Kan man spille Transylvania Chronicles med Fate som system?

Her i min sommerferie hyggelæser jeg Transylvania Chronicles. I den forbindelse overvejer jeg: 1) At spille det på et tidspunkt og 2) at bruge Fate, nærmere bestemt Dresden Files, til det.

Angående punkt to

Jeg er ret sikker på at Dresden Files kan magte Vampire. Man skal droppe humanity og bruge aspekter i stedet plus man bør nok accepterer at feeding virker lidt anderledes. Det første synes jeg er et godt bytte, den anden er ok. “Disciplines” og generelle vampyrevner bliver til “Supernatural Powers” – der kommer til at virke fint.

Jeg er ret usikker på at Dresden Files kan magte en Vampire kampagne der udspiller sig over 1000 år’ish. I Dresden Files bliver ens figur sejere når man når til nogen milestones – især Significant (efter et par spilgange stiger man i et point i en evne) og Major milestones (efter en række spilgange/ en længere historie stiger man i Supernatural Powers + evne). Transylvania Chronicles har 9 kapitler og hvis hvert kapitel er en Major milestone og vampirerne starter i power level “Feet in the Water” = 6 refresh/5 Supernatural Powers, så ender vores helte med 15 refresh – hvilket virker lidt voldsomt.

Er der nogen som har spillet Fate med så mange refresh? Giver det overhovedet mening?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *