Fastaval i solen

Badet i sollys, varme og meget afklaret. Sådan vil jeg nok huske Fastaval 2019. Sollys og varme, fordi der var godt vejr. Afklaret, fordi jeg var afklaret ift. en række ting allerede før jeg tog på Fastaval.

Jeg var afklaret omkring at jeg ikke ønskede at diskutere sladder og skilsmisser (hvilket næsten lykkes). Jeg var afklaret omkring at Remember the Amazons, det scenarie som jeg havde med og som jeg har forsøgt at skrive de sidste 15 år, nu var skrevet og var blevet helt ok – uden at blive den blokbuster jeg havde drømt om. Og måske vigtigst, så var jeg afklaret omkring hvad der gør en god Fastaval for mig, nemlig at spille en masse rollespil.

“Rollespil er key” er simpelthen et mindset, der virker for mig.

Jeg har tidligere haft småkriser efter Fastaval, fordi jeg er kommet til at fokusere for meget på det sociale. Misforstå mig ikke, det sociale er stadigvæk vigtigt for mig, men det bærrede element på Fastaval er nødt til at være rollespille. Hvis jeg får spillet noget godt rollespil, så virker det sociale også så meget lettere.

På mission!

Jeg fatter ting langsomt. Alt for langsomt. Ligesom det tog mig (alt for) mange år før jeg forstod at grundlaget for en god Fastaval (for mig) er masser af rollespil, så er det først nu jeg for alvor er blevet opmærksom på de små fysiske og sociale ekskluderingsmetoder, som jeg mere eller mindre bevidst har benyttet, når jeg har været på Fastaval.

Det er hårdt at være social i så mange timer i så mange dage som man er på Fastaval. Hvis man ellers tror på kategorierne ”ekstrovert” og ”introvert”, så falder jeg helt klart ud som ekstrovert, men selv om jeg er ”sådan en”, så er den meget socialisering (og søvnmangel) pisse hårdt. Måske er det derfor jeg tidligere har været mindre opmærksom på min opførelse overfor andre på connen og jeg har været en røv.

Ikke en kæmperøv, men sådan en mellemrøv, der ekskluderede folk jeg ikke lige kunne overskue. Det kan være ting som at gå midt i en samtale (hvilket jeg har været slem til) eller stået og snakket i den klassiske ”uden for baren”-cirkel og ikke været opmærksom på at man stiller sig foran den sidst ankomne til cirklen. Personligt har denne opførelse vel været udtryk for usikkerhed, men i år var jeg bevist om disse handlemønster og valgte simpelthen ikke at være usikker og valgte at rumme folk.

Hvilket netop var lettere, fordi jeg fx lige havde spillet Queen Bees. Gode rollespilsoplevelser er mit sociale panser.

Jeg udelukker ikke, at jeg simpelthen er blevet mindre populær, men jeg følte på intet tidspunkt nogen trang til at flygte fra en social interaktion og i stedet for mødte mennesker, som de nu var. Og jeg møde både gamle venner og nye yndlingsmennesker. Det er ikke første gang at jeg har mødt nye mega søde folk på Fastaval og samtidig haft overskud til dem jeg kendte i forvejen, men det er måske første gang i lang tid, hvor jeg overhovedet ikke har været presset over det sociale spil og mine interaktioner med andre.

Rollespillet på Fastaval er så godt!

Fastaval har de bedste scenarier og de bedste rollespillere. Det er så sindssygt, hvor højt niveauet er. Jeg fik kun spillet 1 af de 6 ottovindere, men fik spillet nogen virkelig gode scenarier. Jeg er træt af, at jeg ikke fik spillet I skyggen af skoven, for det lyder som et virkelig dejligt scenarie og lige noget for sådan en som mig. Men lad mig gennemgå de scenarier som jeg spillede:

Onsdag

Tramuntana

Rasmus fangende mig på gangen efter jeg havde sat mit eget Remember the Amazons i gang. De manglende 2 spillere for at kunne køre to hold og jeg + en infoguy spang til. Det var en oplevelse. Spanien ved fascismens sammenbrud er en super fed setting. Spilpersonerne var rigtig fine og især den power djøf’er, som jeg fik lov til at spille var nice.
Det var dejligt at få plads til at fortælle under vejs i spilpersonernes flugt ud af Spanien og jeg synes virkelig Rasmus (og vores spilleder) havde formået at lave mange og ret forskellige sceneoplæg. Det var fedt at spille Tramuntana, selvom det er et scenarie med væsentlig mere indlevelse og et langsommere tempo end hvad jeg ellers foretrækker.

Torsdag

Rotteræset

Jeg var spilleder på Krisitans Skaven-remake af sit awesomme På røven i Marienburg (i novelleudgave’ish). Terningesystemet var let at bruge og jeg havde en spilgruppe som var vilde med at snakke med rottestemmer og æde tilfældige npc’er. De var seje, men det var ligesom vores spil manglende retning. Det gjorde i og for sig ikke noget, da det bare betød at jeg digtede løs og spillerne fedtede rundt (og ja spiste folk i vildskab). Vi havde det så sjovt at jeg havde svært ved at afvikle det på de 2 afsatte timer, som en der ellers er afsat til en novelle (I’m getting old I guess).

Queen Bees

Fåk yes! Det er et awesome ensemble intrige komedie og jeg fik lov til at spille sammen med nogen virkelig dygtige spillere og en awesom spilleder. Det er en lille pejle i dansk scenarietradition, som både trækker en masse på tidligere værkers design, men som også er godt at læse for at blive klog på hvordan man fx bygger en god fortællermotor eller bruger genre uden at de behøver overtage hele rollespillet. Jeg ved ikke helt hvad jeg synes om tiaraen (læs: jeg synes det var lidt åndssvagt og lidt sej), men jeg gik med den i baren, fordi jeg nu engang vandt scenariet og fordi de andre sagde at jeg skulle 🙂 Det var overraskende fedt at vinde scenariet og ok med dimsen, fordi andre også gik med den og Thor blev så glad, da han så det.

Fredag

Sjælehvisker

Mettes scenarie er det flotteste scenarie jeg har læst i år og et af de flotteste jeg har læst ever. Det var fedt sat op og let at køre. Der er måske noget med hvordan hints og hemmeligeheder er angivet i teksten, som godt kunne gøres bedre, men ellers top sejt. Jeg havde en særdeles sympatisk spilgruppe og vi fik et virkelig hyggeligt spil op og køre. Det var fedt med et scenarie, hvor der var en masse frihed og rum til at spille De 5/børne-investigation i en klassisk low fantasy setting. Samtidig med at scenariet har designet med en masse interessante mulighedsrum, så har sjælehviskeren en meget velskrevet historie som der er rig mulighed for at præsentere spillerne for i spil. Jeg fik ikke al baggrundshistorie præsenteret igennem scenariet, men nok til at det gav mening for spillerne. Og vi fik, i fællesskab, fortalt en rigtig fin historie.

Solen skinner altid i Rom

Jeg skulle køre Henriks super sjove romer-novelle, men da der ikke blev oprettet to hold og eftersom jeg lige havde spilledt Sjælehvisker og senere skulle spillede Remember the Amazons, så var jeg en af de to spilledere som sprang fra. Jeg overvejer at sætte Henriks scenarie op i København, fordi det er sjovt – også selvom man som spilleder skal spille en af rollerne (selvom det ikke er min kop the).

Remember the Amazons

Mit eget scenarie gik rigtig godt. Jeg spillede med en dejlig gruppe.
Det var fedt at se mit værk ikke bare virke, men virkelig skinne i hænderne på fastaval-rollespillere.

Derudover overtog jeg fredag Rasmus’ seng på vandrehjemmet om aften, hvilket var virkelig dejligt og gjorde at jeg kunne overleve resten af Fastaval.

Lørdag

Fastaval jr.

Jeg spillede mit scenarie Drillehobbitter to gange med 9 forskellige piger i alderen 6-8 år. Vi dansede, tegnede, løb og spillede selvfølgelig rollespil. Det var nogen mega søde børn og en dejlig oplevelse.

Kulfanden på Tinghusevej

Kulfanden er tungt og stærkt værk, hvor man dreven arbejder sig igennem en gyser om en lille pige, der er flyttet ud på landet med sine forældre og sin syge lillebror. Pigen er bygget over Mikkels egen datter, som jeg havde fornøjelsen af at spille Drillehobbitter med om formiddagen (Fastaval er en lille verden). Scenariet er stemningsmættet og har et perfekt sammenspil imellem omgivelserne i fiktionen, bipersoner og pigens indre liv. Der er en masse spillerfrihed og medbestemmelse. Det er elegant, men også et svært scenarie at spille, hvilket er ok, fordi rollespil ikke kun behøver at være let.

Søndag

Fordi Remember blev nomineret i bedste spilpersoner blev jeg til festen selvom jeg godt vidste at jeg ikke ville vinde en Otto. Jeg er sikker på at de helt rigtige vandt de helt rigtige ottoer. Det var så fin en aften.

Selve dagen brugte jeg på at snakke, finde bordfæller til Ottofesten og prøve brætspillet Wingspan, som er jeg planlægger at købe når der er plus på kontoen og plads i bogreolen. Det er lækkert at have en hel dag, hvor man mest bare stener. Dem har jeg måske kun en lille håndfuld af om året.

Jeg har med vilje ikke skrevet navne på folk, som jeg har mødt eller hængt ud med. Det er ikke fordi I ikke er vigtige eller gjort indtryk, men I ved jo godt hvem I er og jeg ville hade mig selv for at glemme en af jer (det ville selvfølgelig ikke være DIG jeg glemte, men en af de andre, du ved – og du ved hvor kede de bliver af det).

3 thoughts on “Fastaval i solen

    1. johs Forfatter

      Tak. Jeg var lidt bekymret for at lyde for selvsmagende i indlægget, men at tænke over og dele mit mindset er en ret stor hjælp ift. at få den bedst ud af connen.

      Svar
  1. Thais Munk

    Hej Johs,

    Jeg synes ligesom Thomas ikke at det var selvsmagende. Jeg har selv mine strategier ift Fastaval, hvor jeg f.eks. stod ved mig selv og at jeg ikke gider sidde udenfor i solen, jeg tager hjem inden festen og selv valgte hvem jeg gider hænge ud med og hvem jeg især vil bruge mest tid på.

    Det er jo kun fair at folk gør hvad end der hjælper dem ift at overskue så intens en oplevelse som Fastaval er 😀 Og fedt at du også havde en god Fastaval!

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.