Remember the origin?

Det hele startede en aften på et studiekammer i Streissen, Averland

”Er du fuld?” spørger Anna-Linde, da Ulfrud i ly af natten vælder fra vinduet ind på værelset som deres fader Baron Ludvig Von Gelt lejer til dem hos Frau Braunfall under deres studier på Streissen kvindeuniversitet og husholdsskole.

Anna-Linde sidder i sin seng og læser en tung og gammelt med smukke guld runer.

”Ja, lidt…” smiler Ulfrud undskyldende til sin lillesøster og forsætter: ”… men jeg vandt også i kortspil. Jeg vandt sgu en god håndfuld guldmønter og et helt Blood Bowl hold!”

”Et Blood Bowl hold? Et ægte Blood Bowl hold med spillere og altid?” Anna-Linde læser videre med et mistroisk drag over øjnene.

”Ja ha! Eller der er ikke så mange spillere på lige nu. Det er det der kvindehold, dem der Amazons”

Anna-Linde kigger op fra teksten og stopper sin pibe med Mandrakerod: ”Det der fjollede kvindehold, som Herr Sallee lavede for at reklamere for sit bordel? Det der hold, som aldrig har spillet en rigtig kamp, er bemandet af Herr Sallees mindst tandløse piger iført vildt små uniformer?”

Ulfrud smiler endnu mere og hendes spritblanke øjne spiller i månelyset: ”Jeg har vundet penge nok til nye og mere fornuftige spilleruniformer med spikes og alting. Her er papirerne!” og kaster en bunde gulbrune papirer med kejserlige vokssejl over på Anna-Lindes sengetæppe.

Anna-Linde læser dem hurtigt igennem: ”Der står at Herr Sallee har skaffet spilletilladelse til et kvindeligt Blood Bowl ved navn Amazons. Og her er selve tilladelsen fra forbundet. Vi har sgu fået fingrene i Imperiets første kvindelige Blood Bowl!”

Anna-Linde smiler og tænder sin pibe med sit sengelys:
”Det bliver sjovt. Far kommer til at hade det mere end en snotlinginvasion”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *