Ørkenvandringen

Til sidste års Fastaval skrev jeg endnu et ugennemarbejdet scenarie. Var ikke mit første af slagsen, men jeg valgte under Fastaval at det skulle være mit sidste. Så imens andre jammede scenarieideer i baren, sad jeg og jammede på en mindre identitetskrise. Jeg har tre børn, fuldtidsarbejde og synes jeg brugte for meget tid på min ynglingshobby. På det tidspunkt var jeg 35 år, det jeg havde øvet mig mest i var rollespil og hvad værre var, så var jeg ikke i blandt de bedste 50 % indenfor mit interessefelt. Det var hårdt at indse, men noget skulle gøres, hvis jeg ikke ville ende med at bruge mit liv på at blive en middelmådig rollespilsscenarieforfatter.

Der er mange andre ting jeg gerne vil være god til og som jeg mener at havde et vis talent for: Faderskab, lave tegneserier, webteknologi, formskabe (teaterdukker) og fortolke verden igennem klassisk filosofi. Det ville jeg gerne bruge mere tid på at dygtig gøre mig i.

Jeg har ikke brudt med rollespil totalt. Der er ingen smækken med døren. Mine rollespilskampagner kører, jeg deltager som spilleder og spiller på Fastaval osv. Der bliver bare ikke skrevet nogen scenarier før jeg har nået andre af mine mål. Umiddelbart har jeg sagt til mig selv at jeg skal holde en scenariepause på tre år. Det er overraskende svært, for jeg elsker at finde på rollespil og jeg gør det stadigvæk om jeg vil det eller ej.

For nylig har jeg fået ideen til et enkelt scenarie om at overleve en rejse igennem en ørken.

 

Stammens rejsen igennem den store ørken

Det er et scenarie for fem spillere, der næste ikke må drikke væske under spillet. Det er et scenarie med ca. 30 potentielle spilpersoner, hvor en stor del af dem dør i løbet af scenariet. Settingen er en tidlig jernalder, måske sværd og trolddom fantasy, ørken. Stammen er rejst fra skovelandet på kanten af ørken, da de er blevet presset ud af deres forældres land. De har ikke anden udvej end at forsøge at krydse den store ørken og finde et nyt hjemland.

Spillerne vælger fem spilpersoner, som de starter med at spille. Vi spiller rejsen over ørken og undervejs mødes stammen af udfordringer såsom ørkenbanditter, farlige ørkendyr og knastør trolddom. Nogen gange dør en spilperson i forsøget på at imødegå udfordringerne, så spilles spilpersonens dødscene og der fortælles en kort nekrolog over spilpersonen. Spilleren spiser en lille skefuld tør krydderi, drikker et snapseglas vand og vælger en ny spilperson.

Der er en central spilmekanik i scenariet, nemlig en bunke terning, der hele tiden bliver mindre og mindre. Til at starte med har stammen en masse blå 6-sidet terninger. Disse terninger er udtryk for deres ressourcer. Når en terning er brugt er den brugt og tages ud af bunken af terninger. Spilpersonerne har evner som man kan kombinerer på kryds. Det kunne være tre evner (fx snige 5 terninger, benkniv 3 terninger og dristighed 6 terninger), som blev brugt på et snigmord på en ørkenbandit. I eksemplet må spilleren bruge 14 terninger i sit snigmordsforsøg, men så snart spilleren har slået disse 14 terninger, så er disse terninger brugt og tages ud af bunken. Man må gerne vælge at bruge færre terninger end ens maksimum og spilleren kender sværhedsgraden (det kunne være 4 terninger der har slået 4 eller bedre).

Undervejs i scenariet finder stammen flere ressourcer (fx en ubevogtet oase med et vandhul) og spillerne får flere terninger til bunken. Jeg kan ikke helt finde ud af hvad der skal ske, hvis en spiller ikke klare sit terningeslag. Dør spilpersonen? Sker der et tvist, så situationen går fra slem til værre? Terningerne bliver i alle fald brugt og taget ud af bunken, men der skal ligesom være en konsekvens. Når man klare slaget, bliver terningerne jo også brugt. Hvis alle terningerne bliver opbrugt dør stammen af trøst (eller hvad der lige passer ind i fiktionen).

Også skal man,  i forbindelse med en udfordring, kunne ofte spilpersoner. Det er spilleren selv, der vælger at ofte en spilperson. Man må ikke opfordre de andre spillere til at ofte spilpersoner. Når man ofte en spilperson, så dør denne spilperson. Der skal skabes en realistisk situation (der passer til den givne udfordring) hvori spilpersonen dør, det udspilles og en af de andre spillere fortæller en nekrolog over spilpersonen. Stammen klare udfordringen uden terningeslag og modtoger endvidere en rød 10-sidet terning til deres terningebunke. Denne terning kan bruges på lige fod med de blå 6-sidet terninger.

 

Udfordringer:

Alt efter hvor Sværd og Trolddom-artigt scenariet skal være kan udfordringerne være ting som:

  • Ørkenbanditter, der ønsker at indfange stammen og sælge dem som slaver i Ascalon
  • Ørkenløbere, der vil hugge deres vand og løbe væk med det
  • En vred kæmpeskorpion
  • Onde ørkenånder
  • Menneskeædende ørkenaber (selvfølgelig)

Derudover skal der selvfølgelig også være andre scener uden udfordringer såsom forladte byer, gammel monomenter og endeløse sandbanker.

Er det en idé jeg bør arbejde videre med om 2 års tid?

6 thoughts on “Ørkenvandringen

  1. mads brynnum

    Jeg kan totalt genkende den der følelse af ikke helt at have gjort det godt nok. Den sutter røv og nok så mange versioner af “jeg skal jo også passe mit virkelige liv” hjælper.

    Men ideen lyder fed – ikke mindst terningideen. Her vil jeg evt. foreslå at det kun er de terninger der lykkes som ryger ud. På den måde – hvis man har en mulighed for at vælge hvor mange terninger man bruger – bliver det en afvejning af risikoen for at man mislykkes (ikke har brugt nok ressourcer) og risikoen for at man lykkes for meget (har brugt for mange). Men hvis terningerne ryger ud uanset om man lykkes eller ej gælder det jo altid om at vælge det mindst mulige antal.

    Svar
  2. johs Forfatter

    Uffe, vi skulle begge havde en ghostwriter, men hvordan skaffer vi en sådan?

    Mads, jeg har også overvejet det. Måske er det mere interessant at man ikke mister terninger, hvis det ikke lykkes. I så fald skal det gøre pisse nas når det ikke lykkes. Måske betyder et slag der ikke lykkes alt at der er en der dør? Altså ikke nødvendigvis den spilperson eller de spilpersoner der har forsøgt at handle, men der er en spilperson der dør.
    (Underforstået: man slår kun terninger i liv og død situationer, men dem er der også mange af i ørken).

    Svar
  3. Troels Ken

    Jeg føler din smerte og håber at vi får scenarier fra din hånd at se igen, for du laver interessante ting.

    Ørkenvandringen lyder som en fed idé, om end jeg vil opfordre dig til at tænke dig grundigt om, før du anvender sult og tørst som mekanik. Jeg prøvede det til det oprindelige VC-run af “på tømmerflåden”, og resultatet blev sukkerkolde spillere med hovedpine — ikke optimalt. Just sayin’.

    Svar
  4. Thais Munk

    Jeg er enig med de andre og især Troels. Du laver møgseje ting. Jeg kan i høj grad genkende følelsen fra mig selv og at det er ufedt. Der gik 9 år fra jeg begyndte til jeg får alvor begyndte at have styr på det med at skrive scenarier og kunne lave nogen som var gode. Jeg har da også undervejs overvejet om hvorfor jeg gad, men jeg har ikke kunnet lade være med at vende tilbage til det. I dag har jeg det sådan at jeg ikke vil skrive et scenarie uden at jeg tænker at det er sjovt og arbejdet værd ift hvad jeg får ud af det. Der er jo så flere faktorer der spiller ind i det, men der er jo ingen naturlov der siger at man død og pine skal skrive scenarier med regelmæssige mellemrum. Jeg gør det fordi at det er sjovt og givende, for jeg tror ikke på at man får noget godt ud af pligtfølelse.

    Og jeg tænker lige over din ørkenide og ser om jeg kan komme på noget der. 🙂

    Svar
  5. Johs

    Troels: Ja, du har en pointe og måske er bleed-elementet mest en darling.

    Troels og Thais: Tak for ros.

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.