Remember the soundtrack?

Nå, men så gik vi XX

Det startede med et soundtrack og endte med at jeg nu er rettet ind på (endnu) en ny vej i mit Enhver Given Festag-projekt. Nemlig at lave et Remeber the Amazons, som er historien om ”Streissen Amazons” det første kvindelig Blood Bowl hold i den imperial liga. Awesome og mere om dette skift senere – for nu skal det (igen) handle om musik.

For virker musik i rollespil?

Først soundtracket til min yndlingssportsfilm

Hvad sagde Facebook mon?

Jeg spurgte på rollespilsgrupperne på Facebook om hvad de ville sætte på et soundtrack til amerikansk fodbold-scenarie sat i low fantasysetting. Der kom en masse svar, bl.a. med musikforslag, men der var også meget blandende holdninger til om musik under rollespil var en god eller dårlig ting.

Anders Frost spurgte mig om hvad jeg vil med soundtracket. Det er en meget sand, irriterede sand, spørgsmål.

Det åbner op for to svære emner, nemlig:

Hvad er det for en fortælling musikken skal understøtte og hvornår virker soundtracks godt?

Soundtracks i TV

For at starte med den sidste del af mit opstillede spørgsmål, hvornår virker soundtracks godt?

Jeg kan virkelig godt lide hvordan de to (meget forskellige) tv-serier Peaky Blinders og Skam bruger musik. Her er musikken ikke baggrundsmusik, men indgår som en fortællerstemme uden at de nogen af de to serier kommer i nærheden af at være musicals. I Peaky Blinders, der er en engelsk mellemskrigsgangster fortælling, bliver dramatiske situationer underbygget af beskidt moderne rockmusik. Vores velklædte helte går fx ned af en gade midt inde i den engelske underklasse til tonerne fra Nick Cave eller The White Stripes. De skal slås og ser seje ud.

I Skam er al musikken også utrolig velvalgt og underbygger fortællingen, men hvor Peaky Blinders mest er Nick Cave, Jack White (i forskellige konstellationer) og lidt Tom Waits, så er Skam alt godt fra den halvpatetiske teenagers playlisten (som vi alle kender og holder af). Vi danser med tonerne af The Weekend og græder lidt til Lordes sang.

I Rollespil

Musik kan helt sikkert noget i TV, men rollespil er (også her) et anderledes medie. I rollespil brugte jeg det rigtig meget back in the day, men er så småt holdt op med det.

Det er der flere grunde til:

  • Musik kan let komme til at fylde for meget og du vil helst ikke ha’ spillerne til at sidde og synge med i stedet for at spille deres rolle
  • Det kan være svært at høre hvad spilleder og andre spillere siger, hvis der kører tung rock ind over og det er ikke videre venligt overfor folk med nedsat hørelse
  • At DJ’e er en ekstra ting som spillederen skal sidde og fedte med når hun skal spillede scenariet, hvilket betyder at det rent praktiske med vælge sange og sådan kan tage tempo og energi ud af spillet. Musik skal understøtte og ikke være en ekstra benspænd
  • Også har jeg haft ikke en afspiller-dims, som jeg ville tage med på Fastaval, efter vi gik væk fra cd’er

Rock musik og action i rollespil

Action i rollespil bliver, modsat film og tv, ofte spillet ret langsomt. Hvis det er en kamp i et klassisk system såsom WFRP og, ah, Vampire så går kampene med en masse terningeslag, regelsnak og hovedregning. Her kan Helmet måske ligefrem virke forstyrrede, men en stenet Lou Reed rammer måske heller ikke lige dead on. Action i rollespilspil har alle mulige problemer – men altså også ift. stemningsmusik.

Jeg tror dog godt jeg kan komme udover det. For musikken virker super godt i Peaky Blinders og Skam, fordi det er anslag. Det kan gøres i rollespil ved at rock-stykker med et hårdt anslag kan spilles højt, for derefter at blive skuret ned til baggrundsmusik når der skal beskrivelser og spillerreplikker på banen.

Det er for resten også en meget sportsartig måde at bruge musik på. Som når Seven Nation Army brager løs efter et håndboldhold har scoret et mål. Jeg skal dog stadigvæk finde noget musik, der passer tematisk til scenariet.

