Sankt Nikolaus’ knogler

9. maj 1087 går en lille flok sømænd med hellig last i land på hælen af den italienske støvle. Nærmere bestemt i Bari, hovedby i hertugsædet Apulien. Den hellig last er Sankt Nikolaus over syv hundrede gamle knogler. Helgens oprindelige hvilested i Myra (i det nuværende Tyrkiet) var kommet under muslimsk overherredømme. De ortodoks munke der passede Sankt Nikolaus’ kirke var ikke så glade for ”redningsmissionen”.

Saint Nicholas Saves Three Innocents from Death.

Saint Nicholas Saves Three Innocents from Death.

Rygter:

  • Måske var knogletyveriet en bestillingsopgave fra den dagværende pave , Pave Nikolaus.
  • Eftersigende skulle største delen af knoglerne i hemmelighed blive taget til Venedig. Kun en arm skulle være blevet efterladt i Bari.
  • Andre kilder mener at noget af helgen endte i Göttingen i Tyskland.

Alt i alt ser jeg ingen grund til ikke at skrive et scenarier med udgangspunkt i denne historiske landgang. Desværre ved jeg ikke så meget om tiden omkring 1087. Hvad ved du?

10 tanker om "Sankt Nikolaus’ knogler"

  1. Thais Munk

    Wilhelm Erobreren er konge i England og baron af Normandiet på det tidspunkt (han dør 3 år senere), hvor han har fået styr på det ved at slå al modstand hårdt ned. Jeg ved så ikke lige hvordan det skulle kunne bruges.

    Svar
  2. johs Forfatter

    Tak Thais.
    😀
    Jeg tænkte mere på hvad og hvordan man gik og så ud i 1087. Vi er vel i den tidlige høj middelalder?

    Plus noget om munkeordener, fx er Rosens Navn sat 200 år efter, så der er der ikke så meget hjælp.

    Men måske er Hermanns Les Tours de Bois-Maury en hjælp?

    Svar
  3. Kristoffer Apollo

    Mht. munkeordener og lignende er der masser af info om katolicismen at begynde med på Wikipedia: http://en.wikipedia.org/wiki/Christian_monasticism#Western_orders. Så vidt jeg hurtigt kan greje, var der primært benediktinere, Cluny-ordenen og så allround “almindelige katolske munke” på det tidspunkt.

    Omvendt har man slet ikke munkeordener i den ortodokse kirke, så dem, der passede Nikolaus-kirken i Myra, har ikke haft noget fast tilhørsforhold af den slags.

    Wikipedia oplyser også, at man i 1950’erne fandt et næsten intakt skelet i Bari, da man åbnede relikviet. Så kan man jo altid spekulere på, hvem det er skelettet af. 🙂

    Skt. Nikolaus er derudover, meget passende, bl.a. skytshelgen for tyve.

    Fed idé, i øvrigt! Det er synd, at scenarier med basis i kristne myter er gået af mode siden 90’erne.

    Svar
  4. Thais Munk

    Ja, jeg tænker meget i England for tiden. Måske lidt for meget. 😀 Og hov! Jeg kom faktisk til at slå 1083 op og ikke 1087. Der dør Wilhelm til gengæld så åbenbart.

    Jeg synes også at ideen er fed. Skulle Nicolaus selv være en spilperson? Jeg tænker ala musen i Et Hjerte af Metal, hvor at Nicolaus kan tale til en enkel spilperson, hvor det kun er vedkommende der kan høre ham.

    Svar
  5. Oliver Nøglebæk

    Pas på med at bruge engelske kilder når det handler om action i Italien, der var svært langt den gang.
    Italien i den mørke middelalder var helt postapokalyptisk, overalt blev ruinerne efter romerne revet ned og bygget om til fæstninger og kirker. F.eks blev der ikke produceret en eneste mursten mellem 400 og 1300 i Rom, der var altid nok romersk byggemateriale.

    De lokale adelstosser var altid i krig med naboen, også i byerne fra gade til gade. De byggede tårne for at vise hvem der var mægtigst og mest viril. Og jeg vil slet ikke ind på pavernes galskaber. Fun for all! Jeg ved bare at italienerne selv prøver at glemme middelalderen, for det var jo kun sejt i romertiden og rennæsancen, ikk?

    Svar
  6. Anne Grove

    BAM fra sidelininen:

    Hvis vi ser bort fra Syditalien og Sicilien og kigger på den nordlige del, så var den tyske konge fyrste over Italien. Han var komplet fraværende bortset fra når han skulle indsættes, hvor han besøgte rom og blev kronet af Paven.
    Det betød at Italien stod meget på egne ben. Med deres store handelsbyer og mange handlende var de derfor nødt til at beskytte sig på egen hånd. De største handelsbyer gik sammen og stablede en flåde på benene. Så der er i realiteten talende om en slags maritim republik.
    Wiki kan fortælle dig nærmere: http://en.wikipedia.org/wiki/Maritime_Republics

    Svar
  7. johs

    Ov, nogle gode ting I finder.

    Jeg er helt vild med dine beskrivelser Oliver.

    Jeg fik ikke fortalt at jeg tænker mere i heist-genren end i spøgelse-opera. Det gør jeg, så jeg hugger nok mere mekanik fra Lady Blackbird end fra Et Hjerte af Metal.

    Svar
  8. Kristoffer Apollo

    Nå ja, nu Anne nævner det, så ligger Bari jo faktisk i det sydlige Italien, hvor normannerne tromlede ned i anden halvdel af det 11. århundrede. De erobrede Bari i 1071 – indtil da havde byen været byzantisk.

    Lidt længere sydpå er Sicilien rigtig spændend i den periode. Normannerne erobrede øen fra araberne lidt tidligere, og deres store feltherre Roger I blev indsat som greve på øen, der derefter var et multikulturelt samfund med religionsfrihed i små 200 år. Grev Roger beholdt bl.a. arabere som højt placerede embedsmænd i sit styre, og man taler om en normannisk-arabisk kultur i den periode. Jeg var i Palermo for nogle år siden og så bl.a. et par kirker fra den tid, som blev bygget af arabiske håndværkere, som åbenbart var de dygtigste i området. Så det er katolske kirker, hvor man kan finde koranvers indskrevet i hvælvingerne – ret vildt. Der gik som nævnt knap 200 år, før de kristne besluttede sig for at smide araberne ud fra øen igen.

    (sorry, jeg ved, det er en afsporing, men det sydlige Italien er et sjovt sted på det tidspunkt)

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.