Settings

Fantastiske verdener en stor del af rollespilsoplevelsen for mig. Jeg synes både det er fedt at læse og digte en cool setting.

Jeg elsker købesettings a la The Old World i WFRP, The World of Darkness i Vampire: TM og København 2012 i Fusion. Ars Magica og Pendragon og (find selv på flere) har også gode settingbeskrivelser, selvom de tit bliver lidt for lange. Jeg kan i virkeligheden bedst lide korte og interessante settingbeskrivelser, hvor der er plads til at man digter videre på settingen.

Skov

Min ynglingssetting er dog ikke en købesetting og jeg har aldrig spillet i den – faktisk tror jeg ingen har. Det er Anders Skovgaards Skov-setting, udgivet på Anders blog for lidt over ti år siden. Der er to indlæg: En introduktion og et leksikon. Det er det og det er sygt fedt. Glasgræs FTW!

poul bonner maske

Nord

Jeg har også selv forsøgt at skrive en setting i blot et indlæg. Den hedder Nord og handler om is, dværge, trolde og klassekamp.

Rollespille settings frem

I to af mine kampagner har vi bygget settingen sammen på holdet. Det var sjovt. I den ene brugte vi spillet Microscope: Hvordan det var og noterne fra spillet. Microscope er et fedt spil i sig selv, men virker også super godt som settingfortællingsmotor.

skema

I den anden brugte vi Dresden Files rollespillet, hvor det er en del af spillet at man bygger settingen. Det var sjovt, men efterfølgende jeg synes det var lidt svært at bruge vores setting i selve spillet. Dresden Files er et Fate rollespil og generelt synes jeg Fate at svært at få helt op at ringe for mig og dem jeg spiller med. Måske er vi for gammeldags i hovedet.
Vi lavede Berlin. Vi lavede det over to spilgange: første spilgang + anden spilgang.

Mobile by Night: Tidlig spiltest

Henover sommeren vil jeg gerne spilteste min Vampire novelle scenarieidé: Mobile by Night

Det er et femi-southern gothic vampire scenarie om undertrykkelse, uforløst kærlighed, personlig integritet og om at drikke blod til natmad sat i sydstatsbyen Mobile, Alabama. Der brude være mulighed for både at udspille et ”last vamp standing” og et ”fify shade of blood bond”-rollespil. Alt efter behag.

Selve scenariet tager to timer at spille, derefter vil jeg utrolig gerne høre din mening om det. Jeg giver kærlighed, øl, kaffe, the og/eller sodavand som tak.
vamp

Vis interesse og jeg inviterer til en doodle.

Mobile by Night (en flæskesynopsis)

 

Jeg har sendt en synopsis til Særimner/Forum. Særimner-scenarier bliver trykt i en blad sammen og derfor må de max være på 20.000 tegn. Det synes jeg er et interessant benspænd. Derudover er der tre andre benspænd man skal forholde sig til, nemlig: om ens scenarie enten er gritty, uforløst eller bruger tilfældighed. Her er synopsen.

BookBrujah001

Mobile by night

Antal: 4 spillerne + 1 spilleder

Form: Novelle

System: Vampire: the Masquerade’ish*

Scenariet

De to vampyrsekter Sabbatten og Camarillaen, personificeret i Bishop Jen Víbora og Mad Prince Crane, kæmper en åndeløs kamp om sydstatsbyen Mobile. 4 neonate vampyrer dumper ned i midt i denne konflikt og bliver uforvarende den blodige tunge på vægtskålen.

Spillet udspiller sig i løbet af 3-4** southern gothic scener, hvor de 4 hovedpersoner bliver nødt til at kæmpe eller underkaste sig vampyrer fra de to sekter. Hvis vores unge vampyrer vælger at kæmpe er der en mekanik med en masse 10-sidet terninger og disciplines som afgøre udfaldet.

Alt efter om vores helte vælger at underkaste sig en side afgøre de hvilken sekt der vinder Mobile. De mulige udfald er: Sejr til Camarilla , sejr til Sabbat eller sejr til Anarch (den sidste hvis spilpersonerne ikke underkaster sig nogen).

 

Benspænd og motivation

Vampyrer i VtM drikker blod, går i lædertøj og kræser hinandens øjne ud med neglene. Al handling foregår om natten og i en dunst af sydstatssved. Scenariet handler primært om underkastelse. Det bliver gritty as fuck.

Hovedpersonerne er alle uforløste skæbner, der hver har deres personlige motivation/mission i scenariet, som er lidt uopfyldeligt, uforløst og generelt hammerende emocore. Hvis man skal overfortænke scenariet, så er spilpersonerne som unge vampyrer, den tilfældighed der ryster Mobile ud af sin forstokkede og statiske magtbalance – men det ville nok være at overfortænke scenariet.

Vampire: the Masquerade er mig bekendt den mest uforløste større rollespilsudgivelse. Op igennem 00’erne lovede det os mørke højdramatiske fortællinger om evig undergang og bloddryppende erotiske kærlighedshistorier. Det blev aldrig rigtig udfriet og måske derfor ønsker jeg at gøre endnu et forsøg på at lave en stræk vampyrfortælling.

 

*) I virkeligheden laver jeg et enkelt system med fokus på at kaste 10-sidet terninger og beskrive scener, hvor man drikker blod. 

**) Hvor mange scener man kan nå skal spiltestes.

Generational play

Ham Pendragon

Jeg kunne rigtig godt tænke mig at spille en generational play kampagne. Generationel play er rollespil, hvor man igennem kampagnen spiller flere generationer, man spiller både forældre der får børn og derefter afkommet som selv bliver forældre til nye generationer af spilpersoner. Man gør det i det gamle Kong Arthur-rollespille Pendragon, hvor man spiller riddere der tager på riddermissioner og i sin fritid hver har et mindre område at være herremand over. Hvis ens ridder-spilperson dør, så er ens næste spilperson ens tidligere spilpersons arving, tidligt i spillet en evt. lillebror eller fætter – senere ens egnet afkom. Det er ældre system, så det er tabeller og terningeslag der afgøre om man får levedygtige sønner (kun mænd kan arve), om det går godt med ens herregård og hustru (det gør det som oftest ikke).

Pendragon

Jeg kan godt lide den fornemmelse man får af historiens vingesus i Pendragons generational play, men jeg tror resten af systemet er lidt for gammeldags til at jeg kan overskue det. Plus jeg er ikke helt klar på riddermissioner og Kong Arthur settingen.

40 spilgange senere

Alternativt kan man spille ridder/adelige, der fører deres hus videre i et andet system. I Pendragon spiller man år for år, spilgang for spilgang. Det betyder man mindst er 16-18 spilgange inde før ens første spilperson kan død og sønnike på 14-16 år kan overtage. Hvis målet er at man bare skal igennem 3 generationer snakker vi minimum 24 spilgange og nok snarere 40-50 styks. Det er en meget lang kampagne.

Men hvis man alligevel skal bytte Pendragon systemet ud kunne man også spille kampagnen på mindre klassisk Pendragon måde. Man kan jo springe i tid. Spille et scenarie på 2-4 spilgange med første generation som unge og et scenarie med dem igen som ældre, hvor deres afkom/familier også bliver introduceret. Derefter kan det 3. scenarie være med deres afkom i fokus osv. Tre generationer giver seks scenarier med 2-4 spilgange hver – altså max 24 spilgange, men mon ikke om man kan gøre på under 18 spilgange? (Som stadigvæk er en forholdsvis lang kampagne).

En fordel ved den ovenstående kampagnemodel med de seks scenarier er at spillerne har mulighed for at spille hinandens afkom. Det betyder også at man lettere kan spille på tværs af generationer (i 3. scenarie kan en meget gammel 1./2. scenarie spilperson være med i en scene og give sit afkom småsenile råd mm.).

House Busted

Der skal selvfølgelig være en historie, der gør at det giver mening at spille den generational play’sk. Det kan være noget gennemgående såsom kampen imod en arvefjende (svensken, den onde baronfamilie i det næste len, en udødelig vampyr, en dæmon og dertilhørende dødskult), kampen for at generhverve familiens hjerteland eller noget tredje (kom gerne med bud).

3skjold

Det kan også forskellige historier i de forskellige scenarier, som så er tematisk bundet sammen. Et tema kunne være den adelige families opstigning i et fantasy rige, en kongefamilies storhed og fald eller noget tredje (kom gerne med bud).

Non-fantasy varianter, tak

Det behøver ikke være fantasy. I Vampire the masquerade kampagnen “The Ventrue Chronicle” spiller man først en Dark Ages-vampyr i et Dark Ages scenarie, som laver et Victorian Age-childe der er hovedperson i et Victorian Age scenarie, som laver et Modern Nights-childe der er hovedperson i et Modern Nights scenarie. Jeg er ikke særlig vild med selve scenarierne, men ideen om generational play på denne måde åbner op for nogen ret interessante vampire-kampagne muligheder.

MarquisAlexSheikman4

Man kan også lave en ikke fantasy, men historisk kampagne. Fx under 30 årskrigen eller før, under og efter den russiske revolution eller a la filmen 1900 eller noget der minder om en Will Eisner tegneserie.

Og det kan selvfølgelig være okkult uden at skulle være vampire. Det kan være fortællingen om en troldmandsorden med mestre og lærlinge og evig kamp imod noget ondt og mystisk. Det kan være en mystisk ridderorden i moderne tid, hvor vi følger 4-5 magiske sværd og de forskellige personer der svinger sværdene igennem tiden (lidt a la Knights of the Cross i ”Dresden Files” serien). Eller det kan være en western familiehistorie eller flere generationers rejse igennem det uendelige rum.

Historiens vingesus du ved.

[Carroburg Bürger] To mandagsspil

I går spilledte jeg to rollespil – også på en ganske normal mandag!

