Politisk rollespil

Udover rollespil synes jeg politik er interessant. Når det kommer til at formidle politik mener jeg at rollespil kan noget helt unikt. Ved at arbejde med forskellige politiske problemstillinger som rollespilsscenarier kan de blive meget mere nærværende end politikkens tomme referencer, der jo blot henviser til et lukke politisk system, nogensinde formår at blive.

Hvorfor rollespil er bomben når det kommer til politik er ret simpelt. Til gengæld er ret svært at skrive scenarier der bygger på politiske problemstillinger uden det bliver plat. Jeg forsøgte i Thais var i Afghanistan, der er min bidrag i De Navnløse antologien. Om det scenarie blev plat må andre om. Dennis gjor-de det godt i Højhus – Løsningsmodel uden titel der var en vred og dog elegant kritik af daværende kulturminister Brian Mikkelsens besparelser på børnelitteraturen. Der er sikkert andre gode bud på fine politiske scenarier fra vores lange scena-rietradition.

Senest har Uffe lavet et politisk scenarie, der måske er det mest elegante jeg har set. Det hedder Kaniners Mod. Kaniners Mod er inspireret af Kaninbjerget og er et Mouse Guard hack som du bør læse. Det handler den mest grundlæggende politiske problemstilling nemlig fordelingspolitik. Jeg læser det som et ideologisk marxistisk litterært værk om sammenhængen mellem individets mod og solidaritet. Andre, med andre politiske baggrunde, kan sikkert tolke det anderledes. Hvad siger du, Peter? Det er et sejt drama, fordi det ligger op til at kaninerne bevæger sig fra en normativ fordring til politisk handling uden at påstå at det er let gå op imod uretfærdigheden.

12 tanker om "Politisk rollespil"

  1. peter dyring-olsen

    Nu ved jeg ikke, om det er denne Peter, du hentyder til – men de gode kvaliteter i Kaniners mod til trods synes jeg at den ideologiske underbygning er lidt letkøbt i det. Jeg mener, Uffe selv er inde på det i scenarieteksten. Der er smurt tykt på i forhold til udbytning af arbejderne etc – så scenariet falder godt i tråd med arbejderlitteratur. Omvendt kunne man selvsagt også lægge en læsning ned over scenariet, der ser det som en historie om, hvordan den enkelte selv må finde modet til at trodse ondskaben, og det er måske en lidt anden læsning? Så bliver heltekaninerne måske sådan nogle klassiske heroer?
    Bedst af alt er måske, at man netop i rollespil – og i særdeleshed i Kaniners mod – som spiller jo kan vælge, hvad man vil. Vil man lave en egentlig revolution og indføre et kommunistisk styre, anført af proletariatets diktatur eller vil man vælte despoten og lave en art demokrati? Eller er man kold i røven?
    I det perspektiv er Mouse Guard et ret interessant system, som indeholder muligheden for med systemet i hånd at udspille politiske debatter – som kan vindes (dog oftest med kompromis – aner man en demokratisk åre der?).
    Jeg tager lige forbehold for, at jeg ikke er så skide belæst ift ideologiske skrifter, inden I post-strukturer my ass!

    Svar
  2. peter dyring-olsen

    Men derudover er jeg meget enig i, at politisk rollespil – i hvert fald i allegorisk form (det handler bare om min egen smag) – er det nye sort. Eller i det mindste vildt interessant.

    Svar
  3. johs Forfatter

    Peter, du er selvfølgelig den Peter jeg tænkte på.

    Og du kommer som altid med godt input. Grunden til jeg bad dig om at svarer var netop, fordi du er utrolig fornuftig samtidigt med at du ideologisk skriver fra et helt andet sted. Det var dit perspektiv (fordi det er anderledes end mit)jeg søgte og ikke en politisk diskussion.

    Tak for kommentaren. Din (falske) opdeling mellem kommunisme og demokrati tager vi en anden gang ;D

    Svar
  4. peter dyring-olsen

    Nu jeg tænker over det, er den politiske allergori i Kaniners mod ikke helt så letkøbt, hvis man altså ikke bruger det som en samtidsallegori (ift den vestlige verden i det mindste). Som historisk allegori er den fin-fin, og den benytter jo også en populærkulturel vinkel til at belyse et emne i en sort/hvid forestilling. Det er meget genretro og også en normal tilgang inden for fantastiske genrer. Intet odiøst i dét, som sådan!
    Men hvad siger andre? Er der et helt tredje perspektiv, som jeg ikke ser?

    Svar
  5. Oliver Nøglebæk

    Ej, hvorfor skal i hælde politik ud over min rekreation. Jeg vil have eskapisme ud af den daglige pløre af gråtoner og ideologisk stilstand.

    Jeg vil spille om mennesker og deres oplevelser, ikke moraliserende lektier om hvordan jeg burde handle.

    Altså, bare sådan for at synes at det ikke er sort.

    Svar
  6. Kristoffer Apollo

    Kan man lave et politisk scenarie uden at skrive fra et bestemt politisk standpunkt? Det ville jeg synes var interessant.

    Jeg synes nemlig, at der er en risiko for, at politiske scenarier bliver for letkøbte, som Peter også er inde på. Godt nok er rollespil sejt, men det ligger også i spillets natur at simplificere og spille på klicheer, særligt hvis spillerne har en stor rolle som medskabere af fortællingen. Jeg har fx i længere tid leget med tanken om at lave et scenarie om spin, men har endnu ikke knækket koden for, hvordan det undgår at blive en klichéfest om onde spindoktorer.

    Men Johs vil jo i øvrigt nok, med god ret, argumentere for, at alle scenarier har et politisk standpunkt …

    Svar
  7. Uffe

    Hvordan kan man lave et scenarie inspireret af Kaninbjerget (eller rettere stemningen fra starten af Kaninbjerget) uden det bliver politisk?

    Men det sagt handler Kaniners Mod for mig mere om en følelse fra skolegården end politik.

    Jeg gider heller ikke spille (udelukkende) politiske scenarier. Det politiske er et aspekt af vores liv, og derfor er det også med i scenarier om mennesker der har oplevelser 😉 (og nej, alting er ikke politisk, selvom det var drønmoderne at påstå i “gamle dage”).

    Følelsen af harme over en uretfærdighed man oplever (og følelsen af at burde gøre noget) ser jeg ikke som en specielt venstreorienteret dyd. Men det er nok ikke helt forkert når Johs. ser en god socialist bag skriveriet, det er så svært at komme ud over sin indoktrinering 😉
    Og helst skulle det være muligt at tage et valg baseret på sin egen idé om retfærdighed, og ikke min (omend teksten nok afspejler min egen ide om retfærdigheden i de muligheder jeg opstiller som sandsynlige).

    Svar
  8. johs

    Politik har ofte mere en følelse af skolegård end af… politik.

    Politik er også en optik man se verden igennem, hvor man afsøger værdier og intersubjektive pointer. Dér er alt politisk, men der er da masser af sammenhænge hvor det er mere fornuftigt at gøre end andre.

    Det er mere fornuftigt at gøre ift. en finaslov end en sexsual akt. Mere fornuftigt ift. kulturelle projekter end ift. middag hos svingerfar. Og nogle kulturelle produkter er det også mere fornuftigt end ved andre. Også jeg er blevet mildere med årene. 😀

    Derudover er jeg enig med Peter om at kampen imod uretfærdighed ikke er noget marxister har patent på. Liberalismen var et oprør imod et uretfærdig klassesamfund (opdelt imellem adel og bønder), hvor der ikke var lige muligheder for alle. Kaniners Mod kan netop også læses historisk. Ydermere var det jo ikke fordi værdierne var super godt fordelt i det “klasseløse” USSR.

    Der hvor vi dog alligevel er uenige er om hvor store vi mener de økonomisk rimeligheder er i dag og hvordan man løser dem, tror jeg.

    Svar
  9. Frikard

    Fra et aktivistisk perspektiv er rollespil dårligt at fortælle politiske historier med. Det er et ikke en sej måde at lave politik på, fordi det kan lægge op til at bevæge sig fra en normativ fordring til politisk handling uden at påstå at det er let gå op imod uretfærdigheden, men ikke formår faktisk at gøre det. Jeg har i hvert fald svært ved at få øje på eksemplerne.

    Sagt på en anden måde så synes jeg Uffes egen kommentar til sit hack demonstrerer præcis hvad problemet med politisk rollespil er. Det er ikke så alvorligt at det fordrer os at tage noget med ud, men derimod noget vi uden videre problemer putter i kategorien eskapisme.

    Men bevares, ideologisk rygklapperi kan da være meget hyggeligt.

    Og ja Johs, det er en udfordring til at skrive et godt politisk scenarie.

    Frikard

    Svar
  10. Frikard

    Der var vist noget copy-paste der gik lige hurtigt nok:

    Det er et ikke en sej måde at lave politik på, fordi det kan lægge op til en bevægelse sig fra en normativ fordring til politisk handling uden at påstå at det er let gå op imod uretfærdigheden, men ikke formår faktisk at gøre det.

    Svar
    1. johs Forfatter

      Derudover er jeg vildt dårlig til at skrive politisk rollespil. Nok fordi jeg mener og vil for meget politisk, så det ender med at blive moraliserende.

      Men måske skulle man lave det seje moraliserende scenarie. Jeg tænker noget med et moralsk belønningssystem. Det kunne være sjovt.

      Svar
  11. johs

    Jeg tror, du har ret, Jonas. Derudover har jeg stor respekt for det aktivistiske perspektiv generelt og jeg tror faktisk mere jeg mener at rollespil kan formidle politiske ideologier/ fantasier snarere end handlingsorienteret politik.

    Spørgsmålet er om politik har en værdi i sin allegoriske form – traditionelt er det en jo ret borgerlig opfattelse af politik. I en klassisk marxistisk optik bygger borgerlig politik på den fejlartige antagelse at værdier er grundlaget for samfundsopbygning. Marx skriver i sit ideologikritiske værk Den Tyske Ideologi at: ”Økonomien determinere ideologien” – altså at overbygning netop er overbygning på en historisk økonomisk og social situation og derfor reaktiv.

    Samtidigt har eskapismen også en politisk værdi, hvis vi insisterer på vores eskapistiske fantasier er mulige! Det umulige og utænkelige er et sejt politisk projekt, fordi det er et radikalt opgør med samfundsbevarende vanetænkning. Det viser veje hvor der ikke var nogen. De mest interessante politiske projekter har altid været dømt umulige (og ofte også unaturlige) af den daværende magt – fx demokratiet, kvinderettigheder osv.

    Samtidigt bliver man nogle gange nødt til at vælge det umulige, fordi alternativet er helt urimeligt. Det var blandt andet det der gav sig udtryk i 68-slogant du har ikke en chance grib den! Fordi rollespil opstiller et fiktivt konfliktrum, så kan der indenfor det opstå drømme og tanker, som i vores hverdag ville være umulige at tænke. Det er i forbindelse med den slags politik rollespil er aller sejest.

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *