Karakterløst rollespil

Definitioner provokere mig. Som den gode akademiker jeg (trods alt) er så får jeg lyst til at udfordre definitioner når jeg møder dem.

Det samme gælder når Morten skriver:

At spille rollespil er ikke at administrere regelsystemet, det er ikke at kæmpe kampe, og det er ikke at rollespille. At spille rollespil er det at interagere med fiktionen gennem karaktererne. Det er at erklære karakterernes handlinger og høre spilleders respons, som giver nyt materiale at spille rollespil over.

 

Jeg mener fx ikke at karakter er særlig vigtige i et rollespil som MicroScope og at man ikke skal hacke spillet særlig meget for helt at undgå karakter. Vi kan selvfølgelig diskutere om det så er rollespil, men eftersom vi bruger rollespil som hovedbetegnelse for mange former for fortællerspil, 1. personskrigsspil og mere klassisk rollespil, synes jeg det ikke er et særlig godt modargument.

Fokuset på karakterne er helt sikkert det der skabte overgang fra 70ernes krigsspil og de første rollespil, men måske er tiden inde til at lave det første karakterløste rollespil? Jeg tænker et socialt setting- og historieskabende fortællerspil.

Fra Uffes karlsklippe

Men måske findes det allerede?

7 meninger om “Karakterløst rollespil”

  1. Hej Johs,

    Yay, en udfordring til mine tanker.
    Faktisk finder jeg ikke, at MicroScope er spor en hindring. Da jeg spillede det, havde vi enormt meget karakterspil – masser af klassisk rollespil med snak og dialoger .

    Ikke desto mindre synes MicroScope (og nok også Kingdoms, når jeg når til det), er gode måder at udfordre opfattelsen og spændvidden i rollespil. Man har ikke samme faste ejerskab over roller, og der er sekvenser, hvor man skaber historiens gang og universet, som er en del af spillet.

    Faktisk er MicroScope ret suverænt på det område, da verdensskabelsen flettes ind i selve spillet, og man forvandler den administrative skabelsesproces til en del af spillet.

  2. Ja. Men det er muligt at spille karakterløst i MicroScope – med et mindre hack.

    Kingdom er faktisk meget mere bundet op på karakterspil. Personligt synes jeg at MicroScope er mere interessant end Kingdom, selvom Kingdom helt sikkert også kan noget.

  3. Men i rene fortællespil interagerer man vel primært med fiktionen ved en fortællerstemme og ikke gennem en konkret rolle. Personerne i fortællingen handler selvfølgelig, men det er ikke gennem dem man fortæller (nødvendigvis).

    Eller et spil hvor man har en fra spillets side velbeskrevet hovedperson. Spillerne kaster forskellige udfordringer op mod hovedperson, og man fortæller aldrig hvordan han klarer udfordringen, men antager at selvfølgelig gør han det. Underligt amputeret spil, men ingen rolle.

    Og på den anden side. Hvad er en rolle? Hvis jeg en dag fik skrevet mig et socialistisk scenarie hvor den mindste enhed der kan agere er produktionsenheden, er det så stadig en rolle?

    (I virkeligheden er jeg lidt ligeglad med om det er rollespil, jeg spiller gerne både rollespil og fortællespil, gerne i en skøn blanding).

  4. Johs: Hvad mener du med at spille karakterløst i MicroScope? Kan du ikke uddybe det?

    Uffe: Fortællespil? Termen bliver vist brugt i en række forskellige betydninger (i hvert fald under betegnelsen ‘fortællescenarie’; apropos Olivers netop posterede indlæg). Jeg er ikke sikker på, hvad du lægger i ordet (generelt er jeg aldrig sikker på, hvad folk mener med udtrykket ‘fortællescenarie’).

  5. Jeg bruger fortællespil om spil hvor man sammen fortæller en historie. Og fordi jeg er rollespiller taler jeg primært om de spil der overlapper med rollespil, men jeg mener der er masser af fortællespil der ikke er rollespil, mange af dem kalder vi bare rollespil fordi det er samme målgruppe.

    I den her kontekst er det mest interresant at tale om spil hvor man primært fortæller en historie sammen og sekundært spiller en rolle som en del af den fortælling (modsat hvad jeg gjorde før hvor jeg prøvede at gå i ekstremer).

    Et eksempel jeg selv ikke ville kalde rollespil, men hvor der fortælles hvad en eller flere centrale personer gør er Happy Birthday! Robot. Her interagerer man netop ikke med fiktionen gennem hovedpersonen, men med hovedpersonen gennem fortælling.

    Men hvis man nu spillede Microscope uden at gå ned i mest detaljerede niveau, eller bare fortællejammede det niveau, er det så stadig rollespil, bare fordi fiktionen består af personer?

    (Bemærk at jeg ikke kalder dem roller i et forsøg på at skelne mellem hvornår en person er en del af fiktionen og hvornår de bliver en egentlig rolle).

  6. Og for at være helt tydelig: Når jeg siger fortællespil mener jeg på ingen måde et fortællescenarie. I de fleste fortællescenarier har man netop en rolle, en rolle der fortæller.

  7. Det er svært helt at undgå rollerne om ikke andet så som fortællerstemmer eller personer der er i de scener som man fortæller.

    Men hvis jeg sætter en scene i MicroScope hvor en by vokser frem på sletten, så er det karakterløst.
    En del af scenerne i vore MicroScope var spilerne heller ikke i fokus hverken for spillet eller for scenerne : http://sortforsyning.dk/2012/rm-microscopenoter/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *