Husker du: Celestial Chorus?

Jeg har igennem tiden spillet en del Mage: The Ascension uden særlig meget held. Det blev til en masse sjov forberedelse og utrolig kedeligt spil. Meget lig min 1938 kampagne sidste år.

Det er der jeg kommer fra: Jeg har grundlæggende været skuffet over systemet. For at blive skuffet er man nødt til at have forventninger. Noget af det der skabte forventinger er det Mages forfattere har valgt at kalde “Traditions”. Mage er der forskellige slags troldmænd (naturartige, teknologiartige, Kong Fu-artige osv) og de troldmænd er inddelt i traditioner. Der er mange fede traditioner, men jeg vil gerne i denne post rette din opmærksomhed/hukommelse imod traditionen “Celestial Chorus”.

logotradcelestialchorus

Celestial Chorus’ logo

 

Celestial Chorus er en slags præstetroldmænd der kommer i kontrakt med det guddommelige (kaldt “the One”) og skabelsen ved hjælp af sang. De har ligesom taget 1. vers af Johannesevangeliet: “I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.” og tænkt at ordet kom til udtryk igennem sang. Og hvordan skulle en gud ellers udtrykke sig, hvis det ikke var igennem det mest guddommelige udtryk vi kender til.

Jeg synes det er en virkelig god tanke og kan derfor også huske lige netop denne tradition mange år efter jeg ellers har opgivet Mage-rollespillet. Præster der synger magi frem kunne være et helt rollespil i sig selv. Et godt et.

 

7 tanker om "Husker du: Celestial Chorus?"

  1. Morten Greis

    Det minder mig om et supplement til Fading Suns, hvor man kan spille korsanger i kirkekoret, og hvor deres sange er indlejret med trolddom. En lidt specialiseret karakter, men hele ideen med de magiske sange er ret stemningsfyldt.

    Men apropos din ide og den seneste snak om mystisk vikingetid, kom jeg lige i tanke om, at Henning Kure har udgivet sin lettere skæve tolkning af nordisk mytologi kaldet “I begyndelsen var skriget”. Man kunne sætte noget interessant op med forskellige magiske tilgange tilknyttet forskellige former lydlige udtryk (hvilket selvfølgelig også peger mig i retning af Tolkien, da hans Midgård bliver sunget ind i eksistens).

    Svar
  2. Johs

    Min Tolkienlore er ikke så god, så jeg vidste ikke det om sangen. Min Kurelore er heller ikke så god. Er han interessant at læse ham Henning Kure?

    Sang som magisk metode er super sejt.

    Svar
  3. Morten Greis

    Det med sangen i Tolkien ligger i Silmarillion om hvorledes skaberværket bringes til.

    Henning Kure er lidt spøjs. Hans værk var en fin opsummering af forskningsemnet for lægmand, men den anden halvdel, hvor han bringer sin tese, er kuriøs og ikke alt for vel underbygget (men nu kan jeg godt lide at læse ’stand der forschung’-afsnit i bøger.

    Svar
  4. Thais Munk

    Mage er virkeligt et fantastisk ringe designet spil med fandens mange gode ideer. Det er helt tosset. Celestial Chorus er et glimrende eksempel på en pokkers god ide i et utroligt rodet og ikke specielt veldefineret spil.

    Det samme kan derudover siges om det vilde syn på videnskab, som gruppen “Sons of Ether” præsenterer (en af mine personlige favoritter).

    Jeg tænker at noget af det som kendetegner Mage er den interessant ide at ens karakter har selvudvikling som det største mål (i form af deres Avatar, der driver troldmændene fremad). Det er bare svært at spille og samtidig fortælle en samlet historie.

    Hvad skete der helt præcist med din 1938-kampagne? Hvordan gik jeres sidste spilgang og hvordan var den? Jeg synes at det pludseligt stoppede her på din blog (jeg skal ærligt indrømme at jeg ikke får læst alt på blogsfæren, så beklager hvis jeg har overset det)

    Svar
    1. johs Forfatter

      Ja, Mage er sjovt på den måde. Sons of Ether har aldrig gjort noget for mig.

      Jeg skriver et indlæg omkring det med 1938-kampagnen 😀

      Svar
  5. Thais Munk

    Mht Sons of Ether skyldes min fascination ikke så meget hele “Hey, vi er sindssyge videnskabsmænd med tosset teknologi”, men snarere at gruppen anså teknologi og forskning for noget man gjorde for forbedre samfundet og på en måde, hvor man var sig selv bevidst. Meget af det skyldes med garanti min interesse for videnskabsteori/erkendelsesfilosofi, men statskundskab har også hjulpet til. Mange af de tanker som gruppen tager ud i en ekstrem minder om tanker fra kvantefysik (som jeg så ikke ved voldsomt meget om) og socialkonstruktivisme (som jeg efterhånden ved en del om). Så det er snarere tankerne om videnskab end det er selve gruppens visuelle stil. Det blev langt og lidt filosofisk, men jeg tænkte at det nok gik på denne blog 😀

    Oh, 1938 indlæg. Yay!

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *