Bipersonskort og vejen tilbage til Vampire

Jeg overvejer at starte en Vampire kampagne. Det gør jeg med jævne mellemrum. Sidst jeg overvejede at spille Vampire overtalte Jonas mig til at lade være med argumenter om: At vi har fået for meget familie og anden stuff til at vi kan koncentrerer os om komplekse kampagner. Vampire kampagner med stemning, interessante bipersoner og intriger er alt for komplekse til hvad en familiefar kan overskue sådan en halvtræt onsdag hver anden uge. Disse hverdagsaftener er det lettere at overskue at baske skavens i Warhammers Carroburg.

Måske har Jonas ret. Det tænkte jeg han havde sidst vi talte om det, men jeg må også bare indset at jeg stadigvæk er ret bid af det der Vampire.

Imellem midt 90’erne og midt 00’erne var Vampire mit go to game. Jeg tror stadigvæk det er det system jeg har spillet mest (med Warhammer som en klar 2’er), men jeg er ret sikker på, at jeg ikke har spillet det de siden 13+ år. Det er et helt særligt spil. Det lover måske mere end den holder – jeg tror det var derfor vi droppede det back in the day. Og jeg er da bekymret for om:

  • Kan vi fange stemningen uden det bliver kedeligt?
  • Kan vi overskue intrigen midt i vores omfangsrige liv?
  • Kan vi bare huske bipersonerne fra spilgang til spilgang?

Jeg tror svarene til disse spørgsmål er “forenkling” og løsningen er at finde værktøjer og teknikker der netop forenkler det kedelige huskearbejde i Vampire. Jeg har overvejet værktøjer a la bipersonskort, åbne relationsdiagrammer og åbne hemmeligheder, men andre værktøjer modtages med kyshånd.

Bipersonskort

Vampire er et spil, der for mig, handler om hoved- og bipersonernes begær og handlinger. Følelsen af en sammenhængende og ”logisk” omverden er ret vigtigt for Vampire, synes jeg. Det er super fedt når man giver dette indtryk, men det kan være svært hvis man som spiller går og glemmer bipersonerne fra gang til gang.

Fordi bipersonerne er vigtige, tænker jeg at det ville være fedt med bipersonskort. Hver spiller får en kopi af de væsentlige bipersoner de møder i kampagnen, hvor deres navne, klan og hvad de er kendt som er angivet. Nogen er mere udfyldt end andre og det er meningen at spillerne selv kan skrive flere noter til bipersonen.

Åbne relationsdiagrammer og hemmeligheder

Uden at vide helt hvordan, så kunne det være fedt at arbejde med åbne med relationsdiagrammer – ligesom vi tidligere har spillet med åbne dungeon maps.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *