Skal man forudbestille Vampire og Warhammer?

Sparer jeg penge på at forudbestille?

Min to yndlingsrollespil Vampire: The Masquerade og Warhammer Fantasy Roleplay kommer i nye udgaver (hhv. 5th og 4th) og det er muligt at forudbestille bøgerne. Selvom jeg forsøger at skære ned på rollespilshyldemeter, så kommer til jeg nok at købe disse to spil på et eller andet tidspunkt. Men om jeg køber dem nu eller senere kommer en del an på om hvor mange penge jeg sparer på at købe et bunketilbud nu. Desværre kan jeg ikke helt gennemskue om jeg sparer penge ved at pre order.

Vampyr, hvad skal man vælge?

Der kommer, i første omgang, tre bøger til Vampire, nemlig en grundbog, en anarch bog og en camrilla (i metaplottet har Sabbatten det så svært her oppe i det nye det nye årtusinde at den næsten er opløst – derfor ingen bog). Derudover er der nogen særlige vampire-terninger, en screen og en fræk notesbog. Grundbogen kommer også i dyr ”luxury ” udgave, som jeg personligt synes ser lidt grimmere ud end den normale.

Som udgangspunkt vil jeg gerne have de tre indholdsbøger og terningerne. Jeg har kigget på priser fra tre steder: Faros som ligger her i København, Epic Panda som er en dansk netbutik (som vist også har en fysisk butik i Århus) og Modiphius (som er udgiveren selv og som ligger i England).

Hvor køber jeg min vampyr?

Hos Faros kan jeg få de tre bøger i en bunke for 999 kr. Terningerne koster 199 kr. Jeg kan hente bøgerne nede i butikken, hvilket er hyggeligt og der er ingen fragtomkostninger. Altså i alt: 1198 kr.

Hos Epic Panda koster bunken med de tre bøger 1099 kr. Terningerne koster 169 kr. Der er fri fragt når man køber for over 600 kr., så det er fint. Altså i alt: 1268 kr.

Hos Modiphius kan jeg købe en ”ANCILLA BUNDLE” som indeholder de tre bøger, terningerne og notesbogen (og jeg kan altså godt lide flotte notesbøger) for 125 Euro, altså 931 kr. Fragt koster 11,20 GBP (ja, deres priser hopper frem og tilbage mellem euro og pund, suk), det er pt. 97 kr. Altså i alt: 1028 kr.

Man kan altså, hvis jeg har regnet rigtigt og ikke overset et eller andet problematisk ved at få sendt varer fra England, spare 170 kr. og få en notesbog med oveni hatten, hvis man handler med Modiphius direkte.

Så hvis man er ligeglad med at støtte ens lokale rollespilsbutik, så bør man vælge at købe hos Modiphius – og evt. donere 170 bobs til Røde Kors.

Hammer, hvad skal man vælge?

Der er ikke ligeså mange valgmuligheder ift. Warhammer. Der er to udgaver af grundbogen (en normal og collector-udgave, her er collector-udgaven faktisk ret flot, men ikke så flot) og et starter set, som er ”a boxed set includes an introductory scenario designed to teach you how to play, beautiful character portfolios, a guide to the town of Ubersreik and two ten-sided dice.”

Man kan forudbestille de tre ting hver for sig og en bunke med alle tre bøger (altså to grundbøger!). Jeg vil gerne købe grundbogen, og kunne godt finde på at købe det der starter set. Collector-udgaver er for, ja, samler-typer.

Hos Faros kan jeg få grundbogen for 499 kr. og starter settet for 299 kr. Så i alt bliver det 798 kr.

Hos Epic Panda koster grundbogen 499 kr. og starter settet koster kun 249 kr. Der er stadigvæk gratis fragt. I alt: 748 kr.

Hos cubicle7, som udgiver Warhammer, koster 44,99 gbp, altså 379 kr. og starter settet koster 194 kr. Fragt koster 13,60 gbp, altså 115 kr. Så vi kommer op på 688 kr. Her er der altså ikke så meget at spare. 60 kr. har selvfølgelig også ret, men jeg synes man skal overveje om de 60 kr. ikke er meget godt givet ud til at holde danske butikker i live.

Men om jeg skal forudbestille står og falder med om der er noget at spare på det. Er bøgerne billigere på måde eller koste det det samme, hvis man køber dem lidt hen af vejen i sin lokale butik?

3 tanker om "Skal man forudbestille Vampire og Warhammer?"

  1. Thomas Munkholt

    Hav evt. også i baghovedet at Faraos giver 10% opsparing (≈rabat) på ens kundekort. Med det in mente synes jeg de har fair priser.

    Jeg forudbestilte Warhammer hos C7, men kun for at have PDF’en hurtigst muligt – det kunne man muligvis også aftale med Faraos.

    Svar
  2. Johs

    Ved nærmere overvejelse ender jeg nok med at forudbestille vampire hos Modiphius og venter med at købe Warhammer til når det kommer i de lokale butikker (hvor jeg nok køber det i efteråret). Derudover starter jeg ift Warhammer med blot at købe grundbogen.

    Jeg er jo ikke samler 🙂

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.