Voldens historie

Hvis man ikke vil undskylde og forklare volden i ens fortælling, så kommer fortællingen til at handle om selve volden. Hvordan fortæller man en sådan fortælling? Hvordan spiller man det som et scenaire?

Jeg gider ikke bare lave et scenarie, hvor der står “frihed” eller “dårlig barndom” et eller andet sted og på den måde undskylde, at jeg ønsker at skrive et scenarie om vold. Jeg vil være ærlig omkring, at jeg synes vold er god underholdning og dens historie er vigtig at fortælle.

Jeg har to tanker om hvordan en sådan fortælling kan fortælles:

1) Den personlige vold

Som en personlige fortælling om hvad der sker med ens menneskelighed, når man er voldelig. Ideen er her at skrive et vampire scenarie om essensen i vampire. Nemlig forfaldshistorien på det personlige plan.

Der behøver ikke være nogle vampyrer med, de er faktisk ikke så vigtige for vampires essens. Det skulle være et scenarie hvor spilpersonerne er nødt til at offer deres menneskelighed, igennem kampe, for en eller anden ideologi (ideologi i bred betydning). Det er en moralsk fortælling. Pointen er at volden skal fortælles fedt og sejt, men med en bittereftersmag i munden. Det kunne underbygges af et system, med “menneskelighed” som eneste egenskab. Det allerfedste kunne være hvis den ideologi som spilpersonerne kæmper for er retten til at være mennesker. Så skal jeg blot lige finde ud af hvad det er for en ret.

2) Den universelle vold

En fortælling om hvordan volden ligger som grundlag for vores samfund. Et slags Hobbes’ politiske teori i rollespilsform. Det kunne gøres igennem en slægsfejde, der i fortællingen (det man spiller) går fra tidligere tidere (fx. middelalderen) til nutiden. Hvor hver spiller spiller en familie.

Fordelen ved denne idé er at volden bliver hovedpersonen, da man kommer til at spille flere forskellige spilpersoner igennem tiderne. Der skal selvfølgelig også være muligheder for at støtte hinanden imod hinanden i de forskellige kampe, sådan at der også kommer noget diplomati med i spillet. Dette er i høj grad et fortællerspil, hvor jeg forestiller mig, at vinderen af en kamp, får retten til at definere hvordan samfundet/byen/landet udvikler sig. Måske kunne man endda også havde et tek’træ (kendt fra CIV) med.

Mit problem er at jeg ikke helt kan bestemme mig for hvilket et af disse fortællinger jeg synes er mest interessante. Måske skulle jeg prøve at lave begge?

10 thoughts on “Voldens historie

  1. Peter Dyring-Olsen

    Hm – den første idé føles nu stadig lidt som en forklaring eller undskyldning af volden – hvilket jeg tror, du får meget svært ved at komme udenom. En fortælling om vold må vel også indeholde valg/fravalg af vold eller i det mindste være fortællingen om, hvad volden gør/udfører. Hvis du helt vil undgå forklaring/undskyldning, tror jeg du bliver nødt til at droppe “hvorfor kæmper vi”…
    Jeg sidder og tænker lidt på systemet i Don’t Rest Your Head, hvor der findes forskellige indflydelser, repræsenteret ved forskellige farver af terninger: der er Disciplin, Udmattethed og Sindssyge. Pointen er, at man kan komme flere terninger ind i et slag, men så er der større risiko for, at den indflydelse får større magt over fortællingen.
    Dette kunne tænkes overført mere eller mindre direkte til et voldsspil – tænk over, hvilke forskellige indflydelser, der er i kampens hede. De kræfter kæmper i den, der udfører de voldelige handlinger. Hm – kommer sgu nok tæt på forklaring igen 🙂 Men nu er jeg jo også tragediernes mand, og synes nok kun vold og kamp er rigtig sjovt, hvis der er udbygget en baggrund for den…

    Svar
  2. Flemming Rasch

    Interessant ide til et scenarie. Vold er vel den mest rå og uforarbejdede form for magt. I et samfund hvor magt kun findes i den form, vil det være den fysisk stærkeste der regerer. I et samfund som vores bliver vold betragtet som forkert, fordi det underminerer de forædlede former for magt. Det er nærmest en slags tabu. Men man kunne også forestille sig et samfund, hvor det var præcist omvendt: At udøve magt som ikke er baseret på vold er tabu. Det er vel noget i den retning som filmen 300 har fat i. De onde er politkere og præster som bruger alternative magtformer. Hvis det skulle gennemføres konsekvent, skulle man droppe det moralske alibi der er i filmen: At de forsvarede det som er blevet til vores verden. Den ville de kære spartanere formentlig hade og prøve at udslette.

    Vampyr-historien synes jeg er bedst. Det er jo netop en fortælling om at noget gammelt, som vores civilisation ikke kan beskytte mod, er kommet tilbage. Her er det så volden. De fleste nyere vampyrer bruger mange former for vold, men går man tilbage til Bram Stoker er vampyren i langt højere grad et væsen der virker ved vold. Det kunne være en interessant afveksling med en sådan vampyrhistorie, uden de meget civilserede vampyrer man ser hos Ann Rice, White Wolf o.s.v.

    Svar
  3. Tobias D. Bindslet

    Hvorfor ikke kombinere de to? Man kunne så både have den personlige og den sociale vold, evt. hvor de to spejlede hinanden. Spørgsmålet er så hvad der skulle være vigtigst og mest styrende. Skal udviklingen i hovedpersonernes vold være styrende for samfundets udvikling eller omvendt?

    Jeg tror det vil være svært at kombinere de to idéer, men hvis det lykkedes kunne det være meget stærkt. En mulighed er jo at køre vold = forfald ind over dem begge to – og også fortælle historien om et voldeligt samfund i forfald. Det kan jeg se flere fede måder at gøre på. Werewolf grundfortællingen er et godt bud, men man kunne også tage en moderne krig eller terror hvis det skulle være mere realistisk.

    Fede idéer i hvertfald. Bliv ved at lege med dem!

    Svar
  4. Jonas

    Du kommer nok ikke uden om en forklaring af volden. Forklaringen kan dog være “fordi sådan er det”. Og det er en fed præmis for et dystert scenarie.

    Til den første idé:
    Retten til at være menneske erstatter vampyrens begær/behov for blod. Altså noget med at retten til at være menneske nødvendigvis indeholder volden. Det at være menneske bliver først fuldbyrdet i det voldelige (overgreb).

    Til den anden idé:
    Bevægelse fra middelalder til nutid, hvor spillerne får lov til at bestemme hvordan samfundet udvikler sig? Der er noget der skurrer. Spillerne får enten lov til at male indenfor stregerne (mål: nutiden) eller offroade og lave deres egne samfundsfortolkninger.
    Jeg har også svært ved at se hvordan volder bliver hovedperson. Er det ikke snarere vinderen (familie+samfund), der bliver vinderen?

    Den første ide er i mine øjne klart den fedeste.

    /Jonas

    Svar
  5. Peter Dyring-Olsen

    Nu kommer jeg lige med endnu et forslag til inspiration til mekanik – måske rammer jeg helt skævt, men jeg prøver i hvert fald 🙂
    Vincent Baker – manden bag Dogs – lavede engang et simpelt fantasyspil, som har en ret fed mekanik, hvor man fordeler terningerne, når man har rullet – der er så forskellige “effekter” eller kategorier, man fordeler dem i. Pointen er, at spillerne efter at have rullet (og i Otherkind ruller SL aldrig terninger), vurderer hvordan de fire forskellige elementer klarer sig eller farver fortællingen. Linky: http://www.septemberquestion.org/lumpley/other.html
    Min tanke er, at man kan lade de fire aspekter være fire voldelige aspekter – fire konsekvenser eller hvad skal man kalde det. Så kan man netop finjustere spillet efter de elementer, der ønskes. Kunne fx være “Overmande”, “Moral”, “Magt” og “Overlevelse”…

    Svar
  6. johs

    Hov. måske skulle jeg svare folk.

    Peter: Omkring rollespil er det vigtigt at havde spillerne med. Det er noget jeg i højere grad har (gen)forstået udfra de forskellige diskussioner omkring spilledertingen til Fastaval. Og for at få dem med tror jeg ikke at man kan undgå en eller anden form for forklaring. Ligesom Jonas også er inde på.

    Noget andet er, at jo mere jeg har tænkt over “vold”, jo mere synes jeg der i voldens andenhed eller volden som andenhed, den er interessant. Jeg mener at volden ikke kan forklares eller underlægges moralen, men den er grundlaget for moralen. Det synes jeg er pisse interessant og vil gerne vise i et stykke rollespil.

    Derfor Flemming mener jeg heller ikke, at volden ikke er i vores samfund eller at man faktisk kan forestille sig et mere voldligt samfund end vores. Det er en lang diskussion, men store del af vores liv, under den samfundsorden vi liver i idag, handler netop om muligheden for vold. Der er ikke særlig meget virkelig vold i forhold til tidligere tider, men muligheden/ faren for vold er blevet konstant. Terror (og det konstante fokus på den) er blot et ord for denne vold. Der er sket et skift, fra en tid hvor der faktisk var mere vold, men det måske ikke var så meget i folk bevidsthed.

    Og Peter igen: jeg tænker stadigvæk i system, tak for inputet mere af det, så er du sød.

    Svar
  7. Morten Greis

    Pænt spændende emner du har fat i der.

    Punkt 1 synes jeg ikke er den mest spændende, jeg synes, der skal lidt mere til vampyr-ideen, end kun volden for, at den kan bruges. Jeg tænker snarere bødler, folkedrab og acceptable tab af civile liv for at opretholde en tilfredsstillende samfundsorden. D&Ds Paladins har det værre end vampyrer har det, hvorimod Hollywoods anti-helte (eksempelvis Jack Bauer fra 24 timer) har det for let, fordi deres vold er altid er acceptabel (omtrent, hvis jeg husker 24 timer ret, så er prisen, at Jack udstødes af det samfund, han kæmper for at opretholde. Noget lignende skulle optræde i nogle irske myter – men jeg ikke styr på den del).

    Måske noget med at ofre sin egen menneskelighed for at forsvare ens samfund, at man er nødt til at være umenneskelig for at forsvare det menneskelige – hvor religiøs, umenneskelig en fanatiker vil din paladin være for at forsvare det gode, eller hvor langt går konspirationen for at forsvare det rette?

    Punkt 2 synes jeg er mere spændende. Her er det lidt sjovt omkring slægtsfejder i middelalderen for kirken havde en fremragende løsningsmodel til at bringe fred (løseligt 900 – 1100-tallet): Incestforbudet. Ved at opstille et udvidet slægtsbegreb kunne kirken tvinge dets medlemmer til at gifte sig ret fjernt fra deres umiddelbare kredse, hvilket i længden vil bringe fejdende slægter i familie med hinanden, hvorefter de ikke ville kunne strides med hinanden.

    Og angående mekanikken så ser jeg DitV-modellen som en mulig løsning, noget i stil med, at hver familie har en mængde terninger i forskellige magtpuljer (status/social, økonomi, vold, religiøs, etnisk etc.), og ved hver konflikt kan man enten eskalere og bringe yderligere en pulje terninger ind, eller også må man alliere sig med en anden familie, som så stiller en eller flere af sine egne puljer til rådighed (“Lån mig lige din religiøsmagtpulje og send mig en spåmand til hjælp” – magien/religionen behøver ikke at gøre settingen overnaturlig for der er magt i religion, det ser vi den dag i dag).

    Og med et tek-træ kan eventuelt sætte forskellige appellativer på puljerne – og når man bygger en konflikt op over appellativet, så får man en bonus terning, så f.eks. at min social-/statusmagtpulje kan have appellativerne Matriarkat, Berømt forfader, Ridderstand og en det næste på Tektræet bliver Heraldik eller Legendarisk ophav. Mine foretrukne konflikter er dem, der bygger på mine matriarkalske riddere, der påberåber sig deres forfaders navn for det giver dem tre ekstra terninger i disse konflikter.

    Eller blev det for en kompleks model?

    Svar
  8. Johs

    Hej lad os se hvor let påvirkelig Johs er.
    For ja, punkt 1 er min gamle vampire ide, der går igen. Den skal lave på et tidspunkt og det er nok ikke så svært. Dog tror jeg ikke at det skal være med vampyrer, da jeg i så fald skulle kæmpe imod en masse tidligere forestillinger (også glad er jeg heller ikke for vampyrer).

    Ann Rise (staves det sådan?) sagde engang, at hun skrev om vampyrer fordi det var lettere at skrive om de menneskelige ting hun ønskende, ved at bruge vampyrer i stedet for mennesker. Vampyrmetaforen har vi drabt og det synes jeg faktisk er ok.

    Jeg tror det er vigtigt at mekanikken er let og dramaet er i fokus ellers står folk af. Det er ikke en regelbog jeg ønsker at skrive, det er jeg for dårlig til at formulere regler til, det er et scenarie. Men ideen om stats og muligheden for at låne stats af andre synes jeg er fed. Jeg kan ikke gennemskue om tek-træet kun er darling. Umiddelbart er det også en fed måde, at vise at tiden går – ligesom exp er. Jeg tror det skal være et enkelt tek-træ.

    Måske kunne man lave den historiske periode forholdsvis kort, fx fra noget der ligner vikingetiden til sen-middelalderen. Måske lave det totalt fantasy, så vi går fra viking til damp (med 3 perioder imellem). Men så bliver det også et langt scenarie…

    Jeg vil stadigvæk gerne havde den der moral med, stadigvæk (måske endnu en darling)…

    Nå, nu til kedelige alvorlige ting.

    Svar
  9. KSP

    nogle der mister deres menneskelighed ved at kæmpe for retten til at være menneske. Minder det ikke om noget? Noget med en supermagt der (i hvert fald siger at den) kæmper for friheden, men i forsøget undertrykker og dræber… Nå, men ved du hvad – Vi nærmer os vores anden ungdom: Snart kan vi få wildcard igen!!! (fordi vi er studerende). Er ungdommens tyrani ikke også vold? Er den flot?

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.