Jeg spilledte scenariet ”Hvem har hugget bedstefars kranie?” fra Ulvevinter for min datters legegruppe og tredje spilgang i vores Carroburg Bürger kampagne.

Ulvevinter by day

Rose-Sugar-Skull

Fra børnerollespillet lærte jeg:

  1. At denne spilgruppe på tre 7 årige børn ikke kan sidde ned i for lang tid. De skal op engang imellem ellers bliver de skøre
  2. De kan ikke koncentrere sig om spillet i for lang tid af gangen. De skal have lov til at snakke om andre ting, bevæge sig (se punkt 1), spise og lege med deres vandglas ellers bliver de skøre. På Fastaval holdte vi en pause, hvor de farvelagde deres spilpersoner – den slags afvekslinger vil jeg forsøge at tænke ind i mine spilgange
  3. De er generelt nogen bangebukse og derfor er deres spilpersoner det som oftest også. Jeg har nu spillet tre scenarier med aldersgruppen og 3 ud af 5 gange de møder fysisk modstand, forsøger de at tale sig ud af situationen eller bare stikke af
  4. De tænker ret alterledes i deres problemløsning. Skal de fx skaffe et kranie fra en flok trolde, så rækker deres planlægningsevner ikke til at lave et klassiske angreb eller forsøge at snige sig ind og hugge det. Til gengæld har de en ret god fantasi og jeg fortryder at Pils forslag om at hendes elverprinsesse Elvis kunne tilkalde sin hest, som så skulle trampe en kløft frem blev underkendt. Denne fantastiske fantasi vil jeg forsøge at fremelske, fremfor at underkende/undertrykke – selvom det bliver nogen mærkelige og udsyret historier
  5. De er ikke nødvendigvis særlig gode til at samarbejde og vil heller lade deres spilpersoner komme op og slå end at løse et problem i fællesskab

 

Warhammer by night

lamkhmar1

Om aftenen spillede vi videre i vores warhammer-kampagne. Desværre var både Martin og vores gæstespiller Asbjørn nød til at aflyse. Især Asbjørns aflysning gjorde at jeg skulle gentænkte aftens spilgang. Vi spillede ret klassisk efterforskning, hvor spillerne blev sat til at undersøgte et mord på en borgersøn/student. Det og så en kamp med nogen skavens. Klassisk warhammer. Selve mordet havde jeg introduceret de foregående spilgange. Det var mit forsøg på at introducerer et plot før det ramte spillerne. Jeg ved ikke helt om det er rigtig ”forskygge”, men måske lidt?

Forskygge og introducerer fremtidige plotkroge, npc’er og temaer er noget jeg forsøger at blive bedre til. Jeg har (næsten) bygget kampagnen op efter den såkaldte 5 x 5 model. 5 x 5 modellen er en slags sandkassekampagne, hvor der er fem handlinger/plottråde/temaer i gang på samme tid. Ideen er at man har fem kapitler til hver af de fem handlinger (derfor 5 x 5) og man spiller kapitlerne efter hvad spillerne vælger at undersøge. Sådan at man måske først spiller kapitel A1, derefter B1, så A2, så C1 osv.

I vores kampagne er der kun 4 plottråde og de er mere en slags temaer end de er 4 lineære handlinger i 4 forskellige historier. Hver spilgang koncentrerer vi os om et hovedtema, men som GM får jeg også refereret til de 3 andre temaer i løbet af spilgangen. Der er dog ikke noget fast antal kapitler, men ca. 4 per plottråd. Vi kan kalde det en 4 x ca. 4 model.

I  en anden warhammer-kampagne kunne de fire temaer være:

  1. Der er en ny Sigmar-præsteorden i byen og de ønsker at overtage byens hovedtempel. Præstekonflikt!
  2. Opgør med den vanvittige heksejæger Thomas Mombolt
  3. Hobbitternes frihedskampspartis frihedskamp
  4. Den lokale ork-stamme Red Hand er krigerisk

(I vores Carroburg Bürger kampagne har vi fire andre temaer)

Problemet er bare at jeg i virkeligheden ikke er så struktureret. Der har kun været et hovedtema i spil i 2 ud af 3 spilgange, ligesom jeg kun fik introduceret 2 af temaerne i spilgangen i går (hvor det ene var hovedtemaet). Det gør ikke så meget, men det betyder fx at det er vigtigt for mig at de to andre temaer kommer i spil næste spilgang, selvom de ikke er hovedtemaer.

Noget andet som jeg har måtte sande er at min plan om at en spilgang = et afsluttet scenarie heller ikke altid bliver realiseret. Det har været et af mine mål med kampagnen at hver spilgang var et afsluttet scenarie i sig selv. Ligesom tv-serier som fx X-files er. I går stoppede vi spillet selvom spilpersonerne endnu ikke have løst mordmysteriet. Det har jeg det også ok med, men fordi normalt har gæstespillene med vil jeg gerne forsøge at opretholde en spilgang = et afsluttet scenarie dogmet. På den anden side havde X-files jo også dobbelt afsnit i ny og næ.