 Thor og Maries liste

Jeg har en stolt tradition for at hugge Thors virkemidler og kunne selvfølgelig også bare hugge soundtracket fra Marie og Thors awesome Stærkere Sammen sportsscenarie. Desværre har jeg tænkt mig at spillede scenariet i deres t-shirt, hugge scener og konflikter og der er grænser for hvor meget selv jeg kan hugge fra Marie.

Kun nummer med kvindelige kunstner, som er Warhammer

Som sagt så handler scenariet om et kvindeligt Blood Bowl-hold og derfor er det oplagt at alle sangene er med kvindelige kunstner og helst en kvindelig forsanger/frontfigur. Jeg har lavet et udkast nedenfor.

Derudover har jeg forsøgt både at finde musik, der giver som anslag i kamp/action-scener og sange, der underbygger en warhammer’isk stemning.

OG HER SKAL DU HOLDE OP MED AT LYTTE DE TO FORRIGE LISTER OG BEGYNDE AT LYTTE TIL DENNE

Hvad mangler jeg og hvad har jeg for meget med af?

8 tanker om "Remember the soundtrack?"

  1. Terese Nielsen

    Jeg er ikke meget for hverken sportsfilm eller -scenarier, men jeg ville spille det alene for lydsporet! Fede numre.

    Svar
  2. Steffen

    Mange fede og stemningsfulde numre; men til rollespilsbaggrund ville jeg som tommelfingerregel aldrig benytte numre med tekst. Ord tager for meget af opmærksomheden, og er for emnemæssigt dikterende, efter min mening.

    Så jeg har lavet afspilningslister der er næsten 100% instrumentelle.
    Og så har jeg navngivet hver liste efter hvilken stemning/scenetype den understøtter bedst.
    (så jeg kan udvælge skift i kampens hede)

    Fx:
    Kamp
    Rejser i smuk natur (12 numre af Zimmers OST til Gladiator)
    Okkult miljø (OST The Perfume)
    Helvedes forgård (Ildevarslende; men ikke for skingre numre udvalgt fra Dantes Inferno, 38 minutter ud af et OST på 80 – jeg luger ret kritisk ud, indtil det dur til baggrund)
    Gys (nervepirrende; men ikke for skingre numre udvalgt fra Alien 3)

    Svar
    1. johs Forfatter

      Det lyder som et ret godt baggrundsmusik set up du har der 🙂
      Og perfekt til kampagnespil.

      Men jeg tænker at man måske i et scenarie kunne bruge “chok”-effekten, som jeg beskriver i indlægget, hvor starten/introen til nummeret bliver spillet forholdsvis højt og så spilles lavere.

      Og forstyrre ord så meget, hvis der er action på drengen?

      Svar
  3. Malthe

    Godt udgangspunkt! Her er lidt ekstra numre som jeg godt kunne tænke mig at høre mens amazonerne banker deres modstandere:

    Rihanna, “Man down” – til en ‘underdog’en overvinder den første store modstander’-scene (som viser sig kun at være begyndelsen…)
    Cher, “Believe” – til en euforisk, måske lidt småromantisk, efterfest-scene
    St. Vincent, “Masseduction” – til en vild, action/kamp/spil-scene hvor amazonerne sparker røv
    PJ Harvey, “Victory” – du har et par rigtig gode med af PJ allerede, men den her giver næsten sig selv
    Destiny’s Child, “Survivor” – til efterfest, træningsmontage eller actionsekvens (og fordi den holder!)
    Fergie, “A Little Party Never Killed Nobody” – se umiddelbart ovenfor; bare med mere bas
    Amy Winehous, “Rehab” – hvis doping er en ting (og er det ikke nærmest en nødvendighed i den type spil)…

    Personligt ville jeg nok også smide et eller andet af Björk ind, det bør man altid finde en undskyldning for, måske noget Patti Smith og – hvis det også skal være lidt campet – Cyndi Laupers “Girls Just Want to Have Fun”!

    Svar
  4. Thomas Munkholt

    Azealia Banks: Heavy Metal and Reflective (eller Riot)
    Ellen Foley: What’s a Matter Baby?
    Avatarium: Boneflower
    The Lovemongers: Battle of Evermore
    Garbage: Push It
    Breeders: Cannonball
    Grimes: Kill V. Maim
    Blondie: One Way or Another
    Hole: Celebrity Skin (fame-delen)
    Courtney Barnett: Pedestrian at Best (i tvivl og modgang, men mest fordi jeg godt kan lide den punkede stil)
    The Duke Spirit: Surrender

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.