Fantaval er overstået. Imperiet blev alt i alt et fucking fantastisk scenarie (nu skal der bare skrive to noveller til, det skal redigeres også synes jeg det skal oversættes og sættes i produktion). Fastaval 2009 stopper – åbenbart – aldrig, hvilket er ok, så længe det gode vejr holder.
Men allerede under banketten gik det op for mig, at jeg skal skrive et rigtigt scenarie til næste Fastaval. Sådan et scenarie a la Kristo/Anders F-B/Morten, Mikkel eller Lars Kaos’. Et stort sammenhængende værk. Episk. Jeg skal skrive mit Warhammer Blood Bowl sportsscenarie!
Og det skal hedde ”Enhver given Festag”.
Lige nu er jeg i ”sig ja”fasen af projektet.
.
Elementer jeg allerede har fundet på:
.
- Blood Bowl kampe skal spilles i Skill Challenges eller i min misforstået warhammerfortolkning af SC.
.
- Imellem kampene, udspiller vi stjernespillernes hverdagsdramaer. Alt efter hvor godt det går på banen, har de det mere eller mindre hårdt i privaten. Jeg vil skabe sammenhæng mellem de to ”verdener” ved hjælp af et karmapointsystem – som jeg glæder mig til at skrive mere om.
.
- Spillerne skal spille hinandens relationer.
.
- Temaet, scenariet skal udforske, er drømmen overfor hverdagen. Sportslige håb overfor daglige forpligtelser. Idealisme versus realisme. Et tema, der altid har ligget og stadigvæk ligger mig meget på sinde.
.
- Scenariet bruger Warhammersystemet med Blood Bowltilbygninger.
.
- Scenariet er ikke et humorscenarie, men jeg har tænkt mig at indarbejde en række citater til film, amerikansk football, Warhammerverden og Blood Bowl.
.
- Scenariet skal kunne spilles med varierende antal spillere. Jeg tænker mellem 2 og 6 (eks. spilleder) – scenariet bliver blot længere med flere spillere.
Comments (5)
To tanker farer i mit hoved:
1) “Scenariet er ikke et humorscenarie…” Nu skal jeg være ærlig og sige, at jeg aldrig har spillet Bloodbowl, eller for den sags skyld læst i bøgerne – men er hele ideen bag spillet ikke, at man tager pis på såvel sport, og amerikansk fodbold i særdeleshed, og Warhammer universet? Så jeg har svært ved at se, hvordan du kan bygge et scenarie, der ikke har en snært af satire indbygget – især, hvis du vil referere til football-film, der som regel er så over-the-top, at jeg i hvert fald ville have svært ved at spille det, uden at det bliver bare en kende grinagtigt
2) Du siger, du vil have et system, hvor præstation på banen påvirker ens private liv. Det får mig til at tænke på et spil som “With Great Power…” I WGP er det bygget ind i systemet, at jo mere man lider i sit personlige liv, jo mere sparker man ende i kampene med skurken.
Man kunne faktisk bruge det til at stille spillerne i et dilemma. Hvis man får lidelsespoint, der kan bruges til at opnå succes på banen, og “Winner-point”/”MVP-point,” der kan bruges til at påvirke privatlivet, bliver man tvunget til at vælge: vil jeg “vinde” på hjemmefronten og være middelmådig på banen – eller vil jeg ofre mit privatliv for at vinde trofæet?
Elias, tak for din tanker. De er dejlige.
Jeg svare i omvendt rækkefølge:
Ad. 2: Du har helt fanget min idé. Jeg kender ikke WGP, men vil da se at få læst det. Min idé var en form for karma-point, hvor man netop kunne få en spilmæssig bonus (læst: auto-klare et ellers mislykket evneterningslag), ved at påtage sig et dårlig karmapoint*. Dårlige karmapoint udløser så negative situationer i privaten.
Jeg tænkte at formen lidt var, at hver spiller var med i 2-3 scener mellem hver kamp. Om disse scener skal være lykkelige eller ulykkelige er bestemt ved om spilleren har købt sig til bonusser i kampene.
Det er det samme som det du forestår – bare at man spiller kampene først.
Hvordan de ulykkelig scener helt skal sættes ved jeg ikke endnu. Skal det (i) fx være sådan at spilpersonen blot er i en uheldig situation – som han kan spille sig ud af? Eller (ii) skal det være en konflikt, hvor spilleren skal komme ud som taber?
- og kan ii overhovedet lade sig gøre?
Ad. 1:
Du har ret igen – der vil være satire og helt sikkert også ting man kan smile af. Men derfor er det også endnu mere vigtigt at understrege at det ikke er et humorscenarie!
Og selvom Blood bowl er sjovt, så mener jeg ikke at sportsfilm nødvendigvis behøver at være komiske. At du måske finder sportsfilm komiske mener jeg det siger mere om din (ophøjed) kulturelle smag
end om sportsfilm som genre. ”Any given sunday” er overhovedet ikke en komedie og selvom sportsfilmsformen måske er underlødig, så er det også en dramatisk form der er fantastisk til at fortælle historien om holdet eller individet, der sejrer trods alt. Og måske synes jeg at sportsfilmen er den form, der renest og mest enkel fortæller historien om menneskets uendelige potentielle og udødelighed.**
Jeg har intet imod at folk smiler eller griner når de spiller, men hvis privatlivsscenerne ikke er alvorlige er der ingen grund til at skrive scenariet.
Kh Johs
*) Det skal ikke hedde karmapoint, men jeg har det også lidt svært ved at kalde det for starplayerpoint.
**) Hvis det skal formuleres meget dramatisk.
Lidt løse kommentarer…
Satire! Yes. Meget vigtigt. Det tror jeg skal gøres klart i en eventuel foromtale, især i forhold til hvad der normalt foregår i en Bloodbowl kamp (de ikke-dødes hardcore fans går amok og køber ekstra meget mechandice, fremkaldelse af dæmoner, etc). Jeg havde mange de samme tanker om Elias, for hvordan skal jeg sidde med samme karakter og først fortælle hvordan jeg tackler en Kaos-kriger og hamrer ham i grønsværen og to minutter senere sidde med en scene, der handler om at jeg er en dårlig ægtemand og far, uden at det bliver fjollet?
For at nu svare på mit eget spørgsmål, tror jeg at det kunne være smart med en mekanisme, der skabte en klar adskillelse imellem de to typer scener. Eventuelt bare at man gjorde det klart for GM og spillerne at det er nødvendigt for at scenariet virker.
Hvilke hold skal man spille mod? Kunne det eventuelt laves som tilfældighedsmekanisme? Så har man spændingen om hvem der bliver trukket mod hvem, som det ses i større sportsturneringer.
Jo. Man kommer kun til at spille imod humanhold og min Bloodbowl/warhammerverden findes der ikke hold af andre racer.
Selvom der selvfølgelig er satire, så er det hverken meningen at kampe eller de andre scener skal være udgakkede eller humoritiske. Kampene skal ligne kamp i normalt rollespil – hvilket vi godt kan finde ud af at spille uden at grine. Og de andre scener bliver kareterscener.
Der er ingen humor i scenariet – selvom der er citater. Og jeg kan ikke begribe hvorfor I synes Bloodbowl er så sjovt.
Tror I alle har det sådan?
1000 tak for kommentaren Thais.
Mer’
Trackbacks/Pingbacks (2)
[...] Johs har kastet sig ud i et sportsdrama, der kobler de actionfyldte sportsscener med persondramaet: Enhver given festtag. Som jeg læser det, så bliver sportskampene til en serie dramatiske sekvenser, hvor konsekvenserne kommer til at direkte påvirke spilpersonernes sociale liv mellem kampene, og derved rummer kampene en stod grad af relevans for rollespillet. Det minder umiddelbart om Dyst, og det skal blive spændende at se, hvorledes tingene kommer til at hænge sammen. Jeg vil høre mere! [...]
[...] Længere nede kritisere både Thais og Elias mit kommende scenarie Enhver given Festag for ikke at hænge sammen. De mener Bloodbowl per definition er fjollet og derfor har spillet svært ved at indgå sammen med (hverdags)dramaer, der skal spilles mellem kampene. Tematisk sætter mit scenarie altså sig imellem to stole. Jeg har tidligere ødelagt et scenarie ved at sætte mig mellem to stole, så jeg tager denne kritik meget seriøs. Samtidig mener jeg det er en falliterklæring, hvis Fastavalspillerne kun kan rumme at udspille et med en stil indenfor samme scenarie. Faktisk handler det om tema. Temaet i Enhver given Festag er at der er forskel på sport og hverdagslivet. Der er forskel på det spektakulære og ordinære. Bloodbowlkampene er udtryk for det spektakulære, det fantastiske og der hvor vores helte (ud)lever deres drøm. Det er hård arbejde – bevares – men deres anstrengelser gør dem også til helte. Hverdagsscenerne mellem kampene, er det omvendte. Det er den kedelige hverdag med hverdagsartige problemer. Det er her, hvor vores helte ikke er helte, men blot færder, ægtemænd og samfundsborger. Det er her, deres problemer ikke er heltes næste umulige forhindringer, men hverdagen overkommelige forviklinger, som man bare aldrig helt får løst. En helt dræber den udødelig dragne – slut. En ægtemand forsøger ikke at skuffe sin viv – hver dag resten af livet. For at understege denne forskel, så vil jeg bygge et system, hvor man betaler for at være helt ved at udspille negative hverdagsscener. Det sværeste – for mig – er at komme med negative hverdagsscener, som er interessante at spille, men ikke er for spektakulære. [...]