjernespilleren Griff Oberwald råbe ”Damerne først! Men vi giver jer så det kan mærkes!”.

Han er et fjols. Det regner og det bliver svært at gribe bolden, men Adele smiler, for hun har altid været helt utrolig hurtig.

Remember the Amazons er en Warhammer-fortælling om fem møgseje kvinder på det første kvindelige Blood Bowl-hold i Imperiets historie. Scenariet skifter mellem storladen sportsepik og karakterspil i en mandschauvinist fantasy setting.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.