Cav Bøgelund er død

Vi må med stor sorg meddele at Cav Bøgelund i weekenden er druknet på vej hjem fra en fest på filmskolen.Cav hørte til…

Opslået af Fantask på 30. januar 2018

 

Animationsinstruktøren, tegneserietegneren og rollespilleren Cav Bøgelund er død

Jeg kendte ikke Cav Bøgelund og var ikke ven med ham. Jeg har fuldt ham på sociale medier, da jeg elskede hans streg og han var hammerende sympatisk.
I 2006 tegnede han en fantastisk tegneseriefortolkning af Lorcas teaterstykke Blodbryllup, som er et af mine yndlingsteaterstykker. Det er en virkelig dejlig tegneserie. Det nedenstående handler dog mest om rollespilleren Cav og det er nok ikke en rigtig nekrolog.

Den nat i Randers

Selvom jeg ikke kendte ham, så var han med til at skabe en af de mest magiske rollespilsøjeblikke i min ungdom. I mine gymnasieår, i slut 90’erne, spillede jeg og min ven Anders rollespil sammen med nogen venner fra Langå. Nogen gange kom Langådrengene til vores aalborgforstad Gug og nogen gange kom Anders og jeg til dem, i Langå. En af de gange valgte Anders og jeg at blaffe hjem til Aalborg fra Langå og det gik ikke særlig godt. Vi nåede kun til Randers og derefter var der ikke nogen som ville tage os med. Vi havde ikke travlt, men valgt alligevel at droppe blafferiet, da det begyndte at blive mørkt. Vi gik ned og købte en togbillet til Aalborg. Da billetterne holdte hele natten og den stadigvæk var ung, valgte vi at gå ud og se på Randers. Vi kendte ikke Randers så godt, fx kendte vi ikke til steder som von Hatten, og alt i alt virkede byen ret kedelig. Så efter en kort rundtur var vi på vej tilbage til stationen og der ser jeg nogle papbrikker i et slags butiksvindue. Nørdesansen gik!

Det var simpelthen Randers’ rollespilsklub Ametyst og vi gik ind. Her mødte vi Danni Börm, Cav og et par stykker andre. De hang ud og manglende et par spillerne for at kunne spille Thomas Munkholts coming of age varulvescenarie Welshbury Brook. Så det spillede vi. Jeg husker det som et fint scenarie om at opdage ens begyndende voksenseksualitet og at man åbenbart også var varulv. En historie om at bekæmpe det onde Pentex samtidig med at man var smålun på gruppens skjald og lige skulle finde sig selv i en ny fuldvoksen ulvekrop. Scenariet er et klasseeksempel på hvad Werewolf kan og de fleste varulve scenarier og kampagner jeg har spillet har været gentagelser over den fortælling vi spillede den nat i Randers.

Det var altså ikke scenariet, som var fantastisk, men situationen. Det at Anders og jeg var del af et større fællesskab, hvor man kunne droppe tilfældigt ind i en rollespilsklub i en fremmet by og blive en del af deres lokale fællesskab for en aften. Jeg husker at Anders sad ved siden af Cav og var meget fascineret af de tegninger, som Cav tegnede imens vi spillede. Jeg husker også at de holde kontakt efterfølgende. Jeg har kun kommunikeret lidt med Cav på Twitter og først her mange år efter, men jeg har talt med Danni om vores fælles minde er et ret fint eksempel på hvad rollespilsfællesskabet kan som miljø.

Tak Cav

Nu er Cav Bøgelund død. Det er på mange måde utrolig trist og urimeligt. Personligt er jeg ked af at jeg ikke fik snakket med ham om vores fælles oplevelse den nat i Randers, som var med til at skabe min voldsom store kærlighed til rollespilsfællesskabet. Og at jeg aldrig fik rost ham for hans virke som tegneserietegner. De savn er dog umådelige små ift. det savn Cavs nærmeste og venner må føle. Mine tanker og dybeste sympati er hos dem.

 

3 tanker om "Cav Bøgelund er død"

  1. Tilde

    Tak Johs. Det er godt skrevet om Cav.
    Jeg er lidt kort for ord i de her dage, men jeg faldt over dit indlæg og jeg tænker at Cav ville være blevet meget glad og rørt for det du har skrevet og det syntes jeg du skulle vide.

    Svar
    1. Johs

      Hej Tilde,
      Jeg har selvfølgelig tænkt meget på dig, da jeg fik den rædsomme nyhed og gør det stadigvæk. Det er mig der takker og det betyder meget at han ville sætte pris på det.
      KH

      Svar
  2. Thais Munk

    Det er virkelig en magisk historie om jeres tur i Randers.

    Jeg nåede aldrig at møde Cav Bøgelund heller, men han lavede på et tidspunkt podcast sammen med en af mine gamle venner Henning Larsen om tegneserier. Der læste han en email op og takkede for de roser jeg havde skrevet, som åbenbart var kommet efter en noget lang dag og derfor havde gjort ham glad. Det var for mig en stor ting at få at vide. Det er fandeme pisseuretfærdig og ufedt, for han virkede virkelig som en sej og cool dude. Tak for ordene Johannes. Ligesom dig er mit savn dog intet ift hans efterladte, hvor mine tanker og sympati også er med dem.

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.