Vampire Love: The Ventrue Chronicles

Jeg er en vindbøjtel. I mit sidste indlæg skrev jeg at hvis jeg igen skulle spille Vampire, så skulle det være uden klaner. Siden da har jeg læst en god del af The Ventrue Chronicles. The Ventrue Chronicles er en købekampagne der handler om spille Clan Ventrues historie fra middelalderen og op til vor tid.  Jeg er blevet mere og mere tændt på at spille The Ventrue Chronicles engang ude i fremtiden når vi er færdig med den fantasy-kampagne vi spiller nu.

Ventrue-Chronicles

The Ventrue Chronicles består af tre dele, en til hver af Vampires tre periode-settings: Dark Ages, Gaslight og Final Nights. Altså middelalderen, victoriatiden og det senmoderne. Henholdsvis sat i York, New York og Savannah (i sydstaten Georgia). I hver periode spiller man en ny vampyr, der er afkom af en af de andre spilleres vampyrer fra den forgående periode.  Jeg har ikke læst selve de tre dele af kampagnen indgående, men jeg kan se at der er bipersoner der er gennemgående. Ligesom jeg kan fornemme, udfra hvad jeg har læst, at hvor første del (Dark Ages) er en ret lineær kampagne-del, så handler anden del (Gaslight) om opbygge en magtbase og er mere åben sandkasset.

Fra http://sarcask.deviantart.com/

Jeg vil ikke gå ukritisk til kampagnen, men har derimod bearbejde den lidt. Derfor har jeg lavet en tjekliste over hvad jeg vil gøre (udover rent faktisk at læse bogen):

  • Jeg skriver spilpersonerne til første del og alle spiller ventrues. Der står i kampagnen at ikke alle behøver at spille ventrues (men at flere spillere bør gøre det). I kampagnen er det lagt op til at spillerne selv laver deres spilpersoner. Sådan ville jeg ikke gøre. Jeg ville lave 4-5 forskellige ventrue vampyrer, hvor et par stykker måske endda har et par out-of-clan vampyrevner.
  • Vi skal spille de embraces der sker imellem de tre kampagne-dele. Vi spiller når hovedpersonerne fra første del laver deres nye afkom. Et embrace af gangen, måske to embraces på en spilgang, hvis bøjlerne går højt. Der er intet der sker i tomhed, så der er også et eller andet plot/historie/mysterium på spil imens vores gamle helte bider vores nye helte.
  • I mellemperioderne kommer vi ud i verden. Kampagnen kommer altså ikke kun til at udspille sig i York, New York og Savannah. Dertil er verden for stor og interessant.
  • Ham der spiller forældre-vampyren sætter stats på sit afkom. Afkommet skal spilles af en af de andre spillere. Hvis der ingen af de andre spillere ønsker at spille den vampyr man har lavet, så bliver man nødt til at lave endnu et embrace (og sætte nye stats på endnu et afkom). Det afkom som ikke er ønsket af de andre spillere indgår som biperson i kampagnen.
  • Spillerne kommer til at spille bipersoner – både i mellemperioderne (hvor det fx ikke er sikkert at nogen af deres hovedpersoner med), men sikkert også i kampagnen tre hoveddele. Det er fedt når spillerne også spiller bipersoner.
  • Feeding og problemer med at finde det rigtige blod er en central del af det at være Ventrue. Jagten på blod skal spille en central rolle (og mere central end jeg normal lader den være) igennem hele kampagnen.

Derudover skal jeg finde ud af om jeg kan holde ud at bruge det rædsomme system som Vampire er bygget i og hvis jeg ikke kan, så skal jeg finde et andet system som kan rumme blod-point og vampyrevner.

 

 

6 thoughts on “Vampire Love: The Ventrue Chronicles

  1. Thais Munk

    Spændende med en købekampagne! Jeg har selv en overvejelse om at køre “The Thousand Thrones” som er en WFRP-kampagne til 2nd ed. Den er absolut ikke godt lavet, men den har nogle spændende ideer (plus nogle nørder på nettet er gået igang med at gøre den endnu længere).

    Det var et sidespring, men jeg kan sagtens forstå ideen i købekampagner. Jeg forstår dog ikke hvader det er ved Ventrue Chronicles som du finder appellerende? Kan du uddybe det?

    Jeg antager at en del af det er at man får muligheden for at spille Vampire op igennem historien? 🙂

    Svar
  2. Johs

    Hej Thais,

    Jeg tror måske ikke helt jeg forstår spørgsmålet, men her er mit forsøg på et svar 😀

    Mest af alt er det bare en tanke og lidt trøstelæsning når det der scenarieskrivning bliver for op af bakke 😀

    Jeg har kigget lidt i The Ventrue Chronicles, Ventrue Clanbook og grundbøgerne til de tre settings. Mest de to første.

    Siden jeg første gang sad og kiggende i The Great Pendragon Campaign har jeg været ret fascineret af generational play. Derfor synes jeg det var interessant at man først spille en sire -> så childe som bliver sire -> til endnu et childe.

    Jeg har ikke læst selve de tre scenarier i kampagnen, så jeg ved ikke om de er helt ude i skoven.

    Derudover synes jeg det kunne være interessant at hele holdet spiller samme klan og at man arbejder med flere stereotyper inden for denne klan.

    Svar
  3. Thais Munk

    Jeg ved heller ikke om du forstod mit spørgsmål, men du besvarede det i hvert fald perfekt 😉

    Fedt med generational play. Det kan jeg sagtens se en klar appeal i. Det samme gælder at alle tilhører samme gruppe/klan og at man har forskellige eksempler på det at være Ventrue.

    Svar
  4. Pingback: Købekampagner: The Thousand Thrones | Frygt og lede i Odense

  5. Pingback: Anmeldelse: Transylvania Chronicles 1 - Sort Forsyning

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.