Jeg ved godt det er d. 1. April, men det er ikke en aprilsnar.

Dette er et af det blogindlæg, som spillerne på min kampagne meget gerne må lade være med at læse! Altså hvis du er Ask, Asger, Asger, Rasmus eller Jonas så vent med at læse det til efter vi har spillet den der vampyrjagt.

I 1994 skrev Lars Kaos det smukkeste scenarie verden endnu havde set. Det hed Isabella. Scenariet omhandler om seks* vampyrers forelskelse og fortabelse i deres ”moder” Isabella. Det var et af de første scenarier, der var karakterdrevet og alene af den grund er det et vigtigt værk.
I min warhammerkampagne, Imperiet, er jeg kommet til at introducere (eller omtale) en vampyr der hedder Isabella. Denne vampyr har heltene i vores kampagne valgt at jagte og dræbe, men jeg har ikke planlagt dette subplot endnu.

Også var det, at kom jeg til at læse Lars’ scenarie, da jeg i virkeligheden skulle lave noget helt andet.

Og nu vil jeg lave et Isabella/Imperiet (min kampagne – ikke scenariet af samme navn) mashup! Jeg har som sagt læst Lars’ fantastiske scenarie og valgt at spille det som del af min warhammerkampagne. Da spilpersonerne i Isabella er vampyrer og heltene i min kampagne ikke er det, så kan jeg ikke blot udsætte vores normale spilpersoner for handlingen i Isabella. Det ville også være synd, da indbyggende konflikter i Lars’ spilpersoner er det fine ved Isabella. Men jeg proppe spilpersonerne fra min warhammerkampagne over i Isabella. Det gør jeg ved at lade mine spillerne både spille vampyrerne fra Isabella og deres normale spilpersoner på en gang.
Det hedder bipersonsrollespil og er en gammel velprøvet teknik. Det interessante ved dette forsøg er at jeg som spilleder skal åbne Isabella op, så jeg kan sætte scener ind med de normale spilpersoner imellem de scener som Lars allerede har beskrevet for over 15 år siden. Og det helst uden at ødelægge klimakset alt for meget.

*) Da Lars digitaliserede Isabella skrev han en 6. spilperson ud, da denne var svag. Det er et held, da jeg kun har fem spillerne på mit Warhammerhold.

Helt konkret, så bliver forløbet ca. sådan her:

Her ville det være en god idé kigge på scenegennemgangen (side 7 – 14) i Isabella samtidig –  scenariet kan hængtes her.

Scene x0:

Til at starte med skal vores helte af sted fra Marienburg. De har mødt Gibber Spellerman, en Veranapræst, der har sat dem på sporet af Isabella og gerne vil hjælpe dem med at fange hende. I virkeligheden er Spellerman en ond nekromantiker, der godt nok gerne vil Isabella til livs, men kun fordi han så kan optage nogle af hendes kræfter i et fælt ritual. At jeg har introduceret Spellerman gør ikke mashup’et mindre komplekst. Men vi starter med spilpersonernes indkøb og fedten rundt inden afrejse.

Vores helte hører om den gale grave der er forelsket i statuen (læse Isabella).

Vampyrspilpersonerne og Scene 1-2:

Derefter læser spillerne deres vampyrspilpersoner (jeg har tænkt mig at konventer deres stats til warhammersystemet).

Og vi spiller de tre første scener i Isabella: Opvågningen i krypten og Uventet hjælp fra en præst (Eduard Bargeld er selvfølgelig Shallyapræst).

Scene x3: Efter jagtselskabet

De normale spilpersoner er på vej imod Calden (som hedder i scenariet Schwarzwald – men jeg har valgt at bruge byer fra mine warhammerkort), de er blevet forsikret og det er nået at blive nat inden de når frem. Under deres rejse i natten kommer de til et sted i skoven og der kort tid inden har været et blodbad. Fem unge smukke mænd er brutalt dræbt – og deres overtøj og våben er væk.

Spillerne får lov til at beskrive scenen.

Mellemspil og scene 4:

Det bliver kort beskrevet hvordan vampyrerne kommer til Calden og finder teateret, hvor de overdager. Hvis spillerne har lyst (eller ikke har fået gjort det tidligere, så kan de diskutere spilpersonerne iblandt).
.
I denne scene er vampyrerne iført blodrøde jakker og har – på en eller anden måde – fået anskaffet sig våben.

Scene x4:

Vores spilpersoner kommer til Calden og kan bruge dagen i byen. Måske skal de endda omkring teateret, men det er lukket pga. sygdom. Ellers får de lov til at kede sig lidt i den lille by inden de tager af sted imod den gale graves slot. De når dog ikke frem før aften og stopper derfor ind på en kro.

Den anden Nat:
Scene 1-2:

Vi læser og spiller scenerne ”Atter en opvågnen” og ”Kareten”.
Hvor jeg spiller Chekov – efter bedste evne (er virkelig dårlig til at spille npcer).

Scene x3 og 3:

Selvfølgelig stopper vampyrerne og Chekov på halvvejen for, at strække ben og få en kop suppe. Derudover har Chekov gammelmandsblære.

På denne kro kan de normale spilpersoner og vampyrerne komme til at møde hinanden. Jeg forventer stor dramatisk ironi.

Ankomst til Scheinfeld (i scenariet Goslar) og borgen:

Vampyrerne rejser om natten og kommer derfor først.

Xankomst til Scheinfeld og borgen:

De normale spilpersoner ankommer. Scheinfeld har set bedre tider. Det viser sig at Greven er familieven med den adelige spilperson Otto von Grieg, men også super vanvittig. Selvom han modtager dem i gårdspladsen, så har Greven ikke tid til at tage imod dem. Han skal jo diskutere (Isabellasituationen med Chekov) – men de kan være hans gæster og spise middag med ham og Chekov til aften.
.
Jeg introducere allerede tjeneren Emil her.

Tredje nat:
Scene 1 -2:

Vi læser og spiller scene 1 og 2: ”Den sidste opvågnen” og ”Søgen efter Isabella”.

Scene x3 og 3:

De normale spilpersoner er til middag. Der snakkes og hvis de (eller Spellerman) presser Greven og Chekov, så fortæller de om Isabella. Men så snart de kommer ind på hvor hun er henne, så hører vampyrerne det ude fra gangen. Jeg forestiller mig, at vampyrerne enten begynder at slås med spilpersonerne eller fx låser dem inde i spisesalen og skynder sig hen til Isabella.

Scene x4:

På en eller anden måde kommer vampyrerne hen til Isabella først. Spillerne skal opleve tabet, da Isabella ikke ønsker at havde noget med dem at gøre og dræber den første.

Scene 4:

Spillerne ankommer til rummet og vampyrernes store episke afslutningsscene. Det bliver – forhåbentligt – noget rod. Især når Spelleman begynder at kaste nekromantikermagi, hvilket troldmanden Thomas Reinfeld – en af de normale spilpersoner – kan genkende. Derudover kaster nogle af vampyrerne også magi og der kommer helt sikkert også noget kamp. Hvem der angriber hvem – er svært at sige, men for at spilpersoner er mere sikker på at vinde, skal kampen mellem vampyrerne være i gang når de normale spilpersoner ankommer.

Modsat Isabella scenariet, så bruger vi warhammersystemet og figurer til at afgøre kampen.