To sange!

Siden sidst har jeg fået sat to(!) A Game of Thornes inspireret kampagner op. Den ene er over Skype med Uffe, Peter og Per. Det spiller vi i Burning Wheel, som jeg skal ha’ kamplæst 70 sider af inden på mandag.

Det er udover AGOT inspireret også inspireret af et mytisk Rusland. Det skal nok blive fint. Jeg glæder mig til at prøve kræfter med det brændende hjul og det at skulle spille rollespil med folk over min iPad.

 

Den anden kampagne skal jeg spille med min faste gruppe, der består af Asger, (Asger, der dog er på barsel pt.), Rasmus, Ask, Alan (der er med på deltid) og Jonas. Jonas skal være medspilleder.

Hvordan vi fordeler spilleder opgaven har vi ikke helt sat os fast på. Det bliver noget med at Jonas har et sideplot som han kører, hvor jeg er spiller, hvilket vi spiller lidt af hver spilgang. Derudover er han måske medspiller, når jeg er spilleder, måske har han en særlig spillerrolle, hvor han spiller bipersoner eller har ansvaret for beskrive bestemte ting. Vi har endnu ikke helt besluttet os for modellen endnu.

 

Skemaet til vores WoDspil: klik for større version.

Vi skal bruge A World of Darkness systemet med nogle, ind til videre, få hacks og ændringer. Jeg har lavet Humanity om til Power, da AGOT mere handler om magt end om menneskelighed. Derudover har jeg byttet flaws ud med keys. Keys adskiller sig fra flaws ved at man får xp for at bytte ens keys til nye keys.

Derudover vil jeg gerne planke nogle elementer fra Apocalypse World, såsom MC moves og det at man når man slår terninger, kan få et mellemresultat, hvor man bliver stillet overfor et valg.

Men inden vi når dertil spiller vi et spil Microscope, hvor vi udspiller settingens forhistorie. Ligesom vi nok slår nogle stats for adelsslægterne a la Diaspora.

Og nu har jeg namedroppet nok indierollespil. Nu skal jeg læse Burning Wheel, suk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *