Generational play

Ham Pendragon

Jeg kunne rigtig godt tænke mig at spille en generational play kampagne. Generationel play er rollespil, hvor man igennem kampagnen spiller flere generationer, man spiller både forældre der får børn og derefter afkommet som selv bliver forældre til nye generationer af spilpersoner. Man gør det i det gamle Kong Arthur-rollespille Pendragon, hvor man spiller riddere der tager på riddermissioner og i sin fritid hver har et mindre område at være herremand over. Hvis ens ridder-spilperson dør, så er ens næste spilperson ens tidligere spilpersons arving, tidligt i spillet en evt. lillebror eller fætter – senere ens egnet afkom. Det er ældre system, så det er tabeller og terningeslag der afgøre om man får levedygtige sønner (kun mænd kan arve), om det går godt med ens herregård og hustru (det gør det som oftest ikke).

Pendragon

Jeg kan godt lide den fornemmelse man får af historiens vingesus i Pendragons generational play, men jeg tror resten af systemet er lidt for gammeldags til at jeg kan overskue det. Plus jeg er ikke helt klar på riddermissioner og Kong Arthur settingen.

40 spilgange senere

Alternativt kan man spille ridder/adelige, der fører deres hus videre i et andet system. I Pendragon spiller man år for år, spilgang for spilgang. Det betyder man mindst er 16-18 spilgange inde før ens første spilperson kan død og sønnike på 14-16 år kan overtage. Hvis målet er at man bare skal igennem 3 generationer snakker vi minimum 24 spilgange og nok snarere 40-50 styks. Det er en meget lang kampagne.

Men hvis man alligevel skal bytte Pendragon systemet ud kunne man også spille kampagnen på mindre klassisk Pendragon måde. Man kan jo springe i tid. Spille et scenarie på 2-4 spilgange med første generation som unge og et scenarie med dem igen som ældre, hvor deres afkom/familier også bliver introduceret. Derefter kan det 3. scenarie være med deres afkom i fokus osv. Tre generationer giver seks scenarier med 2-4 spilgange hver – altså max 24 spilgange, men mon ikke om man kan gøre på under 18 spilgange? (Som stadigvæk er en forholdsvis lang kampagne).

En fordel ved den ovenstående kampagnemodel med de seks scenarier er at spillerne har mulighed for at spille hinandens afkom. Det betyder også at man lettere kan spille på tværs af generationer (i 3. scenarie kan en meget gammel 1./2. scenarie spilperson være med i en scene og give sit afkom småsenile råd mm.).

House Busted

Der skal selvfølgelig være en historie, der gør at det giver mening at spille den generational play’sk. Det kan være noget gennemgående såsom kampen imod en arvefjende (svensken, den onde baronfamilie i det næste len, en udødelig vampyr, en dæmon og dertilhørende dødskult), kampen for at generhverve familiens hjerteland eller noget tredje (kom gerne med bud).

3skjold

Det kan også forskellige historier i de forskellige scenarier, som så er tematisk bundet sammen. Et tema kunne være den adelige families opstigning i et fantasy rige, en kongefamilies storhed og fald eller noget tredje (kom gerne med bud).

Non-fantasy varianter, tak

Det behøver ikke være fantasy. I Vampire the masquerade kampagnen “The Ventrue Chronicle” spiller man først en Dark Ages-vampyr i et Dark Ages scenarie, som laver et Victorian Age-childe der er hovedperson i et Victorian Age scenarie, som laver et Modern Nights-childe der er hovedperson i et Modern Nights scenarie. Jeg er ikke særlig vild med selve scenarierne, men ideen om generational play på denne måde åbner op for nogen ret interessante vampire-kampagne muligheder.

MarquisAlexSheikman4

Man kan også lave en ikke fantasy, men historisk kampagne. Fx under 30 årskrigen eller før, under og efter den russiske revolution eller a la filmen 1900 eller noget der minder om en Will Eisner tegneserie.

Og det kan selvfølgelig være okkult uden at skulle være vampire. Det kan være fortællingen om en troldmandsorden med mestre og lærlinge og evig kamp imod noget ondt og mystisk. Det kan være en mystisk ridderorden i moderne tid, hvor vi følger 4-5 magiske sværd og de forskellige personer der svinger sværdene igennem tiden (lidt a la Knights of the Cross i ”Dresden Files” serien). Eller det kan være en western familiehistorie eller flere generationers rejse igennem det uendelige rum.

Historiens vingesus du ved.

24 thoughts on “Generational play

  1. Oliver Nøglebæk

    Uh! Pendragon. Jeg har selv haft mega gøjser over generational play. Jeg kunne godt tænke mig at bygge noget indie der tilføjer lidt tilfældigheder til familiernes skæbner og hvad der sker af fortrædeligheder fra skæbnens side. Og gerne noget gritty low fantasy, sådan en parallel udgave af Skåne i en af de spændende perioder, kunne f.eks. være topnice.

    Svar
    1. johs Forfatter

      Jeg synes gritty low fantasy lyder fedt, men en familiehistorie i Skåne? Det er alligevel hardcore.

      Svar
      1. Rasmus Nord

        Mega åndsvagt komplekst. Fordi det netop simulerer halvdelen af verden fra Karl den Store og frem… Noget af det der gør det interessant er, hvordan et egentligt strategispil skaber emergent rollespil, fordi du altid spiller overhovedet i dit dynasti – og ikke en stat.

        Svar
  2. Hans Olesen

    Jeg er dungeonmaster i en gruppe som spiller det gamle Birthright fra TSR.En setting der passer perfekt til generation play som jeg ser det.Vi gør det dog ikke,men det var en oplagt mulighed

    Svar
    1. johs Forfatter

      Sejt med Birthright. Det er en slags d&d med superheltekræfter som man arver, ikke? Jeg kan godt se det virke. Så man har de samme heltekræfter som ens mor?

      Svar
  3. Troels Ken

    Åh ja, Pendragon har noget helt fantastisk og fortryllende over sig, og jeg er mega Arthur-fan. Men præcis som dig kan jeg hverken rumme reglernes enorme mængder af crunch eller den længde af kampagne, de lægger op til. Din struktur-model lyder funktionel (med simplere regler!), men der er nu også noget fantastisk ved tanken om at generations-spil vokser organisk frem, når man bruger reglerne. Ars Magica har også lokket med at det kunne ske, men til trods for at jeg har spillet *rigtig* meget Ars er det aldrig kommet ud over 1. generation.

    I andet end standard fantasy? Jeg har en drøm om generations-spil ombord på et generations-stjerneskib på vej mod en ny verden.

    Jeg tror det nærmeste, jeg rent faktisk har været på at føle historisk vingesus på en generations-agtig måde i rollespil, har været Microscope. Men der springer man frem og tilbage.

    Svar
    1. johs Forfatter

      Ja, jeg vil gerne ha’ noget mere første personsspil end Microscope giver. Selvom jeg elsker Microscope.

      Og ja, hvem drømmer ikke om at spille en lang Pendragon og en lang Ars kampagne? Men hvem har tid?
      (Det havde du åbenbart 🙂 )

      Svar
        1. Troels Ken

          Jeg må indrømme, at når jeg nu til dags drømmer om lange kampagner i regeltunge systemer, er det ikke rare drømme. Et tilbagevendende mareridt er, at nogen overtaler mig til at køre en Burning Wheel-kampagne …og så vågner jeg badet i sved.

          Det er klart at Microscope ikke er det, du er ude efter her. Det er bare det sted, hvor jeg rent faktisk har haft lidt vingesus-fornemmelse.

          Ellers, selv om det kun er én generation, så er det en fuld generation og ens børn betyder noget: Mit og Greis’ Ascalon dynastiet.

          Svar
          1. johs Forfatter

            Dit og Greis’ Ascalon dynastiet har noget sus, men selvom det ikke er BW, så er det heller ikke helt regellet 🙂

            Det er klart du ikke drømmer længere, du brugte din ungdom på Ars og ikke Vampire. (Eller drømmer du aldrig lidt om Vampire?)

          2. Troels Ken

            Ingen drømme om Vampire! Jeg har spillet det i en mere moden alder, det var irriterende på flere planer. Det nærmeste, jeg kommer til Vampire er Monsterhearts, men det er også så sjovt at der må være en lov mod det.

            Ascalon dynastiet er super regellet – når sammenligningsgrundlaget er Ars eller Pendragon! 🙂

  4. Frederik

    Der er for nylig kommet en udvidelse til Microscope med fire varianter, en af dem hedder Dynasty eller sådan noget. Prøv at se om den er noget for dig.

    Svar
  5. Thais Munk

    Jeg har leget med tanke om at lave en gotisk drama-kampagne (med en lille smule steam-punk og en del gys) sat i Preussen i 1862, hvor man lægger ud med at spille bedsteforældrene til karaktererne i 1806-1815 (Napoelons-krigene) og forældrene i 1848 (Revolutionsåret), hvor at det så handlingen fra 1862 er præget af først de valg som bedsteforældrene træffer (f.eks. ved Waterloo) og lignende. Det er langt mere komprimeret, men der er om ikke andet en mulighed for at snakke om hvad der tidligere er sket i ens familie.

    Svar
  6. Thais Munk

    Derudover havde jeg for cirka 5-6 år siden forberedt ret meget materiale til en Warhammer-kampagne som aldrig blev til noget. I vores første kampagne “I Kejserens tjeneste” havde spilpersonerne arbejdet for Maximillian som var en lettere tosset Imperiel spion-chef. Så var tanken at de hver især skulle spille hinandens karakterers sønner og at kampagnen til dels skulle være en opfølgning på nogle løse tråde, “Hvad skete der så med dem?”-spørgsmål og udforskning af nogle NPC’er som der blev talt om (primært familiemedlemmer), men som aldrig optrådte i spil.

    Det ville desuden have givet grobund for en gruppedynamik som jeg virkelig gerne have oplevet: Karakterrelationerne ville være formet ud fra hvad ens fars havde sagt om hans gamle venner, hvor man så mødte sønnerne af ens fars venner. Dvs at de gamle relationer havde smittet af, men de havde ikke være definitive.

    Svar
    1. johs

      Så I spillede forældrekampagnen som en normal kampagne?
      Også tænkte du bagefter at det ville være sjovt at følge op med en “sons of…”-kampagne?
      Det lyder som en god idé.

      Hvorfor blev den anden warhammerkampagne ikke til noget?

      Svar
      1. Thais Munk

        Ja og ja. Jeg fik første ideen et stykke tid senere.
        Tanken var dermed at karaktererne ville være uafhængige ift hvordan de ville takle plottet, men samtidig ville de vide hvad der var foregået i sidste kampagne (omend farvet af deres fars syn på tingene).

        Og det blev ikke til noget fordi at gruppen halvvejs gik i opløsning da et medlem pludselig holdt op med at komme (jeg fandt aldrig ud af hvorfor) og jeg tog derefter (september ’10) til England. Men jeg har en masser noter liggende på min computer som var pissesjove at skrive, så om ikke andet fik jeg noget øvelse i at skrive forberedelse til kampagner 😀

        Svar
        1. johs

          Det var da godt at det var sjovt at skrive 🙂
          Jeg har ikke rigtig tid til at forberede kampagner længere. Desværre.

          Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.