Border Princes: Der er meget sand i sandkassen

Med bogen Renegade Crowns og et sæt terninger slår jeg en lille sandkasse frem. Min “sandkasse” er et område i Border Princes, som jeg bruger arbejdstitlen Skull Dagger om (men er åben for andre mindre platte forslag). I går slog jeg det sidste af geografien frem. Mit kort er 55 gang 35 felter, hvilket giver 1925 felter i alt. Hver felt er ca. fire gange fire mil. Men jeg går ikke særlig meget på mil og afstande.

Kortet er et link.

Se også kortfortegnelserne.

De forskellige typer landskab er slået på en tabel. Derefter slår man 1d100 for hvor mange felter landskabet strækker sig over. Jeg startede i nordvest og bevægende mig langsom både øst og syd på, hvor mine resultater ellers ligesom passede ind. Den var midterste sydøstlige (del af) ørken det sidste jeg fik lavet.

Jeg snød et par gange: Ofte har jeg gjort områderne større end jeg slog. En gang har jeg valgt en type landskab (uden at slå det), det store græsområde i den nordøstlige del, fordi jeg synes området er for goldt. Jeg har slået et par slag om undervejs.
Hvis man slår højt nok skal man slå på en særlig ”special features”-tabel, der er en fin lille mekanik der gør at man nødvendigvis kommer til at slå på den nogle gange undervejs. Jeg skulle slå på den tabel otte gange og det gav:

–    To søer: the lady og manner.
–    En frugtbar dal: Sun Valley (for plat?).
–    En whirlpool (hvad hedder det på dansk).
–    En vulkan: Johan.
–    Et vandfald: Görters fall.
–    Og to ensomme bjerge: Mount Grimm og Der Alte.

Faktisk slog jeg også en lang kløft, men slog den om (og fik Sun Valley i stedet), da jeg overhovedet ikke vidste hvad jeg skulle stille op med den. Også er der to floder, som er fra den normale tabel, men vel også er en slags ”special feature” – dem har jeg ikke navngivet endnu. Den ene kommer løber forbuskede bjerge og deler sig i to, den ene løber ind i the badlands, den anden har en whirlpool (hvorfor mon?). Den anden kommer nordfra og ind i området, den løber igennem et stort skovlandskab (både sumpet skov, normal skov og bakket skov) og munder ud i de to søer.

I mit område er der ikke særlig mange gode jorder, så jeg tænker der på trods af det er et stort område, nok kun er plads til to eller tre røverbaroner. Før jeg slår mine røverbaroner, skal mit område have en forhistorie. Forhistorien laver jeg ved at slå for hvilke ruiner der er i området. I den forbindelse får jeg sikkert også forklaret hvorfor der er så meget ørken og badlands.

Badlands, er for resten:

The Badlands are easily the least appealing regions in the Border Prince. Broken, inhospitable, and treacherous, there is little arable soil and an abundance of worthless rock.

2 tanker om "Border Princes: Der er meget sand i sandkassen"

  1. Anders Frost Bertels

    Det er megasejt. Jeg får lyst til at købe bogen og slå mine egne landskaber.

    I øverste venstre hjørne synes jeg der er et spændende område. En flod der løber sammen fra to søer og fortsætter nordpå, måske helt til Imperiet? Skovklædte bakker og et ryddet område lige før vandfaldet, hvor den ene flodarm dykker ned i lavlandet. Det er klart et spændende område at rejse i. Det nordøstlige græsområde forestiller jeg mig fortsætter langt uden for kortet. Der bor nomadefolk på heste. Det interessant er ikke deres område, men der hvor det skiller, dvs. op mod bjergene. Her har fastboende forsøgt at slå sig ned og bygge gårde, men der er konflikt med nomaderne.

    Så er der det store sumpområde sydpå. Jeg ved ikke hvor sumpet det skal forestille at være, men jeg forestiller mig at man godt kan bo der og drive landbrug. Men der er forræderisk hvis man ikke kender stierne, der er altid tåget og om natten er det som at træde indi et Alex Uth scenarie.

    Spørgsmålet er så hvordan det bliver bundet sammen til at være én stor region og ikke tre små. De er nødt til at handle med hinanden og da bjergene mod NNØ er nærmest umulige at forcere er man nødt til at drage gennem ørkenen. Her ligger den frugtbare Sonnenthal, hvor en handelsby er opstået. Det er en barsk by, hvor forskellen på købmænd og røvere er hårfin, men hvis man har penge kan man få friske forsyninger og måske endda slå følgeskab med en karavane.

    Men hvis man skal gennem ørkenen nordvest for Sonnenthal skal man passe på. Her passerer man langs det store område af badlands der ligger ved foden af Johan, kaldet Mondsichel for dets halvmåneform. Her bor en ork-stamme, der får år tilbage slog sig ned efter en Wassagh! De var kun få overlevende, men det er flere år siden, og nu hører man igen trommerne imellem områdets klipper.

    Svar
  2. johs Forfatter

    Anders du må låne den af mig når jeg er færdig med den.

    Sonnenthal – hvorfor fandt jeg ikke på det navn?

    Ellers sejt input, selvom du lidt tager forskud på glæderne 😉 Men jeg kommer helt sikkert til at hugge løs af dine ideer under de næste stadier.

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *