Stolt dogmatisk Rock N Roll

[ris]

Der er lige sket to ting. Det ene er at jeg har lige uddelt en pris for mest Rock N Roll på Orkon. Det andet er at jeg lige har bestået en mundtlig eksamen, hvor jeg diskuterede Kants og Burkes forskellige begreber om det sublime. Det fik mig til at tænke. For hvad er Rock N Roll?

Kan Rock n Roll tænktes som noget udogmatisk? Kan vi snakke om det sublime i rollespil? Og er Rock n Roll i så fald være det?

For det første tror jeg faktisk at Rock n Roll er ret udogmatisk. For det andet tror jeg at vi godt kan talte om det sublime i rollespil, men jeg tror ikke det giver mening at kigge efter det i scenarierne. Og slutteligt så tror jeg at Rock n Roll, som jeg indtil videre har forstået det, har været en grenebeskrivelse, men jeg tror ikke nødvendigvis er rigtigt. Hos Kant er det sublime, det der sker når forstanden ikke kan forstå det der sker. Vi møder noget der er udenfor vores forstand. Forstil dig en at computerskærmen ryste helt vildt. Det er den bedste analogi jeg har. For at gøre en lang og kompleks historie kort, så reder vores fornuft det hele igen. Forestillingsevnen bliver sat i værk igen og som sidegevinst opdager vi at vi har en forestillingsevne. Smukt og systematisk, som Kant altid er. Men er det Rock n Roll? Måske. Det er helt sikkert det nogle forfatter ønsker med deres scenarie. Bare tænkt på Jakobs Drømmen om en konge i gult. Det er ikke svært at tænkte sublime som en gennemgående figur i dette scenarie. Sammen med meget andet selvfølgelige. Og fordi Jakob i dette scenarie ikke er forløsningstænker som Kant, så kommer det måske mere til at ligne det begreb om det sublime Burke er udtryk for. Hvad er det? Jo, det er det sublime som det uendelige endelige – fx døden. Som pain, som noget individuelt og noget med kroppen. Altså mere nogle klassiker. Men også noget vi kan se i Jakobs Drømmen om en konge i gult.

Men hvad har det med Rock n Roll at gøre? Er Jakob Rock n Roll? Nej, det er Jakob ikke – i dette scenarie (jeg har ikke læst alt af ham). Men jeg tror at Rock n Roll gerne vil opløsning, men jeg tror ikke det er vejen frem for den. For som Mikkel også skriver på sin hjemmeside, så er alt kommunikation. Og som kemilærerne havde stående på deres T-shirts på mit gymnasium, så er der Kemi i alt ting. Det er muligt at komme udover kommunikationen eller kemien når vi er i den og ikke holder på det udenfor. At det kunne være anderledes! Som er Foucaults pointe i Klinikkens Fødsel. Det er det Rock n Roll skal, vis det skal komme ud til det sublime. Det rigtige dogmatiske Rock n Roll scenarie må aldrig holde op igen. Det skal måske være galskaben i Platonisk forstand. Og holde fast på et udenfor normaliteten.

[/ris]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *