Remake af de navnløse

Jeg skriver scenaire til Vikingcon og starter lige efter eksamen.

Planen er at jeg skal skrive scenariet “De navnløse – et remake”. Et remake er genskrivning af et scenarie. Det er “De navnløse” af Thais Munk, som jeg vil genskrive. Et scenarie som jeg synes har en helt fantastisk idé, men hvor jeg gerne vil se hvad der sker, hvis man tager nogle andre dramaturiske valg end Thais har taget.

De navnløse har allerede en lang historie, med omskrivelser og er blevet spillet (og aflyst?) på en del conner. På den måde har det været spillet på Vikingcon før.

Thais’ scenaire er en historie meget lig De Syv Samuraier, bare med fire navnløse hobbiter. Der  forsøger at forsvare en landsby imod en hær af goblinger, det ender i en konflikt mellem deres fortid, en kvinde, og deres nutid, det at de skal forsvare landsbyen. Kvinden er nemlig både lederen af goblingehæren og har en fortid med spilpersonerne. Hun er en spilpersons datter, en andens (ex)kone, en tredjes moder og den sidste bliver i slutningen af fortællingen forelsket i hende (et Penthesilea/Akilleus-forhold).

Ok, den sidste relation med kvinden er ikke kun en del af hans fortid.

Derudover har de fire helte hver deres personlige problemer at arbejde med i scenariet, alt dette forgår imens de slås.

Det jeg vil gøre, er at skære helt ind til bennet af, hvad jeg synes er fantastisk ved dette scenarie og lave nogle ændringer:

  1. I stedet for De Syv Samuraier vil jeg lave det mere Hollywood. Hvilket betyder mere fokus på volden som et grundlæggende element for spillernes fortælling. Dette sker ved at jeg bygger en mekanik for kampene, som er virker ved hjælp af metaforer. Det virker ved at spilleren offer en del af deres spilperson for at blive bedre til at slås. Sådan at spillerne skal fortælle og beskrive kampene, imens deres spilpersoner, bogstaveligt, går i opløsning.
  2. Jeg vil gøre spilpersonerne til mennesker. Jeg kan godt lide ideen om seje hobbitter, men tror faktisk at det ligeså meget er en darling for mig, som for Thais. På samme måde vil jeg gøre modstanderne sejere og mere alsidige (der skal ikke kun være goblinger med i de ondes hær).
  3. Jeg vil ligge en forklaring af, hvorfor spilpersonerne ingen navne har, ind i scenairets (nye) kampsystem og dermed fortællingens metafysik.
  4. Kvinden, vil jeg give en mere central plads i scenariet, fra scenariets start. I Thais’ udgave ved hverken spilpersonen Jægeren eller hans spiller, at goblingehærens leder er Jægerens datter. Ligesom de andre heller ikke ved at der er deres moder, kone osv. de kæmper imod. Det synes jeg de skal vide, for jeg tror det giver bedre rollespil.
  5. Spilpersonerne indbyggende konflikter vil jeg også gøre mere enkle. Ligesom jeg vil ligge meget mindre vægt på landsbyen i fortællingen.

På den måde mener jeg, at jeg er tro imod Thais’ idé og samtidig laver et andet selvstændigt scenarie. Jeg håber det bliver godt.

Og forresten så, skal det vel siges, at Thais har givet mig lov, hvilket jeg er taknemlig for. Thais’ scenarie kan fanges her.

5 tanker om "Remake af de navnløse"

  1. Frederik J. Jensen

    Go for it.

    Her er lidt udfordringer, du kan tage op eller smide væk efter behov:

    Kan du lave det spillederløst? Det lyder som om, du alligevel vil give spillerne mere information, end deres spilperson har. Og lade en spilmekanik have indflydelse på spilpersonernes dramatiske potentiale. Så bevæger du dig væk fra immersion & simulation og over i drama og narrativisme.

    Tænk In Media Res og flashbacks. Startscenen er der, hvor de erfarer hvem deres modstander er. Flashbacks fortæller for de andre spillere, hvorfor modstanderen betyder noget specielt for netop denne person.

    Du får meget dynamik, hvis du sørger for at der ikke er nogle (oplagte) slutninger, hvor alle er glade.

    Frederik J. Jensen
    – der ikke har spillet Thais’ omtalte scenarie.

    Svar
  2. Johs

    Jeg har tænkt over det, men så bliver det pisse svært. Men måske… måske… Jeg skal lige tænke over det.

    Svar
  3. Thais Munk

    Det er egentlig frygteligt det med De Syv Samuraier. Jeg kom til at skrive det og nu hænger det fast, selvom jeg egentlig ikke havde den i tankerne da jeg kom på scenariet. Og den er egentlig lidt for langsom for min smag. Hollywood, yes!

    Og hvad kan jeg sige…jeg kan godt lide ideen om at overskue verden fra 1,3 meters højde. Det gør den mere uoverskuelig. Og dermed mere smuk, synes jeg. Faktisk begyndte scenariet da jeg spillede et computerspil, Shadows of Undrentide (en udvidelse til Neverwinter Nights) med en halfling paladin. Da jeg så sad og fik ideer til denne her figur skulle de andre ligesom også være halfings/hobbitter. Men det har afgjort præg af at være lidt af en darling for mig .(det samme kan siges om at jeg nævner Penthesilea og Akilleus).

    Hvis Jægerens datter skal være Krigerens “ex-kone”…bliver hun så ikke lidt smågammel? Ikke at der er noget galt med det, bare en tanke. Man kunne evt have hende som krigerens adoptivdatter? Så kunne han have forladt hende, mens han var på farten?

    Mvh.
    Thais

    PS: Og jeg vil altså ikke blande mig. Det er dit værk, jeg kunne bare ikke lige lade den detalje være…

    Svar
  4. Pingback: Årets VC-scenarier « Stemmen fra ådalen

  5. Troels Rohde

    Hmm du skulle overveje at se på Wushu som system.

    Det arbejder ikke med at “bruge af din karakter”, men det kunne i en håndvending laves sådan at Chi(forklaring følger) ikke var skæbne eller “træthed” men netop var en del af deres personlighed. Det skal lige siges at Chi hvad andre systemer måske ville kalde “Hit Points”, men man har 3-4 af dem. Disse bruges kun i den ene, ud af to typer scener, nemlig nemesis… mere om den om lidt.

    Systemet er ret lækkert, da det går efter “Scene Resolution” frem for “Task Resolution”. Derudover arbejder det med “Alt hvad du beskriver, det sker”. Det vil sige, at hvis spillere siger “Jeg hopper op ad væggen, og giver ham et cirkelspark, så hans hoved flyver til siden og en blodstrøm skyder ud fra hans mund” så sker det – ikke noget med at slå for om det sker.

    I almindelige scener, søger holdet at nå et af GM fastsat antal Succeser, inden scenen er forløst. Man får terninger efter hvormeget man tilføjer til scenen. Denne beskrivelse ville nok give 3-4 terninger, til at slå nogle succeser. En terning er en succes hvis den slår under ens Trait, hvilket kan være “Storschamør af alt af det andet kun”, “Slå folk til plukfisk med kamsport” “Altid aflæse andre mennesker”.

    Overstående eksempel var så lige en kampscene, men det kunne også være en scene, hvor man var til bal, og skulle have en handel hjem. Istedet for at slå et Disguise, et Gather Information, et Diplomacy, et Sleight of Hand check… altså en række “Tasks”, så har scenen måske Target Nummer 14. Herefter går spillerne igang med at Scorer damer, danse, snakke, og forhandle… det giver terninger, der giver succser, og til sidst er scenen forløst.

    Det er kun i Nemesis scener at Chi bruges. Det vil sige når der virkelig er ting på færde, så kan man miste disse Chi. Når de er brugt op, så har det en negativ betydning for karakteren…. det er ikke nødvendigvis “død” – det er hvad der passer ind i narativet.

    Her er et link til reglerne – denne instans er i forbindelse med en Wushu Wiki – http://wiki.saberpunk.net/Wushu/WushuOpenRules

    Her er et link til hovedsiden for den Wiki, hvor mange gode variantregler er: http://wiki.saberpunk.net/Wushu/HomePage

    Håber det giver inspiration, om ikke andet!

    …Troels R

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.