[NCN] Mord og andre historier

Jeg smækkede de første tanker omkring mit kommende fastavalscenarie op her i fredags. Det fik jeg noget dejlig feedback på. Især to virkelig vigtige spørgsmål, nemlig:

”Hvad vil du med scenariet?” Kristoffer Apollo.

”Og så vil vi gerne høre noget mere. Det er svært rent konkret at kommentere på når der ikke er mere.” Uffe Thorsen

Det er to gode spørgsmål, som begge drejer sig om indhold. Kristoffer og Uffe kunne også havde spurgt om hvad scenariet handler om? Eller hvorfor er det fedt/interessant/vigtigt at spille? Jeg vil forsøge at svare, men eftersom hele scenariet stadigvæk er lidt uklart for mig, så bliver mine forklaringer sikker t også derefter. Enhver feedback eller forslag er super kærkommen.

Jeg vil: historier fra Narzula City

Jeg ønsker at spillerne igennem deres spil udvikler en historie om et miljø der vokser og forgrener sig når bipersoner bliver til hovedpersoner. Jeg har længe gerne ville rollespille et lokalområdes historie igennem personlige fortællinger. I den struktur jeg har valgt for scenariet kommer der til at være et overskud af potentielle fortællinger, som ikke bliver fortalt, fordi de bipersoner som er hovedpersoner i disse fortællingen ikke bliver valgt som hovedpersoner.

De at de enkle historier som vi ender med at rollespille er fede er selvfølgelig det vigtigste, men de blandt andet vigtige, fordi vi har valgt dem i blandt reservoir af fede miljøskilninger. Jeg ved ikke om jeg er endt på et grundlæggende tema for disse fortællinger, men jeg arbejder med stikord såsom: grim fantasy, beskidte skæbner og folk der træffer de helt forkerte valg.

murder

Mordmysteriet

Det hele starter med en mordgåde, som en alkoholødelagt byvagt vælger at opklare. Hvem der har begået og hvorfor dette mord er sket er ikke beskrevet i scenariet, men det er meningen at sagen bliver udfoldet undervejs i scenariet. Det skal spilgruppen have nogen værktøjer til – men dem har jeg ikke lavet endnu. Jeg vil dog planke så meget som muligt fra Mikkel Bækgaards Løgstør.

Byvagten bliver spillet af spillederen. Han bevæger sig rundt i de mere dodgy dele af Narzula City, hvor han snakker med eksperter, potentielle vidner, potentielle mistænkte og anden godfolk. Med andre ord bipersoner. Bipersonerne bliver spillet af spillerne.

Mennesker mødes og nye fortællinger opstår

Hvis byvagten møder en særlig interessant biperson kan en af spillerne vælge at vi skal udspille denne bipersonsfortælling. Her begynder spillederen at krydsklippe. En sådan npc er fx Doktor White-Heisenburger.

Doktor Gummegodt

Doktor White-Heisenburger er frivillig retsmediciner for byvagten og kan finde spor på den afdødes krop. Ellers har White-Heisenburger et stort netværk iblandt byens bedre borgerskab og småadel.

Udover at være elitens foretrukne tandlæge og frivillig retsmediciner for byvagten er White-Heisenburger nemlig også storleverandør af det fineste narkotikum til alle byens pengestærke rigmandssønner.  White-Heisenburgers egenproducerede gummegodt er så overlejen alle andre festprodukter at doktoren har svært ved at kunne møde byens behov.

Selvom White-Heisenburger bruger et dæknavn, nemlig ”Doktor Gummegodt”, er han ved få mere opmærksomhed end hvad godt er. Blandt andet er gangsterbossen Zanbar Bone eftersigende begyndte at interesser sig for denne ”Doktor Gummegodt”.

Udvikling

I scenariet vil jeg komme med forslag til hvordan en biperson som Doktor Gummegodts historie kan udvikle sig, hvis han bliver valgt som hovedperson. Anslaget er når doktoren introduceres i en scene med byvagten eller en scene med en anden allerede etableret hovedperson. Her kan spilleren, der vælger at spille Doktor Gummegodt, hinte hvad og hvilke falsetter hun ønsker der skal være centrale i doktorens historie. Præsentationen kan være at Zanbar Bones håndlagere (som spilles af andre spillere og spillederen) opsøger doktoren. Osv. Hvad jeg kommer til at skrive i scenarieteksten er netop kun forslag fordi scenariet let kan komme til at udvikle sig anderledes end hvad jeg forestiller mig, men alle hovedpersonerne skal igennem scener, som spillerne selv ville definere som anslag, præsentation, uddybning, point of no return, konfliktoptragning, klimaks og afrunding. Der skal selvfølgelig også et handout som beskriver hvad disse scener dækker over.

 

Er det konkret nok?

4 tanker om "[NCN] Mord og andre historier"

  1. Jesper Sandal

    Yes, fantasy Breaking Bad!

    Jeg ser frem til at høre lidt nærmere om scenariet. Der er dog én ting, du nok bør være opmærksom på, og det er, at fantasy kan tiltrække spillere, som ikke har prøvet selv at få ansvaret for at skabe en fortælling. Det er ikke, at de ikke kan, det er bare måske væsentligt at tænke i, at der er nogle teknikker, som Mikkel næsten kunne forudsætte, at hans publikum havde prøvet, som du ikke kan regne med i samme omfang. Det er min personlige erfaring med spillerdrevne fortællinger, når det involverer sådan noget som fantasy. Spillerne kan være dygtige nok, men de er måske ikke alle sammen erfarne spilledere eller improvisatører.

    Jeg kan godt lide idéen, men keep it simple rent mekanisk.

    Svar
  2. johs

    Tak, Jesper.
    Ja, det er vigtigt at der er en simpel mekanik, hvis der overhovedet skal være en mekanik.

    Svar
  3. johs

    Og ja, det er svært at skrive atypisk Fantasy, fordi det er så ren en genre med en masse konventioner. Faktisk ved jeg ikke om Fantasy som litterærgenre er en særlig ren, men pga. D&D er den blevet det når det kommer til rollespil – og især rollespil på Fastaval.

    Svar
  4. Kristian

    Jeg synes det lyder vildt og vildt godt.

    Min frygt ville dog være, at scenariet ende med at ville gabe over både at være nogle meget specifikke historier, eller struktur på historier, og samtidig lade rigtig mange (vigtige) valg være op til spillerne. “Løgstør” er jo i sig selv en omfattende sag og du tilføjer så lige en masse baggrundshistorie og (potentielt) bagvedliggende plot – det tror jeg kan blive svinesvært at få formidlet på en overskuelig facon.

    Hvis jeg skulle vælge, ville jeg satse mere på plottet og vævningen af de fastlagte historie, end historien bag mordgåden, som spillerne skal hive frem undervejs – men det kan være det bare er mig.

    Og jeg elsker Doktor Gummegodt og tror han kan blive episk i clinch med Zanbar Bones med spilpersoner og bipersoner som skakbrikker imellem dem.

    Og ellers er det spot on, det Jesper skriver. Jeg oplevede præcis det, med Apocalypse Drow. Jeg tror dog ikke nødvendigvis det er en fantasyspiller ting, men mere noget med, hvordan erfarne forfattere tænker at man kan/skal spil og hvordan det brede spektre af Fastavalgængere, der måske er der for første gang, tackler rollespilsudfordringer.

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.