The Moot

Dette er en synopsis til et af de scenarier, som jeg gerne vil skrive.

Det handlinger om en hobbitvalgkamp i Warhammer. Om vennetjenester, moralske kvababbelser, valgmatematik, men også om smukke demokratiske idealer.

Willow for president!

Willow for president!

Folkeforbundets chance

Hver fjerde år er der Stormoot i Hobbitprovinsen The Moot. Til stormoot’et mødes hobbitterne og løser de konflikter de ikke kan løse på lokalt plan. De diskutere og beslutter også de retningslinjer og love der skal gælde hele provinsen. Og så vælger de deres ”Ældste”, som er deres politiske leder og med i Imperiets kejsers råd af Elector Counts. De sidste 10 moots (altså 40 år!) er Ældste Hisme blevet valgt og genvalgt.
Til Stormoots har alle hobbitter taleret, men kun lokalt udvalgte hobbitter har stemmeret. Det er et valgmandssystem og de fleste valgmænd er organiseret i forbund.

Spillet starter tre måneder før næste Stormoot. Ældste Hisme fra Familieforbrundet er just død af alderdom. Så nu ser det største oppositionsforbund, Folkeforbundet, en mulighed for at vinde ældstevalget og magten i The Moot. Men det kræver meget arbejde for folkeforbundets kandidat og ikke mindst for hans hold af kævenyttige særlige medarbejder. Det er disse ”særlige medarbejder”, som spillerne spiller. Idealister, der nødt til at gøre demokratiets beskide arbejde. Spillet handler om hvad de må gøre for at få deres kandidat valgt.

I år er det ekstra vigtigt Moot, da hele Imperiet lige er kommet ud af en krig imod kaos og der er flere storpolitiske spørgsmål der skal diskuteres. Folkeforbundets kandidat skal ud og lave politiske handler i dette højspændte farvand. Hvem skal spilpersonerne satse på at få støtte fra? Veteranforbundet? Handels og vækstforbundet? Eller nogle af de mange løsgænger. Familieforbundet har selvfølgelig som udgangspunkt flest støtter, der er kun tre måneder til Moot’et, så der må rejse frem og tilbage over valgkræse for at mødes med valgmænd.

For at få matematikken til at gå op bliver det nødvendigt også at udfører nogle mere private handler og tjenester. Også moralsk problematiske og til tider voldelige. Det er de handler tager spilpersonerne sig af. Handler i demokratiets navn og med deres egen personlige idealer og moral som medgift.

Strukturelt

Vælger spillerne løbende ”missioner” ud fra hvilke valgmænd de ønsker at besøge og forsøge at overtale ved hjælp af tjenester. Nogle valgmænd stemmer efter hvordan andre valgmænd stemmer, derfor har de forskellige valgmænd forskellig ”værdi”. Jo mere magtfulde de er, jo mere farlige og umoralske er tjenesterne selvfølgelig også. Der skal være mange flere ”missioner” end der er brug for, så spillerne har nogle historier at vælge imellem.
Samtidigt er der en folkeforbundskandidat, der kan rejse rundt. Lave skandaler og kan gøre det ekstra svært for spilpersonerne.

Det der er på spil

Det er vigtigt at spilpersonerne har noget på spil i denne valgkamp. Nogle idealer, som de bliver presset ift. Det er dette pres, som er det mest forfærdelige ved demokratiet overhovedet, som spillet handler.

Men er det ikke en komedie?

Det handler om hobbitvalgkamp, så jo det skal være sjovt og komisk at spille. Men samtidigt skal de moralske overvejelser være nærværende og ”missionerne” skal være godt opbygget dramatisk.

Hvor er politikken?

Jeg har ikke digtet de vigtige politiske emner endnu og hvor de forskellige forbund står politisk, men jeg tænker valgkampen kommer til at handle om ting som:

  • The Moots rolle ift. resten af Imperiet, hvor mange skal man støtte med til genopbyggelsen af Middenheim?
  • Skal man udbygge hæren?
  • Hvor meget eksportstøtte skal sydens tobaksdyrker havde?
  • Hvor meget jord giver provinsen en tilflytter hobbit? (Altså en hobbit, der er født udenfor The Moot, men alligevel vælger at vende hjem).
  • Skal de meget indviklende arveregler forenkles og skal kravet om lovpligtige genealog i arvesager droppes?

(find gerne på flere).

Står det klart, hvad det er for et spil?

Ville du synes det var interessant at spille?

Bør det i virkeligheden være en kampagne?

(og hvis det var ville du så være med til at spille den?).

4 tanker om "The Moot"

  1. Thais Munk

    God gammeldags fordelingspolitik:
    -Hvor meget støtte (om nogen) skal soldaters enke og deres børn have?
    -Hvordan med invalide veteraner? Hvor meget pension skal de have?
    Racepolitik:
    -Hvordan bør man behandle spørgsmål om diskrimination af halvinge af andre dele af Imperiet?
    -Som en underafdeling af det, hvordan mht dværge og elvere?
    Udenrigs- og sikkerhedspolitik:
    -Hvordan sikrer man det bedste sikring af the Moot fra udefrakommende trusler?
    Kirke-politik:
    Hvordan håndterer man spørgsmålet om de menneskelige kirker og deres virke i the Moot?
    Hvilken moralsk linje bør man anlægge i the Moot? Dette er især relevant ift unge halvinge.

    Jeg vil lige tænke mere over rollespillet i det, men derudover tænker jeg at der ville indgå en del arrangerede ægteskaber i sådan en stor politisk kabale. Det kan jo så blive endnu mere rodet, hvis reglerne for brudegave og medgift bliver ændret undervejs.

    Svar
  2. Johs

    Gode politikområder.

    Jeg forstår ikke helt det med regler for medgift. Det er mening at vores helte tager hen til hobbit a og voldtager hans nabos ko, fordi det koster hobbit A’s stemme. Det spiller man så.

    Og så videre til næste valgmand

    Svar
  3. Thais Munk

    Yes, jeg var nok lidt marxistisk da jeg skrev det (alting handler om kapital på den ene eller anden måde). Min tanke med medgift er at halving A måske vil have at en af spilpersonerne gifter sig med hans datter, pga han så skal betale mindre medgift, etc. Det kunne man få et større plot-netværk ud af. Det var muligvis en overtænkning fra min side.

    Der skal være presse med. Det kan godt være at de kun laver aviser på en enkelt side, men intet er mere irriterende OG nødvendigt end journalister når man fører valgkamp.

    Så kan du også give Jäger S. Thomas en cameo inden han dukker op i “Enhver given Festag” 😀

    Lidt alvorligt så synes jeg at det lyder som et godt udgangspunkt for en kort kampagne. Der får man tid til at lave tilpas mange forskellige ting for at det virkelig kan blive sjovt.

    Nu skriver du gangster-artigt. Hvad så med et rask lille snigmord, hvis kampagnen virkelig bliver beskidt? Jeg forestiller mig at man lægger pænt ud (Vi er jo allesammen i familie), men at det derefter virkelig kan blive beskidt, hvor at man afpresser hinanden og truer folk til at stemme på en bestemt måde. Kidnapning, etc. Mulighederne er mange. Jeg synes at en familie-dimension på hele valgkampen også kan blive relevant, fordi at få folk kan hade hinanden så meget som folk, der er i familie. Jeg ved ikke om det gør at det bliver meget dystert og mindre morsomt/lystigt på den der hobbit-måde, som du beskriver.

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.