[Dec. 15] <3 GURPS

I år vil jeg lave en julekalender, hvor jeg hver dag præsenterer et rollespilssystem som jeg har spillet og som jeg holder af.

I dag, d. 15., er det:

gurpsrules3

Back in the day spillede jeg et par GURPS kampagner på min efterskole. Vi spillede det også et par gange senere. Som oftest spillede vi fantasy, for det var den genre vi spillede, men vi brugte det også til moderne efterforskning og science fiction. Jeg var glad for at man kunne bruge det så mange forskellige ting, ligesom jeg var glad for point baserede systemer. Det allersejeste ved GURPS er at der er et hav af gode sourcebooks – både i baggrundmateriale, men også i overbygninger til systemet. Fx får de bygget et rigtig godt magisystem i et par stykker af deres sourcebooks.

Den primære grund til jeg at stoppe med at spille GURPS var at jeg blev meget forelsket i Vampire i slutningen af 90’erne. Imens jeg spillede Vampire opdagede jeg at et fokuseret system som Vampire eller D&D, altså systemer der er bygget til at underbygge en bestemt slags fortælling, også har sine fordele.

Det ændre ikke på at GURPS fucking virker og at jeg stadigvæk godt kunne finde på at bruge sourcebooks skrevet til systemet. Derudover har jeg virkelig elsket GURPS.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *