KSPs hjemmeside

Som faste læser af sortforsyning, måske husker, så har jeg lovet et scenarie der skal handle om en vis KSP.

.
Og nu går jeg sikkert amok i skrive om alverdens indfald, så inden jeg begynder at snakke om mit kommede KSPscenarie, så vil jeg et kort øjeblik bliver ved KSPs fremstilling af KSP. Han har lavet en personlig hjemmeside: verdensfjern. Her kan man blandt andet læse en blog om sverige, tegneserieprojekt der har kørt siden 90(!) og lære hvad SB corp er for noget. Alt i alt en fin personlig fremstilling og noget af et resourecenter for mit scenarie.
.

.

Hovedpersonen i mit kommede scenarie findes altså i virkeligheden, så scenariet var lidt tænkt som en form for biografi i rollespilsform. Selvom min kære ven har levet et super interessant liv, havde jeg også tænkt mig at bruge fiktionelle elementer i scenariet. Måske ikke ulig den måde Claus Beck-Nielsen arbejder med feltet mellem fakta og fiktion. Der er en pointe i at bruge fiktion i stedet for fakta.

Med inspiration af den litterære genre magisk realisme er det blevet lavet nogle fine scenarier igennem tiden. Her er Lømler (Hörnell, Møller, Olsen, Skovgaard-Petersen) måske det jeg synes er mest interssant. Her om defineres den ellers meget latinamerikanske genre til en drengefortælling om børns kærlighed i Danmark i 80erne. Smukt, ikke mindst fordi det var en super spiloplevelse, da jeg spillede det. Jeg kunne skrive meget mere om det – blandt andet hvad der får en en flok drenge i slut 20’erne til at skrive en fortælling om en folk drenge i 2-3 klasse. En fortælling hvor en kvindlig figur er antagonisten. Både en strukturel og forfatterbiografisk læsning råber på den problematiske overgang med ungdom og voksendom, men det skulle nok underbygges bedre.

Det er dog nok ikke så kontrovercelt at påstå, at magisk realisme er fantastisk til at lave norstatiske fortælleringer i. Personligt er har mine egne minder altid været magiske – selv det lys min samtidsforståelse, af nuet, bliver sat i når jeg forstiller mig hvordan jeg vil mindes det eller hint øjeblik. Altid i en fortælling, der netop er en form for narrativ konstruktion for at kunne blive forstået. Men det er også en længere erkendelsteorisk diskussion.

I allefald vil jeg skrive KSP som en magisk biografi. Det er ikke fakta, men det er heller ikke kun fiktion. Det er en brug af fiktionen til at sige noget mere om KSP end fakta kan. Der er ting der ikke er sket i KSPs liv, men disse scener skal alligevel beskrive hans væsen. Derudover er der en metahistorie som gør, at der er noget at rollespille.

Og nu starten på den erkendelsesteoretiske diskussion:

Forskellen på sandhedsværdien på fiktion og fakta er tit ikke andet end en dum flad realismeforstilling, som vi ikke har forladt i vores verdensopfattelse. Endnu en del af oplysningstænknings dunkle gespenst. Det er også ham der Kants skyld. Fiktionen er aldrig løgn, fordi den er fiktion. Løgn høre til i faktaens domæne, men der findes kun total beskrivelser for reduktivister og den eneste grund til at blive reduktivist er enten, fordi man er født ind i et dårligt sprogfællesskab (som fx engelsk) eller fordi man er hovmodig og angst, grundet mangel på selvforståelse og tillægger en eller anden ideologi som fx fysik, kristendom, liberalisme eller ens forældres ammestuehistorier en vanvittigt stor betydning. Derfor kan jeg bedst beskrive KSP ved hjælp af fiktionen, da fiktionen netop hele tiden har grundpræmissen: Dette er ikke sandheden, men vi lader som om.

Fakta er også meget godt til nogle ting, men den høre de den traditionelle materielle produktionsfelt til, men det er ved siden at min pointe og handler om hvorfor danmark med den uddannelsespolitik vi fører nu vil tabe stort på det globale marked, selvom vi var et af de lande der havde størst potentiale indenfor de nye produktions paradigmer. Det der med vidensøkonomi og at der er forskel på vidensproduktion. Men som sagt noget der nok er ved siden af pointen og bedre passer sig til et kronik i Infomation eller Politiken. Pointen er at det er os der skal arve verden og det er jo altid et godt udgangspunkt 😉
Men jeg har sendt mit oplæg til en synopsis til scenariet KSP til KSP, når han tager sig sammen til at få læst det det plus godkender det, så kommer det op. Indtil da kan man jo glæde sig til Dopy Pop kommer på nettet.

2 tanker om "KSPs hjemmeside"

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.