Brystsvag

I den sidste post skrev jeg:

“Jeg har allerede ondt i brystet, ved tanken om hvor uoverskuelig det synes.”

Nu ved jeg at det ikke kun var den kommende tids arbejde, som fik mit bryst til at gøre ondt. For min lunge valgte nemlig at punkterede… sgu! Det har den faktisk gjort før, for ca. 7 år siden, men det gør det ikke mindre ubehageligt. Uden at komme til på alle ubehagelighederne, kan jeg fortælle, at behandlingen af en sådan punkteret lunge er noget med at en brystkassepiercing med et plastikrør, en transportabelvandlås og masser af narko.

Selvfølgelig imens man er indlagt på et syghus, men det er altså ikke verdens fedste ferie. For på trods af alt narkoen gør det stadigvæk lidt nas og sygeplejersker er ikke helt ligeså frække når man ligner noget der er lyv. Det gør man når man er har dræn fra brystkassen og hospitalstøj på. Her er jeg nok nødt til, at sige det er ikke et omvendt gin og tonic-fænomen, hverken dræn eller hospitalstøj holder hver for sig.

Jeg blev udskrevet i mandags, så det er ikke så meget det i forhold til scenariet. Det er bare sådan, at selvom begge mine lunger er på igen, så arbejder jeg lidt for halvkræft. Jeg har det her sår i siden der skal helles (der hvor brystkassepiercingen aka. drænet sad). Hertil kommer at jeg er lidt usikker og overopmærksom på min lunge. Begge ting gør mig træt på en sådan måde, at jeg bare ikke kan arbejde igennem som jeg gerne ville. Hvad det betyder for min dødlinje, ved jeg ikke helt endnu. Det må dog være en af de bedre undskyldninger, at en af ens vitale organer sætter ud.

Ellers er der ikke sket så meget, andet end jeg har holdt op med at ryge (det giver sig selv, ikke?). Og får et 11tal for en opgave, jeg ikke var sikker på ville bestå. Den der opgave handlende for resten om noget meget vigtigt, også for rollespil, nemlig forholdet mellem socialitet, politik og kunst i relationel kunst/litteratur. Der er noget teori der, jeg synes er meget bedre end al’ den forpligte dramateori vi altid bruger. Eller måske bare noget andet teori end fuckingteatersportsfilosofikongfupis. Det skriver jeg et eller andet om, når det holder op med at gøre helt så ondt og Sort/hvid er færdigt.

9 meninger om “Brystsvag”

  1. Nu sidder jeg jo med det der Bill Hicks du gav mig, og han snakker om at stoppe med at ryge sådan gradvist, dvs. en lunge af gangen. Jeg håber ikke det er hvad du planlægger…
    Hicks snød godt nok og stoppede i et hak (strubekræft, som også tog Frank Herbert fra os og overlod hans univers til hans nekrofile moneygrubbing whore af en søn).
    Men nok om min bitterhed…

    Blot en lille sidenote omkring diskutionen omkring virtuelle vs. meat-space læse-medier, som du jo plejer at affeje med at bøger i sig selv er et fantastisk medie – meget muligt, men bøger vejer meget Johs!

    PS: Til de tre-fire af Johs’ venner der ikke var med flyttede han i mandags (helt uden hænder, eller lunge, faktisk nærmest ved tankens kraft).

  2. Mmmm, Gin & Tonic … Jeg tror jeg fiser til Gran Canaria og feder den, mens I andre skriver scenarie og ligger på hospitalet. So long, suckers!

    God bedring (og godt gået med rygestop og opgave).

  3. Lund: Tak, fordi du flyttede for mig imens jeg var indlagt. Det er også pænt underligt, at ens venner flytter ens ting imens man ikke selv laver andet end at tag narko og har smerter. Men thanks man, du er rocker!

    Peter: Tak, jeg kommer mig (lidt for) stille og roligt igen nuher.

    Munkholt: God ferie, I må hygge jer (Mette skal vel med?) rigtig meget.

    Jonas: Tak… Nu har jeg også en en undskyldning for, at tabe alle ottoer til Dennis (og det skal man ikke undervurdere 🙂 ).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *