19: Den tatoverede nøgne dværg

trollslayer nogen

I dag er der en nøgen og meget tatoveret dværg bag lågen. I 1. udgaven af Warhammer var der noget man kaldte “Naked Dwarf Syndrome”.

Det dækkede over at i et system, hvor man i kamp regnende skade ud ved først at lægge ens styrke + våbenskade (som oftest var 0) og værdien fra et d6 slag og for derefter at trække modstanderens rustning (mellem 0 og 3) + modstanderens toughness fra resultatet, så kunne en høj toughness hos ens modstander betyde at det blev næsten umuligt at skade ham. Kriger dværge kunne forholdsvis let komme op på en toughness på 7 eller over. Hvis det skete kunne de løbe nøgne rundt og langt de fleste slag ville ikke skade dem.

Det gjorde at kampe blev kedeligewfrp_lore, fordi hvis spillederen skulle lave modstanderne der kunne skade ham den nøgne dværg (som altså ikke behøvende at være nøgen), så ville de være alt for farlige for resten af gruppen, selvom de havde rustning på. Jeg husker fra min første Warhammerkampagne, hvordan Kristoffers just skabte menneskekriger gik i ubevæbnet nærkamp med en ulv og hvor kedelig den kamp var eftersom Kristoffers kriger næsten ingen skade gav (fordi man ikke giver særlig meget i skade i Warhammer, når man ikke bruger våben) og ulven kun kunne skade Kristoffer, hvis jeg slå 6 på skadeterningen.

Dette problem løste man blandt andet i 2. udgaven ved at ændre skadeterningen fra en d6 til en d10. Ligesom det generelt blev sværere at få en virkelig høj toughness og rustning giver mellem 1-5 point beskyttelse (i stedet for mellem 1-3).

tattoo

Denne tatovering er lavet af Peter Blackhand hos Meatshop og selvom jeg ikke regner med at de laver magiske tatoveringer, så er de vellidt og kendt som dygtige håndværker i min vennekreds.

De halvnøgne dværge og deres tatoveringer

“Naked Dwarf Syndrome” handlende altså ikke om nøgne dværge, men Warhammer er ellers fuld af halvnøgne dværge, nemlig troll-/giant-/dragonslayers, der altid har bar overkrop i kamp.

Slayers er medlemmer af en særlig kult i dværgsamfundet. De har sværget en ed om at søger døden i kamp for at sone for forseelser eller synd. Selvom de søger døden, ligger det i dværgenes psykologi aldrig at tabe en kamp og så de går altid efter at vinde når de slås. Den enelige mål er at død gloværdigt, ikke blot at død. Derfor bruger slayers så meget tid som muligt på at forbedre deres kampfærdigheder.

Slayers søger modstander de ikke kan vinde over, for eksempel ved at angribe en hel goblinestamme alene. Trolde betragtes som en perfekt modstander, da dværgens død næsten er et sikret udfald af kampen. Det er meget bogstavelig udlevelse af  det kendte ”hvad der ikke dræber dig gør dig stærkere”-motto.

Som et tegn på deres ed, farver slayers deres hår lys orange eller rødt og bruger svinefedt til at sætte det op i en stiv hanekam. Derudover dækker de deres kroppe med tatoveringer – nogen af dem kan være magiske, da dværgeruneristere kan binder magi i deres runer. Eller det vil sige: Der er hverken beskrevet magiske tatoveringerne i Realms of Sorcery til 1. eller 2. udgave af Warhammer – det er to ret forskellige bøger. I Realms of Sorcery 2. udgaven står faktisk at man ikke kan riste runer ind i læder (som jo er det samme som hud), fordi det er for blødt. På den anden side bør en slayers høje toughness netop betyde at dværgen ikke er blød.

Den mest kendte slayer er Gotrek Gurnisson fra Gotrek and Felix romanserien, men min ynglingsslayer (det er en ting) er den utrolig dumme slayer Snorri Nosebiter, der i stedet for hår har en hanekam af store røde søm banket ned i skallen. Snorri Nosebiter er en tragisk figur, da han har glemt hvorfor han tog slayereden.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *